FE: Misforståelser kan føre til eskalation i Østersøregionen

TRUSSEL: Hvis Rusland misforstår Nato-landenes hensigter, kan det udløse militær eskalation i Østersøregionen, advarer Forsvarets Efterretningstjeneste.

Russiske kampfly fotograferet af dansk F-16 fly i internationalt luftrum nær Litauen i september 2019.
Russiske kampfly fotograferet af dansk F-16 fly i internationalt luftrum nær Litauen i september 2019.Foto: Det danske bidrag til NATO’s enhanced Air Policing / Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

Ruslands hurtige, lukkede beslutningsprocesser og dybe mistillid til Nato indebærer risiko for, at Rusland i en krisesituation misforstår Nato’s hensigter og militære dispositioner i Østersøregionen. Det kan skabe en utilsigtet eskalation mellem Rusland og Vesten.

Forsvarets Efterretningstjeneste
Trusselsvurdering 2019

Østersøregionen er præget af spændingerne mellem Nato og Rusland, og situationen kan meget vel eskalere, påpeger Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sin seneste trusselsvurdering.

Rusland betragter stadig Estland, Letland og Litauen som en del af sin interessesfære, men det er ifølge efterretningstjenesten ikke muligt for Rusland at genvinde indflydelse på landenes udenrigs- og sikkerhedspolitik på grund af deres Nato- og EU-medlemskab. Rusland forsøger dog fortsat at påvirke dele af landenes beslutningstagere og russisktalende minoriteter til fordel for Ruslands interesser. Det er desuden sandsynligt, at Rusland vil søge efter flere muligheder for at svække de tre landes tilknytning til Nato og EU, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det er dog usandsynligt, at Rusland med overlæg vil tage militære initiativer mod de baltiske lande eller andre lande i Danmarks nærområde, som Rusland vurderer vil medføre høj risiko for en direkte militær konflikt med Nato, der står samlet, påpeger efterretningstjenesten. 

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00