Debat

Forsvarsordfører for K: Danmark skal bruge to procent trods bastante Trump

DEBAT: At bruge to procent af BNP på forsvarsbudgettet er inden for rækkevidde, så vi kan forsvare os selv, indtil forstærkninger kan tilføres, mener Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen.

Søværnets tre fregatter er vores primære kampenheder. Men de kan ikke opnå lige så høj fart som andre Nato-fregatter.
Søværnets tre fregatter er vores primære kampenheder. Men de kan ikke opnå lige så høj fart som andre Nato-fregatter.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Flemming Hansen (K)
Forsvarsordfører 

Der er behov for et stærkt Nato over for russerne.

Niels Flemming Hansen (K)
Forsvarsordfører

Skal Danmark investere to procent af sin BNP til vores fælles Nato-forsvar? Og skal vi gøre det, fordi den amerikanske præsident siger det? Ja og nej.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Danmark har som alle andre lande i Nato skrevet under på, at vi skal arbejde os hen imod de to procent af vores BNP til Forsvaret. Man kan kalde det en slags medlemskontingent.

Et kontingent, vi betaler for at være i en klub af allierede, hvor den største og vigtigste er USA.

Det er også gået fornuftigt i mange år, på trods af at de seneste mange præsidenter har anmodet om, at alle medlemslande spytter mere i kassen.

Og vi har da også reageret på USA’s ønske. Helle Thorning-Schmidt tilsluttede sig toprocentsmålsætningen på Danmarks vegne i forbindelse med Nato-topmødet i Wales.

Men én ting er ord, noget andet er handling.

Vi nærmer os snarere en procent
For her seks år senere er der fortsat langt endnu til de to procent. Og sandheden er, at Forsvaret oplever og vil opleve forringelser og besparelser frem mod 2022 og 2023, trods det er de år, hvor der tilføres hårdt tiltrængte midler.

Ser man på tallene skrællet for de regnskabsmæssige kunstgreb, så er vi tættere på en procent end to procent af BNP, når vi rammer 2023. Og når vi ikke betaler, hvad det koster, så er der jo andre, der må betale for os.

Men hvor længe gør de dét? Indtil nu har USA været garanten for et stærkt Nato. Og det er i høj grad takket være USA, at Nato kan virke afskrækkende over for de lande, som ikke synes, at frihed og demokrati er de rette værdier. Men vi må også gøre vores del.

Det Konservative Folkeparti kæmper for, at der tildeles de midler, som skal til for at have et troværdigt forsvar.

Russiske fly fløj tæt over Varde
Der er behov for et stærkt Nato over for russerne, der siden annekteringen af Krim-halvøen i 2014 har spillet mere og mere med sine muskler. Se bare på de utallige gange, russerne har været inde i nærheden af dansk luftrum for at holde øje med os.

For nylig har vi sendt to Nato-fly på vingerne fra Litauen for at få fjernet to ukendte russiske jægerfly, som var i gang med at eskortere et transportfly ude i Østersøen. Tilbage i april sendte vi også to danske F16-fly på vingerne, da to russiske jægerfly fløj ind over vores grænse ved Varde. For ikke at nævne den oprustning, der er blevet lavet i Arktis, hvor de nu har et massivt antal jægerfly og missilbårne ubåde liggende, mens vores patruljering mest af alt minder om en mindre kystbevogtningsopgave.

Der er brug for yderligere investeringer i Forsvaret. Jeg vil her nævne nogle områder, hvor der vil mangle penge i fremtiden, hvis Danmark skal være en god allieret i Nato.

Læs også

Støjende F35-fly rammer budgettet
Med udsigten til, at der på dansk jord kan rådes over 21 kampfly, hvor en del vil være ude til eftersyn og reparation, så vil det næppe bidrage væsentligt til at afskrække en russisk flyflåde, der bare i nærområdet kan mønstre 800 til 900 kampfly, samtidig med at de råder over et særdeles veludbygget og effektivt missilluftforsvar.

Og til at kompensere og modvirke støjen fra F35 i Skrydstrup og omegn skal der sikkert bruges en del mere end forventet, hvilket ikke har været forudset og dermed budgetteret i anskaffelsen.

En utroværdig brigade
Den meget omtalte brigade skal efter planen være klar i begyndelsen af næste forlig, hvor den skal kunne stille med et beredskab på 180 dage. 180 dage anses næppe af vores Nato-partnere som værende troværdigt eller effektivt, såfremt der sker noget i vores nærområde.

Hæren får en del nyt materiel i løbet af de kommende år. Men nyt materiel kræver både uddannelse af specialister og oplægning af ammunition og reservedele, før det reelt kan betegnes som indsatsparat.

Dertil kommer at, alle de, der skal bruge materiellet, skal uddannes og blive rutinerede i det. Alt dette kræver midler, der på nuværende tidspunkt ikke er afsat.                                 

Langsomme fregatter
Søværnet råder over et mindre antal fartøjer med de tre fregatter som vores primære kampenheder.

Der er blot det problem, at de ikke er bestykket med de våbensystemer, der kræves for at kunne indgå i Nato-styrken. De fungerer hverken som missilforsvarsenheder eller som støtte for andre typer af missioner i nærområdet.

Fregatterne har desuden det problem, at de ikke kan skyde en tilpas høj fart i forhold til andre Nato-landes fregatter, idet man fravalgte at give dem gasturbiner. En hangarskibsgruppe forskyder med en normal fart på cirka 25 knob, hvilket er meget tæt på det maksimale, vi kan presse vores fregatter til.

Så sker der noget, hvor man vil forlægge med højere hastighed, ja, så kan vores eskorterende fregatter ikke følge med.

Hjemmeværnet skal prioriteres
Hjemmeværnet oplever at blive beskåret med cirka 100 millioner kroner over hele forligsperioden, hvilket kan virke paradoksalt, al den stund at opgaverne og støtten til forsvar, politi og samfund bliver større år for år.

Vi taler om 20 procents nedskæring, hvilket ikke rimer på et øget trusselsniveau og stigende opgaveløsninger.

Dele af besparelserne bør rulles tilbage, så Hjemmeværnet kan få ordentligt materiel og råd til at gennemføre de nødvendige uddannelser og indsættelser.

Hjemmeværnet skal desuden stå for at implementere totalforsvarsstyrken. Hvis det skal virke, kræver det, at man har muligheden for at øve det.

Uddannet personel mangler
At tro, at man kan lave en mobiliseringsstyrke uden relevant materiel og midler til at betale for at uddanne det reservepersonel, som er grundstenen i totalforsvarsstyrken, ja, det er at stikke alle blår i øjnene.

Der er mangel på alt fra uddannet, rutineret personel og rådighed over materiel til ammunition og reservedele.

Måske skulle man have investeret mere i at fastholde dem, der allerede er uddannet, og dem, man uddanner fremadrettet, så man ikke spilder alt for mange ressourcer på at skulle starte forfra gang på gang?

To procent er realistisk
Jeg er også overbevist om, at USA gerne sælger os et antal fly, der tidligere var forudset til Tyrkiet, så vi kan få et sammenhængende flyvevåben.

De vil helt sikkert også gerne sælge os de SM6-missiler og cruisemissiler, der vil sætte Søværnet i stand til at udnytte sine kampenheder mod en sofistikeret fjende.

De to procent er bestemt inden for en realistisk rækkevidde, så vi, som Nato-traktaten foreskriver, skal kunne forsvare os selv, indtil forstærkninger kan tilføres.

Og mon ikke Forsvaret evner at kunne planlægge og investere en stigende ramme med en mere blød stigning, end den man ser i 2022 og 2023?

Så for at svare på mit spørgsmål i indledningen: Ja, vi skal betale vores kontingent, fordi det giver mening i forhold til vores sikkerhed. Nej, ikke kun, fordi Trump udtrykker det på sin helt egen bastante og ikke særlig diplomatiske måde.

Dokumentation

Temadebat

Altinget har inviteret partiernes nye og genvalgte forsvarsordførere til en diskussion om, hvad der bør blive efterårets hotte emne på forsvarsområdet, og hvad der skal have højeste prioritet.

Mød debatpanelet her, og følg debatten på Altinget Forsvar.

Anne Valentina Berthelsen (SF)

Eva Flyvholm (EL)

Martin Lidegaard (R)

Niels Flemming Hansen (K)

Bjarne Lausten (S)

Rasmus Nordqvist (ALT)

Peter Seier Christensen (NB).


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Flemming Hansen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (K), MF (K)
hh (Kolding Købmandsskole 1996)

0:000:00