Laustsen: 70 år efter er Hjemmeværnet stadig en uundværlig støtte

DEBAT: Hjemmeværnets frivillige hjælpere ved grænsen støtter et presset politi og ruster sig mod terror. Der er stadig mere brug for værnets hjælp, og derfor skal der på 70-års jubilæet lyde et tak, skriver tidligere kommitteret for Hjemmeværnet Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen
Medlem af Folketinget (S) og forhenværende kommitteret for Hjemmeværnet

Hip hurra, Hjemmeværnet fylder 70 år, og som tiden er gået, har vi fået mere og mere brug for Hjemmeværnet.

I årene efter Anden Verdenskrig, på baggrund af snakken om den danske forsvarsvilje samt den kendsgerning, at Danmarks ære under Anden Verdenskrig blev reddet af modstandsbevægelsen, blev Hjemmeværnet skabt.

Det var min forgænger, Frode Jacobsen, som var den første kommitterede, der faktisk skrev Hjemmeværnsloven og havde gjort sig nogle tanker om, hvordan man kunne håndtere frivilligheden, forsvarsviljen og modstandsbevægelsen – og ikke mindst de mange våben, som var i omløb efter krigsafslutningen.

Hjemmeværnets tilblivelse fik blandet modtagelse
For dengang havde man ikke et robust forsvar, som vi kender det i dag, og der var mange fra modstandsbevægelsen, der tvivlede på, om ikke Danmark i tilfælde af krig blot ville overgive sig endnu en gang.

Den tvivl førte til, at modstandsfolkene fik lov til at beholde deres våben til gengæld for, at de dannede foreninger i Hjemmeværnet.

Den konstruktion har haft en meget bred folkelig opbakning især fra socialdemokratisk og borgerlig side, hvorimod venstrefløjen og de radikale har været mere tvivlende.

Men jeg mener, at hvis vi ikke havde Hjemmeværnet, var vi nødt til at opfinde det.

Men bevares, i de 70 forgangne år er der sket meget i Danmark og i verdenshistorien, som har ført til, at Hjemmeværnets opgaver er blevet redefineret, og især efter murens fald mente mange, at nu kunne vi godt undvære Hjemmeværnet, da nu truslen fra Øst var væk.

Hjemmeværnet holder politiet oven vande
Intet var dog mere forkert, for det har vist sig, at Hjemmeværnets nye opgaver med at støtte Forsvaret, samfundet, politiet og beredskabet har været helt unikke, og der er altid efterspørgsel efter en frisk hjemmeværnsmand eller -kvinde til at hjælpe med opgaver, hvad enten det er til vands eller i luften.

Ja, selv opgaven med grænsebevogtningen fik Hjemmeværnet tildelt, fordi vores politi var så presset, at det ikke selv kunne klare opgaverne, og derfor er Hjemmeværnets støtte til politiet bare steget år for år. 

Marinehjemmeværnets 30 patruljefartøjer er ligeledes udstyret og designet til at løse Marinehjemmeværnets nutidige opgaver, såsom farvandsovervågning samt rednings- og miljøopgaver, ikke mindst olieforurening. De kan rykke ud med en times varsel.

En del af totalforsvaret
Så spørgsmålet om, hvad vi skal bruge et Hjemmeværnet til, er uhyre let at svare på. Vi har et dansk Hjemmeværn, der udbygger sin rolle som en troværdig del af totalforsvaret, men som for længst har forladt pindsvinestillingen i kraft af nye spændende opgaver som del af beredskabet.

Fremtidens Hjemmeværn vil stå yderligere styrket med en central rolle i Totalforsvaret og kombinere det frivillige engagement med alle de arbejdsopgaver, som en militær og civil beredskabsorganisation skal kunne tackle.

Kort og godt bruger vi Hjemmeværnet til at understøtte civilsamfundet.

Tusindvis af frivillige indsatstimer
Hjemmeværnet kan i dag regne med sine henved 14.000 aktive frivillige og omkring 30.000 reserver med en rygrad af ansatte og egne institutioner, som for eksempel Hjemmeværnsskolen.

Sådan har organisationen set ud siden den første spæde start, og den må siges at være et solidt afprøvet grundlag for Hjemmeværnet.

Og der er også blevet plads til at omdefinere Hjemmeværnet inden for disse rammer.

Sidste år støttede Hjemmeværnet Forsvaret, politiet og andre myndighed med hele 334.708 indsatstimer.

Den frivilliges indslag kan ikke undervurderes. Selve engagementet og ønsket om at bidrage personligt til totalforsvaret er ganske enestående og meget sigende for forsvarsviljen.

Hjemmeværnet tilbyder sine aktive mange uddannelses- og træningsmuligheder, som de frivillige skal afse tid til i deres fritid.

De aktive frivillige lægger i snit 24 timers HJV-arbejde om måneden, så det svarer jo til 12 hele døgn om året.

Hjemmeværnets opgaver følger tidens udfordringer
Ved et hjemmeværnskursus for nogle år siden blev kursisterne spurgt meget enkelt: Hvad truer Danmark?

Spørgsmålet er jo relevant, for Hjemmeværnets opgaver skal afspejle det generelle trusselsbillede.

Frem til Murens Fald og Warszawapagtens opløsning ville svaret med garanti have lydt: Sovjetunionen.

De sikkerhedspolitiske trusler i dag er dog slet ikke så entydige. Hvis vi lige tænker store, internationale miljøkatastrofer ud af billedet, så er perspektiverne ret mangfoldige.

En generelt højere risiko for terror er inde i billedet, skønt vi i al nutidig planlægning tænker terrorisme med. Vi designer vore byer, gader og åbne pladser således, at det bliver besværligt at være terrorist, men det bedste våben er altid borgernes årvågenhed.

Vi har de sidste fire år ikke oplevet noget på dansk grund, der kan defineres som terror.

Ingen danskere er omkommet som følge af terrorhandlinger herhjemme i de år. Alligevel er Hjemmeværnet beredt til at støtte beredskabet med kort varsel, når det kræves.

Der er helt afgjort problemer inden for EU-kredsen.

Men for eksempel Storbritanniens udtræden af EU – hvis den da bliver til noget – har ingen særlige sikkerhedspolitiske konsekvenser, fordi Nato-samarbejdet foregår i en anden dimension.

Men der skulle ikke være sikkerhedsrisici forbundet med det engelske goodbye.

Flere vil deltage i internationale missioner
HJV oplever en tilgang af unge mennesker, som har behov for at yde en indsats, selvom de måske ikke er blevet taget som soldat.

En SFI-rapport viste for seks år siden et andet interessant aspekt af hjemmeværns-arbejdet: Nemlig at hver tredje aktive Hjemmeværns-medlem gerne vil sendes på internationale missioner til støtte for Forsvaret, og det er navnlig de unge medlemmer, som gerne vil udsendes.

De unge har et oplyst og nuanceret verdensbillede med i bagagen, og de tvivler ikke på, at de kan bidrage til at værne om vores demokratiske orden og sikkerhed.

Derfor har der heller ikke været store vanskeligheder med at stille med støtte til internationale missioner som dem i Kosovo og Afghanistan, og de missioner kan korpset kun være stolt af at deltage i, for eksempel med Hjemmeværnets to to­motorede fly, der skal bruges til eftersøgning og overvågningsopgaver; et af disse to Defender-fly fra Hjemmeværnseskadrille 270 fra Flyvestation Aalborg skal fra 1. august udstationeres i Sydspanien.
I en måned skal maskinen og ni hjemmeværnsfolk udgøre det danske bidrag til Frontex-agenturet, som overvåger Europas ydre grænser.

En tak for 70 års støtte
Jeg synes derfor, vi har lov til at hylde det Hjemmeværn, som fremsynede mennesker som Frode Jakobsen gik i brechen for efter besættelsen, og som har givet mange danskere en fornuftig ramme for deres forsvarsvilje.

Derfor er der grund til at sige tak – først og fremmest til de frivillige, som jeg tillader mig at kalde Danmarks største frivilligorganisation, men også til alle dem, der har bidraget gennem tiderne til Hjemmeværnets virke og således ikke mindst de 14.000 aktive, der altid stiller op for at hjælpe samfundet.

Og, må man understrege, der er jo vel at mærke tale om, at de frivillige i Hjemmeværnet har et fuldtidsarbejde at passe, og i deres fritid laver de hjemmeværnsopgaver, så netop derfor er der også grund til at sige tak til familie og venner for, at de frivillige kan lægge så mange timer i Hjemmeværnet, som de gør.

Forrige artikel Jens Ringsmose: ”Nato er død! Længe leve Nato!” Jens Ringsmose: ”Nato er død! Længe leve Nato!” Næste artikel Samuelsen: Danmark hører til i kernen af Nato Samuelsen: Danmark hører til i kernen af Nato
Brud på persondatasikkerheden i Forsvaret 

Brud på persondatasikkerheden i Forsvaret 

Der er sket et brud på persondatasikkerheden for medarbejdere i Forsvaret, der var udsendt til Mellemøsten i perioden fra slutningen af 2012 til udgangen af 2016. Bruddet er håndteret, men muligt berørte bør udvise opmærksomhed, lyder det fra Forsvaret.