NATO’s ledere ser Kina som en fare for den kendte verdensorden

Efter amerikansk pres advarer den vestlige forsvarsalliance for første gang om kinesisk ”tvangspolitik” og oprustning, men Danmark og andre europæiske lande er meget forsigtige med at kritisere den voksende asiatiske supermagt direkte.

Placeholder image
Den nye amerikanske præsident, Joe Biden, bekræfter USA's forpligtelse til fælles forsvar i NATO.  Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

BRUXELLES: Verdens stærkeste militære alliance har taget et på en gang historisk og afbalanceret skridt i retning af at definere Kina som en potentiel trussel mod Vesten og den kendte verdensorden.

”Kinas ambitioner og selvhævdende opførsel udgør en systemisk udfordring for den regelbaserede internationale orden og for områder, der er relevante for alliancens sikkerhed,” lød det mandag i en fælles erklæring fra de 30 NATO-landes ledere.

Vi har slået fast, at Kina udgør en langsigtet udfordring for vores kollektive sikkerhed.

Joe Biden, USA's præsident

Selv om topmødet også handlede om det vanskelige forhold til Rusland, om Afghanistan og om vedtagelsen af en 2030-plan med en række nye målsætninger, så var Kina klart det mest bemærkelsesværdige nye emne for alliancen.

Lederne fra Nordamerika, Tyrkiet og Europa erklærer sig ”bekymrede” over kinesisk ”tvangspolitik”, der ”står i kontrast til de grundlæggende værdier”, som den nordatlantiske traktat står for.

Erklæringen fra topmødet advarer samtidig om, at Kina ”hastigt udvider sit atomvåben-arsenal”, og at kineserne deltager i militære øvelser sammen med Rusland inden for NATO’s euro-atlantiske område.

Det fælles dokument undgår omhyggeligt at definere den hastigt voksende asiatiske supermagt som en ”fjende” eller en ”trussel”. Men ordene er alligevel historiske, fordi NATO aldrig før har adresseret Kina så skarpt som et sikkerhedspolitisk problem.

”Kinas militære oprustning, voksende indflydelse og aggressive adfærd udgør udfordringer for vores sikkerhed, og vi må håndtere dem i fællesskab som alliance,” sagde alliancens generalsekretær, nordmanden Jens Stoltenberg.

Glæde over en mindre ”akavet” præsident

Stoltenberg har nu fået til opgave at udarbejde et nyt strategisk koncept for NATO, som ventes at komme til at forholde sig til både Kina og en række nye typer sikkerhedstrusler fra cyberkrig til angreb på civil infrastruktur og endda allierede landes satellitter i rummet.

Og det er nødvendigt, sådan som verden udvikler sig, understregede statsminister Mette Frederiksen (S) i lighed med mange andre ledere.

Man skal ikke blande tingene sammen. NATO er en militær organisation, og vores målsætninger i forhold til Kina er ikke militære.

Emmanuel Macron, Frankrigs præsident

”Vi ser ind i en fremtid, hvor truslerne igen bliver flere. Ikke kun til lands, vands og i luften – men også på cyber og i rummet. Derfor ser vi et Nato, der begynder at blive mere politisk,” sagde statsministeren, der i øvrigt betegnede stemningen på topmødet som ualmindelig god.

Det skyldtes ikke mindst deltagelsen af USA’s nye præsident, Joe Biden, hvis budskab er milevidt fra forgængeren Donald Trump, som nær havde splittet den vestlige alliance ad.

”Det betyder rigtig, rigtig meget, at vi igen har fået en amerikansk administration og en amerikansk præsident, der helt entydigt og uden forbehold tager del i den regelbaserede verdensorden, og som fuldstændig entydigt støtter op om NATO,” sagde Mette Frederiksen.

Den hollandske regeringsleder, Mark Rutte, sagde det på en lidt anderledes måde:

”Det var lidt mere akavet med Trump… med Biden virker det mere naturligt”.

Balancegang i spørgsmålet om Kina

Netop Joe Bidens ønske om at anlægge en hårdere, fælles linje over for Kina, slog tydeligt igennem i erklæringen fra topmødet.

”Vi har slået fast, at Kina udgør en langsigtet udfordring for vores kollektive sikkerhed”, sagde den amerikanske præsident bagefter:

”Vi skal bevise over for verden og over for vores egne befolkninger, at demokratiet stadig kan overvinde vor tids trusler. Ikke fortidens, men nutidens og fremtidens trusler.”

Der er i dag kommet en tydelig markering fra NATO’s side i forhold til, at et vigtigt samarbejde om forsvars- og sikkerhedspolitik ikke kun handler om krudt og kugler, men også om værdier.

Mette Frederiksen (S), Statsminister

Også den canadiske premierminister, Justin Trudeau, var tydeligt tilfreds med varselskuddet til Beijing.

”NATO skal vise lande over hele verden, at der er et alternativ til den autoritære styreform og den hårdhændede taktik, lande som Kina anvender,” sagde han.

Men det var tydeligt, at der var foretaget en balancegang i forhold til mange af de europæiske allierede landes ledere, som af forskellige grunde stadig ønsker en mere pragmatisk linje over for kineserne.

Forbundskansler Angela Merkel, som deltog i sit sidste NATO-topmøde som Tysklands leder, var meget forsigtig i sine formuleringer om Kina. Og den franske præsident var direkte afvisende overfor den tolkning, at alliancen nu råber vagt i gevær i forhold til kineserne.

”Kina er en økonomisk rival – og et land, som vi har værdimæssige uenigheder med,” sagde Emmanuel Macron:

”Men man skal ikke blande tingene sammen. NATO er en militær organisation, og vores målsætninger i forhold til Kina er ikke militære. Så i den forstand har Kina ikke meget at gøre med NATO. Spørgsmålet er meget bredere end det,” sagde han.

Forsigtighed blandt de europæiske ledere

Frankrigs leder påpegede også, at NATO har udfordringer nok i forvejen med Rusland og meget andet, uden at man behøver fylde Kina oven i dagsordenen for den militære alliance.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, advarede på sin side om, at ”ingen af os ønsker en kold krig med Kina”.

Mange af de europæiske lande har store økonomiske og handelsmæssige interesser i Kina, mens central- og østeuropæiske allierede som Polen og Ungarn åbenlyst støtter Kinas politik på mange områder.

”Jeg er 58 år, og de 26 af dem har jeg levet under den kolde krig. Tro mig, der er skidt. Det skal vi ikke begynde på igen,” sagde den ungarske leder, Viktor Orban, hvis egen autoritære ledelse har skabt mange bekymringer i resten af Europa.

Også Danmarks statsminister var mærkbart forsigtig, da hun fik en hel serie af spørgsmål om Kinas trussel fra danske medier under topmødet.

”Der er i dag kommet en tydelig markering fra NATO’s side i forhold til, at et vigtigt samarbejde om forsvars- og sikkerhedspolitik ikke kun handler om krudt og kugler, men også om værdier,” sagde Mette Frederiksen.

Danmark ønsker stadig samarbejde med Beijing

”Vi er et fællesskab, som også er optaget af menneskerettigheder, og ikke mindst af behovet for at styrke vores demokratier endnu mere. Når man er et stærkt værdifællesskab, så skal man også vedkende sig de værdier. Der vil der være nogle uenigheder med andre lande i verden,” sagde statsministeren.

Ganske imponerende undgik hun fuldstændig at sige ordet ”Kina” under hele sit pressemøde i NATO – på trods af, at det var umisforståeligt, at det var Kina, hun talte om.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltog også i NATO-topmødet sammen med forsvarsminister Trine Bramsen (S). Udenrigsministeren gjorde det klart, at Danmark trods den voksende kritik af Kina stadig ønsker at bibeholde en partnerskabsaftale med kineserne.

”Vi har et strategisk partnerskab, ligesom mange andre lande har med Kina. Der er et arbejdsprogram, som handler om områder af fælles interesse, som for eksempel det grønne og klima. Kina står for 28 procent af verdens CO2-udledning, så er det er vigtigt at få Kina med der,” sagde Jeppe Kofod.

”Kina er både en udfordring, en rival og en potentiel samarbejdspartner på de områder, hvor vi har fælles interesser, som for eksempel klima, sundhed og andre ting,” sagde han.

Biden gør klar til at møde ”dræberen” fra Moskva

Den amerikanske præsident fortsætter tirsdag sit besøg i Europa ved møder med lederne fra EU’s institutioner, hvor forholdet til Kina igen ventes at spille en vigtig rolle.

Onsdag rejser Joe Biden videre til Genève i Schweitz, hvor han skal møde Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Biden har tidligere betegnet Putin som en ”dræber”. Mandag aften beskrev han den russiske leder som en ”værdig modstander” i diskussioner, som vil blive barske på grund af Ruslands ”aggressive” opførsel.

”Der er områder, hvor vi kan samarbejde, hvis Putin vælger det. Hvis han i stedet vælger at fortsætte sin nuværende kurs, så må vi andre reagere på det. Det vil jeg gøre klart for ham,” sagde præsident Biden i NATO.

Omtalte personer

Joe Biden

Præsident, Det Demokratiske Parti (USA), fhv. vicepræsident, Det Demokratiske Parti, fhv. medlem, Senatet, fhv. advokat
Bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

Jens Stoltenberg

Generalsekretær, Nato, fhv. statsminister, Norge
cand.oecon. (Oslo Uni. 1987)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser