Forsker: Nej til russisk gasledning er at skyde os selv i foden

KRONIK: Den danske beslutning om Nord Stream 2 er en af de vigtigste udenrigspolitiske beslutninger siden Den Kolde Krig. En beslutning, vi bør sige ja til, skriver Hans Mouritzen fra DIIS.

Af Hans Mouritzen 
Seniorforsker, DIIS

Når to lande – Rusland og Tyskland – planlægger at bygge en naturgasledning mellem sig gennem Østersøen, skal man spørge hos tredjepart: Danmark, hvis territorialfarvand ved Bornholm berøres, og Sverige og Finland, hvis økonomiske zoner passeres.

Det er glasklart ifølge FNs Havretskonvention. Men hvorfor skal fjerdepart, for eksempel Ukraine, der slet ikke berøres af ledningen, spørges til råds?

Måske vil en noget mindre mængde gas i fremtiden skulle transporteres gennem det usikre ukrainske gasnet fra Rusland til Europa.

Men hvor står det skrevet, at gassen ikke må ledes langs fugleflugtslinjen mellem det nordlige Rusland og Tyskland, men skal tage en dyr omvej gennem et bestemt land?

Hvem har givet ukrainerne en statsgaranti på fortsatte transitindtægter? (I øvrigt skal dele af den russiske gas til Sydøsteuropa og Tyrkiet under alle omstændigheder gennem Ukraine).

Historisk beslutning
Der er meget forskelligartede statsinteresser på spil vedr. Nord Stream 2. Men det er kun Danmark, der kan sætte en stopper for den planlagte linjeføring ved at sige nej til Nord Streams ansøgning fra april 2017.

Det er en af de vigtigste beslutninger i dansk udenrigspolitik efter Den Kolde Krig.

Basalt handler det om, at Europa og ikke mindst Tyskland imødeser en naturgasmangel i årene fremover.

For Tysklands vedkommende er det resultatet af kansler Merkels såkaldte ’Energiewende’ fra 2010, der udfaser de tyske A- og kulkraftværker. Desuden falder gasleverancerne de næste 20 år fra Norge, Nordafrika og EUs egne felter. Der er kort sagt brug for et ekstra forbindelsesrør mellem det europæiske gasnet og de store russiske gasforekomster. Den direkte vej går gennem Østersøen.

Lang vej over Atlanten 
Det har ikke skortet på lobbyvirksomhed i København. USA havde en delegation her i efteråret for at påvirke Danmark, formentlig med Ukraines fremtidige gasindtægter som argument.

Men sandheden er, at USA har egne interesser involveret: fremtidigt salg af flydende naturgas til Europa, udvundet gennem ’fracking’.

Problemet er imidlertid, at amerikanske forsyninger ikke i overskuelig fremtid kan hamle op med Europas gasbehov. Og transporten hertil på tankskibe gør den dyr.

Udsat for krydspres har Danmark i samarbejde med blandt andre Sverige forsøgt at skubbe den delikate beslutning til EU.

Det er imidlertid mislykkedes. EU Ministerrådets jurister har resolveret, at en gasledning udefra til EU's ydre grænse ikke er omfattet af EU's gasdirektiv.

Hvis man skulle udvide direktivet vil det være ad hoc, det vil sige opfundet til lejligheden – og kræve kvalificeret flertal (usandsynligt) i EU's Ministerråd.

Sig ja for Tysklands skyld
Den danske beslutning vil være Europa-, Tysklands-, Ruslands- og Arktispolitik på én og samme gang.

Et nej til Nord Stream 2 vil være en udenrigspolitisk dumhed i alle henseender. Selv før Brexit var Tyskland formentlig vor vigtigste partner i EU.

Det gælder i endnu højere grad nu; uden for eurozonen befinder vi os i lidt af et tomrum.

Vor opbakning til Tyskland vil klinge hult, hvis vi i tillæg til vore EU opt-outs desforuden skaber problemer for tysk energipolitik.

Bjørnen bliver sur
I Rusland nyder Nord Stream angiveligt opmærksomhed på allerhøjeste niveau, det vil sige hos Putin.

Det så vi allerede i Putins taknemmelighed over for Danmark, da vi havde godkendt selvsamme Nord Stream 1-linjeføring i 2009.

Et nej vil blive opfattet som anti-russisk chikane, det vil sige et skaktræk i et nulsumspil, fordi russerne næppe vil kunne få øje på positive danske grunde til at sige nej.

Derfor vil irritationen blive så meget desto større, og vi vil få en ny periode i den russiske dybfryser som 2002-09 efter Zakajev-affæren.

Når vi (fornuftigvis) bidrager til fremskudt forsvar i Estland, og vore fregatter i Østersøen deltager i Natos missilforsvar (vi overvejer desuden at udstyre dem med krydsermissiler), kan vi næppe i det samlede billede beskyldes for at være specielt Ruslands-venlige (hvis det anses for odiøst).

Regningen ender hos forbrugeren
For det tredje er der Arktis-politikken. På et tidspunkt inden for de nærmeste år skal vi formentlig forhandle grænsedragning i Polarhavet i forhold til Rusland.

Det kan udskydes, men det skader ikke at få det overstået. Som de norske erfaringer i Barentshavet har vist, kan et godt forhold til Rusland betale sig i form af den grænseaftale, nordmændene fik i 2010.

Og endelig: hvis vi siger nej, får vi blot en alternativ linjeføring uden for dansk territorialfarvand, omend i dansk økonomisk zone.

Her har vi ingen vetoret, men skal give en (nogenlunde uproblematisk) miljøgodkendelse.

Den vil forsinke projektet noget, og ekstraregningen vil i sidste instans skulle betales af de europæiske forbrugere.

Uden at have opnået noget, sidder vi tilbage med konsekvenserne af de irritationer, vi har skabt.

Forrige artikel Journalist: Et dødt it-netværk kan være lige så slemt som en a-bombe i baghaven Journalist: Et dødt it-netværk kan være lige så slemt som en a-bombe i baghaven Næste artikel Stine Bosse: Danmark skal kæmpe for europæiske værdier uden forbehold Stine Bosse: Danmark skal kæmpe for europæiske værdier uden forbehold
  • Anmeld

    Mogens Rüdiger · professor mso, AAU

    Geopolitik og klimastrategi

    Geopolitisk set har Hans Mouritzen helt ret, og man kan tilføje, at spørgsmålet om transit af gas fra Rusland til Europa er på vej til at blive et irrelevant tema, blandt andet fordi europæiske lande er begyndt at levere gas til Ukraine, hvis forbrug i øvrigt er for nedadgående.
    Man kan også sige, at EU's energipolitiske strategi, der frem til 2050 satser på udbygning af den fornybare energi men med naturgas som det stabiliserende element, der skal garantere energiproduktion uanset vind og sol. Danmark har valgt uheldigvis valgt biomassen som det stabile element og har derfor mindre interesse i Nord Stream II.
    Men man må også understrege, at de udenrigspolitiske hensyn, Mouritzen fremlægger, konflikter med klimastrategiske hensyn. Det er i hvert fald det grønne argument mod den nye rørledning. Bekymringen går på, at Nord Stream II vil styrke og forlænge brugen af fossile brændsler. Om argumentet holder kan være svært at sige, men det underbygges i det mindste af, at gasinfrastrukturen er en stor og langsigtet investering.
    Nu er det næppe klimastrategiske hensyn men snarere de overvejelser, Mouritzen diskuterer, der ligger til grund for den danske regerings tøven. Ikke desto mindre er det vigtigt at få klimahensynene med i overvejelserne, også fordi de konkret illustrerer de indbyggede modsætninger mellem geo-, energi- og klimapolitikken i EU, der opstår i forsøget på at få fossile og fornybare energisystemer til at fungere sammen.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Afhænighed eller frihed

    Et eks på argumenteringens mangel på værdier for og til befolkningene ,,,med en påstand om at brugerne/borgerne skal betale;;; HVEM SKULLE ELLERS BETALE .?????

    Men her er der tale om et generelt sikkerheds problem, for ikke bare lille Danmarks sikkerhed og frihed,,,der ikke er medspiller i spillet ang gasforsyningen og forbrugs forsyningen,,,men hvor er alle bla modstanderne af EU samarbejdet, glimre ved og med det totale fravær også ???,,,

    Som heldigvis er det der endeligt til slut,, skal tage samlet demokratisk stilling om Rusland ,skal få magt via behovet i truslen, mod et basalt behov for hele europas befolkning.

    Som betalingen

    Og om det skal styres af Ruslands DIKTATOR PUTIN,

    SÅ SIMPELT OG KOMPLICERET ER PROBLEMATIKKEN I AL SIN ENKELTHED.

    Her er det atter samarbejdet styrker og svagheder,,,der udstilles,,,altimens ikke mange taler ang borgernes sikkerhed,,,,og bevarelsen af friheden til at individuelt ,at kunne benytte den sikkerhed,, selvstændigt som frihed...og som altid er relativ,,,især udfordret af sådanne som Putin og erhvervslivet, ønsker om profit.

    Som dermed har sammenfaldne ønsker.

    Uanset omkost for befolkningerne

    Med og ved samt ønsket , om det er erhvervslivets dna forhåbentligt?? SKAL STYRKES PÅ BEKOSTNING AF FRIHEDEN FOR OS ALLE.

    Putins behov for at fastholde hans magt med, at bevise sine forhandlingsevne ,med manipuleringerne af og mod de af os ,der lever i demokratisk relativ frihed.

    Og at den menige russer igen tror på stormagts drømmene ,,,som Putin viderføre via og med hans stærke begrænsninger af friheden ,,mens den relative tryghed påstås at være forøget.. men ikke via friheden ,,,men med falsummet ang trygheden ,stabilitet osv for de og den menige russere.

    Mens erhvervslivet i europa,med Tysklands Kansler Merkel ,selvfølgeligt i sit borgelige livssyn, skal søge at opnå endnu en suscces ,ala Putins i bund grund,.
    I den tyske befolkning

    Hvor er befolkningernes behov i al dette "skuespil" for profit , som ER fortjenster af mamon i Europa,,,mens ruslands profiter er PUTINS ego beløninger , med og fra de relative roligheder,,, i det store land ,

    Dog desværre med Ukraines befolkning som eneste betalere ,,indtil videre med tabet af deres frihed og af demokratiske vilkår og rettigheder i deres samfund.

    Samt ikke mindst tabet af tryghed og stabiliteten i Ukraine.

    Hvor de også mangler de rep ,der vil,, både tale og forsøge at omsætte politkken til alles gode,,,og ikke for enkelt individer, og politiske idelogier.

    Som der desværre er kæmpe underskud af i begge "lejre".

    Og mærkeligt bevidst ,, selv i disse eksperters udtalelser og foremål,er totalt udelukket og derfor ikke omtalt overhovedet.

    Andet end at USA , akkurat som de selv, ,dyrker EGEN ego interesse ,over alle andres

    Fremfor at sammen for alle ,, at nå den sammen i demokratierne.

    For og til befolkningenne i frihed og fælleskab.

  • Anmeld

    Jan Christensen

    Hans Mouritzen overser det væsentlige

    ... som er, at vi er midt i en kraftig omlægning af energiproduktionen, hvor de fossile brændsler - herunder gas - udfases. Derfor er alle den slags investeringer typisk dyre fejl, der er skabt af inertien i den nuværende energiforsyning. Når gasledningen måske er klar, vil den ligge som et monument over en svunden tid. Et meget dyrt monument.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Vor vilje sidder i amerikanernes lomme

    Det er jo ligegyldigt hvad vi mener. Som amerikansk lydstat gør vi som vi får besked på fra Washington. Den besked vi får bliver afgjort mellem Merkel og Trump - helt uden at spørge os.

  • Anmeld

    Henrik Holstein

    Undgå formålsløs chikane

    Uanset vor holdning til Putin og til gas, så kommer gasledningen!
    At sige nej til denne ledning, som vore naboer, Tyskland, ønsker sig, ville være at chikanere dem, uden selv at vinde noget.
    Gasledningen ville så blive ført uden om det danske område, og dermed blive dyrere. Det eneste vi ville opnå, er at kunne prale af, at vi har drillet Tyskland og Rusland.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Over eller under er et fedt.

    Danmark skal ikke forhindre russernes projekt med en gasrørledning gennem dansk territorium. Russerne har jo allerede ret til at fragte gassen på skibe gennem vore farvande. Det at transporten i stedet foregår under havoverfladen udgør ingen reel forskel.

  • Anmeld

    Torben Bach Sørensen · Jordnær debattør

    VI INDDÆMMES LANGSOMT MEN SIKKERT

    En hvilken som helst anden stat ville få tilladelsen.

    Men Rusland er ved at udvikle sig til en kopi af Sovjetunionen, hvor demokrati er "en by i Rusland".

    FORSKER NEUTRALITET ??
    Jeg har ikke megen tillid til forskere mere efter Thomas Gammeltoft-Hansens faktuelle afsløringer af indvandrer forskernes afhængighed af flygtninge venlige NGO'er og humanitære organisationer.

    Det var ike overraskende, men flot af Gammeltoft-Hansen at turde vedgå hans egen "afhængighed" af netop disse forhånsindtagede forskere.

    At DR og andre medier derefter helt negligere oplysningerne og ikke går BREAKING NEWS, viser bare at forskerne er i bedste hænder hos DR, TV2 og Politiken.

    Sund fornuft tilsiger mig at vi bør sige NEJ til gasledningen gennem danske farvande. Vi skal iøvrigt hverken lade Tyskland eller USA tage beslutningen for os.

    Men AK ... EU æder langsomt men sikkert vor selvstændighed.

  • Anmeld

    eva just · mellem lang uddannelse med international erfaring.

    gasledning

    dette spørgsmål SKAL UD TIL FOLKEAFSTEMNING, da de involvere dansk territorial farvand, altså dansk område.
    Så at folketinget evt. vil tillade eller endnu værre lade EU bestemme om der skal gives tilladelse, ja det MÅ DA VÆRE GRUNDLOVSTRIDIGT. ????
    Så nej og atter nej, vi skal IKKE give denne tilladelse, for INGEN AF OS KENDER FREMTIDEN. Og her kan det blive meget relevant, at vi var så forudseende at sige nej.