Ukraines leder advarer: Det er nu, Europa skal indføre større sanktioner mod Putin

BRUXELLES: Både Ukraine og andre østlige naboer fik mange venlige ord med på vejen, da de onsdag aften mødte europæiske ledere midt under den alvorligste krise med Rusland i mange år.

Men så fik de heller ikke ret meget andet med hjem fra Bruxelles. Der blev i hvert fald ikke udstedt nogen nye løfter om, at de kan blive medlemmer af EU eller af forsvarsalliancen Nato lige foreløbig.

”Samarbejde og solidaritet er mere relevant og nødvendigt end nogensinde i disse anspændte tider,” mumlede EU’s rådsformand, Charles Michel, da han åbnede det første østlige partnerskabstopmøde for alle EU-lederne og deres partnerlande i fire år.

Michels ord virkede mildest talt diffuse på et tidspunkt, hvor over 100.000 tungt bevæbnede russiske tropper står opmarcheret nær de ukrainske grænser – og hvor Kreml forlanger garantier fra både Nato og EU om, at de aldrig vil optage Ukraine eller andre tidligere sovjetrepublikker i de vestlige samarbejder.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, glædede sig over fortsat støtte fra europæiske stormagter som Frankrig og Tyskland, og han havde særskilte møder med både præsident Emmanuel Macron og den nye tyske forbundskansler, Olaf Scholz.

Ukrainsk frustration over Europas forsigtighed

”Ethvert brud på territorial integritet vil koste dyrt,” sagde kansler Scholz, men uden at forklare hvordan Tyskland og EU i givet fald bør straffe Rusland i tilfælde af en invasion.

Hvorfor står alle de tropper ved vores grænser? De står der for at afpresse de vestlige magter.

Volodymyr Zelinskij
Ukraines præsident

Præsident Zelenskij kunne ikke skjule sin frustration over, hvad han ser som europæiske lederes tøven med at indføre hårdere sanktioner mod Moskva, blandt andet ved at droppe det store energiprojekt i Østersøen, Nord Stream 2.

”Adskillige EU-lande har i dag udtrykt vilje til at indføre nye sanktioner. Jeg har sagt til dem, at det er bedre at indføre sanktionerne nu end at vente til efter et angreb,” sagde Zelenskij på et pressemøde i EU’s rådsbygning onsdag aften:

”Hvis man venter til efter, at Rusland har angrebet os, så er det jo meningsløst. Det er kun, hvis sanktionerne kommer før, at de har en chance for at forhindre noget som helst.”

I de seneste uger har Ruslands præsident, Vladimir Putin, på ny beskyldt den vestlige militæralliance Nato for at true Rusland ved overhovedet at antyde, at lande som Ukraine og Georgien en dag kan komme ind i alliancen.

Tropperne står der for at afpresse Vesten

Det principielle løfte fik de to lande fra Nato i 2008, og nu ønsker præsident Putin det formelt trukket tilbage fra Natos side.

Men Volodymyr Zelenskij minder om, at Putin på sin side har brudt Ruslands løfter om at respektere Ukraines suverænitet, da han i 2014 beordrede den ukrainske Krimhalvø annekteret.

”Det er underligt at høre den russiske side bede om garantier, når så mange løfter allerede er blevet brudt af russerne selv,” siger Zelenskij i et interview med den italienske avis La Repubblica:

”Hvorfor står alle de tropper ved vores grænser? De står der for at afpresse de vestlige magter. For Ukraine er det ikke nogen overraskelse. Desværre kan man ikke sige det samme om alle de europæiske lande,” siger han.

Tyskland og Italien efterlyser mere dialog

Præsident Zelenskij understregede, at Ukraines målsætning stadig er at blive fuldgyldigt medlem af EU. Det samme sagde lederen fra et af de andre deltagende nabolande, Moldovas præsident Maria Sandu:

Vi vil insistere på, at det er vores valg at søge optagelse i EU. Vi vil gerne have, at andre lande respekterer det valg.

Maria Sandu
Moldovas præsident

”Vi vil insistere på, at det er vores valg at søge optagelse i EU. Vi vil gerne have, at andre lande respekterer det valg,” sagde hun.

Trods diplomatiske varselsskud i retning af Kreml, så var flere af de vigtigste europæiske ledere onsdag meget forsigtige med deres trusler mod Rusland.

”Vi er parat til konstruktiv dialog,” sagde Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, mens Italiens regeringsleder ikke engang ville betegne Putins opførsel som truende:

”Han opfører sig som en person, der ønsker at udforske alle diplomatiske muligheder for at finde en afbalanceret løsning,” sagde Mario Draghi.

Andre EU-ledere understregede, at Rusland ikke må få for lang snor i forhold til Ukraine.

”De russiske handlinger risikerer at gøre alvorlig skade på forholdet mellem EU og Rusland,” sagde Sveriges nye statsminister, Magdalena Andersson.

Estland advarer om en russisk fælde

Ved afslutningen af topmødet mellem EU og lederne fra Ukraine, Georgien, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan, udstedte parterne en fælles erklæring, som i generelle vendinger bekræfter, at "enhver partner har ret til at vælge sine egne målsætninger i forholdet til Den Europæiske Union," samt er der er tale om et "konstruktivt partnerskab, der ikke er rettet mod nogen."

Putin prøver at præsentere sig selv som løsningen på et problem, han selv har skabt. Vi må ikke gå i den fælde.

Kaja Kallas
Estlands statsminister

Det var ikke alle, der fandt den slags formuleringer stærke nok lige nu. 

Et af de østlige EU-lande, der er mest bekymrede over Ruslands fornyede aggressivitet, er den tidligere sovjetrepublik Estland. Den estiske statsminister, Kaja Kallas, advarer EU og USA mod at lade sig manipulere til at give efter for Vladimir Putin.

”Putin prøver at præsentere sig selv som løsningen på et problem, han selv har skabt. Vi må ikke gå i den fælde,” siger hun til netmediet Politico:

”Efter min mening har Rusland ingen ret til at sige noget som helst om, hvem der har eller ikke har ret til at melde sig ind i EU eller Nato.”

De europæiske ledere fortsætter torsdag med et regulært EU-topmøde, hvor spørgsmålet om sanktioner mod Rusland også er på dagsordenen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er sygemeldt og deltager derfor ikke i disse dages topmøder i Bruxelles. Onsdag talte Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, på Danmarks vegne - og torsdag overtager Estlands Kaja Kallas den rolle.