EL til regeringen: Hvorfor handler dansk udenrigspolitisk altid om USA og Nato?

DEBAT: Regeringen har præsenteret en pakke med hovedbudskabet om, at vi skal stå sammen med USA og Nato. Det ville ellers have været tiltrængt, hvis regeringen præsenterede tiltag, der rettede sig mod FN, humanitære indsatser og klimaet, skriver Eva Flyvholm.

Af Eva Flyvholm (EL)
Forsvars- og udenrigsordfører

Regeringen har netop præsenteret en stor pakke med forskellige militære indsatser. Det er i virkeligheden en masse ting, der både geografisk og i indhold spænder meget vidt.

Men alligevel præsenterer regeringen det i en stor slagkraftig pakke, hvor hovedbudskabet er, at vi skal stå sammen med USA og Nato.

At regeringen på den måde har behov for at spille med musklerne og læne sig op ad Trump, forstår jeg simpelthen ikke. For hvor meget fred og stabilitet har den linje kastet af sig hidtil, når vi ser på krigene i for eksempel Irak og Afghanistan og det våbenkapløb, der er i fuld gang nu?

Fokus er forkert
Det ville have været så tiltrængt, hvis regeringen i stedet præsenterede en stor pakke med udenrigspolitiske tiltag, der rettede sig mod FN, humanitære indsatser og klimaet.

Og der er endda nogle gode ting i gang, så man kunne sagtens have plukket en mere fredelig pakke og vist en ny vej for dansk udenrigspolitik.

Det er stadig dét, vi vil i Enhedslisten, og det burde vel også være dét, Socialdemokratiet ville? Jeg tror i hvert fald ikke, at vi får løst de store problemer, verden står over for, ved at klistre os op ad USA og Nato i alle sager. Tværtimod.

Vi er nødt til at fokusere mere på, hvor Danmark kan gøre en positiv forskel i verden. Hvor vi kan være med til at redde menneskeliv og forebygge konflikter.

I den ånd burde regeringen for eksempel kaste sig aktivt ind i at styrke og modernisere FN. Og samarbejde tættere med vores nordiske naboer om en nedrustningsdagsorden. Og det synes jeg så i den grad ville være værd at holde pressemøde om.

Pakkens indhold
Hvis vi ser på, hvad der er i den konkrete pakke, der er fremlagt nu, så er der nogle ting, vi med det samme kan hælde ned ad brættet. Det er for eksempel deltagelse i en Nato-udrykningsstyrke, som bidrager til et farligt våbenkapløb. Og selvfølgelig den varslede mission i Hormuzstrædet, som vi er meget kritiske over for, fordi det kan forpurre redning af atomnedrustningsaftalen med Iran.

Men der er også enkelte ting, vi vil se nærmere på. Det er blandt andet det varslede lægehold til Syrien. Der er brug for læger i området. Og fra Enhedslistens side har vi gennem mange år støttet kurdernes kamp mod Islamisk Stat. Men når det kommer til udsending af personale til et krigsområde, tænker vi os altid rigtig godt om, og derfor skal vi også se det konkrete forslag og have en drøftelse i partiet.

Der er også et transportfly til FN-missionen i Mali, der bygger på en fredsaftale, og hvor vi tidligere har støttet udsendingen af et transportfly. De endelige forslag er endnu ikke fremlagt i Folketinget, og derfor skal vi selvfølgelig også se, hvad der ligger helt konkret. Men i første omgang kan jeg ikke lade være med at ærgre mig over, at krigstrommerne stadig bliver fundet frem, når regeringen indkalder til pressemøde.

Forrige artikel S: Sådan er forholdet til USA efter det aflyste statsbesøg S: Sådan er forholdet til USA efter det aflyste statsbesøg Næste artikel Forsker: Derfor skal Trumps nye rumkommando tages seriøst Forsker: Derfor skal Trumps nye rumkommando tages seriøst