Forsvarsanalytiker: Med forsvars­forbeholdet står Danmark alene i verden

DEBAT: USA beskytter ikke Danmark uden en pris, og den kan blive høj. For ikke at miste vores suverænitet bør vi derfor fjerne forsvarsforbeholdet og derved styrke den militære alliance med EU, skriver Preben Bonnén, faglig chef i Nordic dialogue.

Af Preben Bonnén
Politisk faglig chef, Nordic dialogue

Når det handler om Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik, er det først og fremmest Nato, vi fæstner vores lid til, ligesom USA af samme årsag omtales som vores vigtigste allierede. Men hvorvidt og i hvilken udstrækning USA er at betragte som sikkerhedsgarantien for Danmark – og for den sags skyld også det øvrige Europa – bliver stadig mere tvivlsomt.

Ikke blot har den amerikanske præsident, Donald Trump, efterladt tvivl om, hvorvidt han og amerikanerne har i sinde at komme sine europæiske allierede til undsætning, hvis man ikke bruger to procent af BNP på forsvarsbudgettet, men også vist, at han ikke tåler kritik eller modstand fra sine allierede, herunder Danmark.

En absurd handel
At kritik eller modstand ikke tolereres, blev på tydeligste vis demonstreret 21. august 2019 med Donald Trumps pludselige aflysning af sit besøg i København, som skulle have fundet sted 2. og 3. september 2019.

Hvor det politiske establishment og erhvervslivet havde bildt sig selv ind, at besøget var en understregning af de gode og venskabelige relationer mellem vores to lande, var det for Donald Trump mere tale om en ejendomshandel, som skulle i hus.

Det var et forslag, som mødte den iskolde skulder fra såvel den danske regering som det grønlandske selvstyre. Som forklaring på aflysningen af sit statsbesøg i Danmark lød begrundelsen, at statsminister Mette Frederiksen afviste at sætte et muligt salg af Grønland på den politiske dagsorden – en idé, hun kaldte absurd.

Ordvalget faldt Donald Trump for brystet og var udslagsgivende for hans udsættelse på ubestemt tid, som han udtrykte det. At USA ikke længere er en pålidelig partner, har andre lande allerede erkendt.

Tid til folkeafstemning om forsvarsforbehold
Tydeligst kom det til udtryk i maj 2017, hvor den tyske forbundskansler, Angela Merkel, lod sine europæiske kollegaer forstå, at de tider, hvor vi i Europa helt og aldeles kunne foranledige os på andre, er forbi.

Med disse ord henviste Angela Merkel indirekte dels til affæren tilbage i 2013, hvor både hun og andre udenlandske regeringschefer blev aflyttet af den amerikanske efterretningstjeneste NSA, dels til Donald Trump, som ene og alene har USA og amerikanske interesser for øje.

Det er ikke, fordi vi i Europa skal opgive hverken Nato eller USA. Omvendt skal vi europæere kunne agere selvstændigt og varetage egne fælles europæiske værdier og interesser, og i den henseende er der intet alternativ til et militært samarbejde.

En union, som ikke er i stand til at hævde sig selv og handle, vil ikke blive taget alvorligt på den internationale scene. Noget, som Danmark selv fik meget mærkbart at føle med dels Donald Trumps aflysning af statsbesøget i Danmark, dels den opfølgende kritik, som gik på, at vi ikke betalte de omtalte to procent af BNP til forsvaret.

Krisen mellem USA og Danmark bør give regeringen anledning til at udskrive en folkeafstemning om det danske EU-forsvarsforbehold med det formål at få det bragt til ophør og derpå indgå i et konsekvent og loyalt samarbejde omkring udviklingen af den fælleseuropæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

At Danmark og den nye regering dog ikke agter at indgå i et intensiveret europæisk samarbejde på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, kom første gang til udtryk 14. juli 2019 i Paris, hvor den danske forsvarsminister, Trine Bramsen, afviste tanken herom, omend tanken ikke blev beskrevet som værende absurd.

Dansk afhængighed af USA
Selvom afvisningen faldt før krisen mellem USA og Danmark, er der ikke noget, som umiddelbart tyder på en forestående ændring af den danske sikkerheds- og forsvarspolitiske opfattelse, som stadig holder fast i amerikanerne som eneste garant for Danmarks suverænitet.

Således er der ingen planer om en folkeafstemning om det danske EU-forsvarsforbehold, hvilket ikke synes hverken hensigtsmæssigt eller klogt. Vil Danmark værne om sin suverænitet og integritet er det ovenud vigtigt, at vi ikke foranlediger os på blot én og samme aktør.

Vi er medlem af både EU og Nato, og ingen af medlemskaberne udelukker hinanden. Hvis ikke Danmark kommer på nye og bedre tanker, er der en stor risiko for, at Danmark vil blive et vedhæng til den førte amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Det vil unægteligt betyde, at Danmark, med eller uden interesse, vil kunne se sig nødsaget til at følge trop, og således blive involveret i krige og konflikter som eksempelvis i forhold til Irak og måske en kommende krig mod Iran.

Regeringens udmelding 6. september 2019 om, at Danmark skal føre en mere aktivistisk udenrigspolitik, og at man dermed indfrier de amerikanske ønsker, som det blev udtrykt af Trine Bramsen, viser igen og på uheldig vis, hvordan man fra dansk side udelukkende foranlediger sig på USA som sikkerhedsgaranten.

Mere europæisk sikkerhed nødvendig
Men såfremt vi i Danmark ikke skal finde os selv i samme situation som i tiden efter Anden Verdenskrig, er det af stor betydning, at man fra dansk side involverer og engagerer sig i opbygningen af den nye europæiske sikkerheds- og forsvarsarkitektur.

Ikke mindst, fordi det hører fortiden til – for at gentage Angela Merkels ordvalg – at overlade vores sikkerhed til andre. Efter Danmarks fejlslagne neutralitetspolitik med den tyske besættelse af landet 9. april 1940 fæstnede den daværende danske regering sin lid til, at det nyoprettede FN ville blive hjørnestenen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Medlemskabet af FN blev således fejlagtigt, eller naivt fremstillet, som et opgør med neutralitetspolitikken. Inden for FN håbede man fra dansk side, at der fortsat var plads til en neutral midte i den allerede bipolariserede verden med USA på den ene side og Sovjetunionen på den anden side.

Danmark må ikke stå alene
For netop at undgå at skulle vælge side, forsøgte man sig sågar med etableringen af et Nordisk Forsvarsforbund, netop med det formål ikke at skulle vælge side. I dag er omstændighederne anderledes, men ikke desto mindre er dilemmaet det samme.

Hvor Danmark tidligere troede, at medlemskabet af FN var tilstrækkeligt, tror selvsamme Danmark i dag, at medlemskabet af Nato alene vil være fyldestgørende. Nato-alliancen slår revner, og USA som garant for Danmarks integritet og suverænitet er ikke længere selvskreven.

For Donald Trump vil USA altid komme i første række, også hvis det skulle koste aftaler, alliancer og venskaber. Med andre ord: Hvis Danmark ikke involverer og engagerer sig i opbygningen af den nye fælles europæiske sikkerhedsarkitektur, vil vi få valget om at stå militært alene i Europa eller militært alene i Verden.

Forrige artikel Forsker: Derfor skal Trumps nye rumkommando tages seriøst Forsker: Derfor skal Trumps nye rumkommando tages seriøst Næste artikel Kvinfo: Overgreb og seksuel chikane forhindrer ligestilling i Forsvaret Kvinfo: Overgreb og seksuel chikane forhindrer ligestilling i Forsvaret
Kampflyvalg: Boeing smider håndklædet i ringen

Kampflyvalg: Boeing smider håndklædet i ringen

AFSLUTNING: I mere end tre år har flyproducenten Boeing forsøgt at få adgang til beslutningsgrundlaget bag Danmarks valg af konkurrentens kampfly. Nu opgiver Boeing sagen, som de danske myndigheder har brugt mindst 2.000 timer på.