Hjørnesten i Danmarks nye brigade er slidt og mangler ildkraft

Om tre år skal Danmark kunne opstille en 4.000 mand stor medium tung brigade, som skal kunne udsendes til eksempelvis Baltikum og operere 100 procent autonomt. Og frem mod 2032 skal brigaden oprustes at være en tung brigade.

Det har de politiske partier bag forsvarsforliget aftalt for 3,5 år siden. Og det er det, som vi har lovet Nato. Problemet er imidlertid, at Forsvaret står med store udfordringer, når det kommer til en af hjørnestenene i den kommende brigade.

Det er Hærens 45 infanterikampkøretøjer (IKK'er) af typen CV90, som der er tre primære udfordringer med. Der er for få af dem til at levere den ildkraft, som Nato ønsker, køretøjerne er slidte, og vedligeholdelseskoncept er ikke optimalt.

Skyde længere
For det første kan køretøjerne ikke levere den fornødne ildkraft, som Nato stiller krav om, at en medium tung brigade skal kunne levere. Det fortæller flere kilder med kendskab til Natos definition af en middel tung og en tung brigade til Altinget.

Derfor burde Danmark investere i flere infanterikampkøretøjer, så brigaden samlet kunne få mere ildkraft, påpegede Nato i oktober sidste år i en gennemgang af det danske forsvars kapaciteter. Men den vej har Danmark ikke valgt at gå.

"I stedet for at indkøbe IKK'er har Danmark imidlertid til hensigt at udskifte de nuværende pansrede mandskabsvogne med nye pansrede mandskabsvogne, som på kort sigt ikke vil være i overensstemmelse med kravene til direkte ildkraft for en mellem tung infanteribrigade," skrev Nato i gennemgangen med henvisning til, at Danmark for få år siden købte 309 Piranha 5 pansrede mandskabsvogne.

Forsvarsalliancen mener derfor, at Danmark har to muligheder, hvis man ønsker en mellem tung brigade med den ildkraft, som Nato forventer, at en mellem tung brigade har.

"På mellemlang sigt er det tydeligt, at Danmark bliver nødt til at omdanne sine indkommende Piranha 5 pansrede mandskabsvogne til at blive infanterikampkøretøjer med kraftige autokanoner og antitankmissiler eller anskaffe nye infanterikampkøretøjer for at imødekomme kravene til ildkraft for en tung infanteribrigade," påpeger Nato.

Ligger ikke i kortene
Udfordringen er imidlertid, at Piranha 5 ikke har det beskyttelsesniveau, som Nato stiller krav om, at et infanterikampkøretøjer skal have.

Desuden er Piranha 5 et hjulkøretøj. For at kunne bevæge sig tilstrækkeligt hurtigt og ubesværet på slagmarken er det ifølge flere kilder Natos forventning, at der er tale om bæltekøretøjer.

Derfor er eneste anden løsning at anskaffe flere infanterikampkøretøjer. Men det ligger ikke lige i kortene. I hvert fald ikke i det nuværende forsvarsforlig, som løber frem til udgangen af 2023.

"Der er ikke planer i indeværende forsvarsforlig om at ændre antallet af IKK. En sådan drøftelse vil skulle tages i forbindelse med et nyt forsvarsforlig," fastslår forsvarsminister Trine Bramsen (S) i et svar til Folketingets forsvarsudvalg.

Fremrykke levetidsforlængelse
I samme svar løfter ministeren sløret for CV90-kapacitetens anden store udfordring: Slitage.

"Forsvarskommandoen har igangsat en undersøgelse af mulighederne for en fremrykning af en levetidsforlængelse for IKK-flåden, idet IKK-kapaciteten er slidt efter knap fjorten års kontinuerlig drift med flere internationale deployeringer," skriver Trine Bramsen.

Oprindeligt var det først planen at gennemføre levetidsforlængelsen af CV90-flåden i 2028 til 2030. Det fremgår af en analyse af CV90-køretøjernes driftsomkostninger, som blev udarbejdet i 2018 på bestilling af forsvarsforligskredsen.

Analysen, som Altinget har fået aktindsigt i, konkluderer imidlertid, at man ikke med brugbar sandsynlighed kan anslå de faktiske driftsomkostninger ved CV90-kapaciteten.

Selvom Hæren har brugt CV90 siden 2007, gjorde Forsvarets regnskabssystem DeMars det kun muligt at trække data for udgifterne til vedligeholdelse og reparation af CV90'erne fire år tilbage.

Derfor var det ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvor mange år eksempelvis udgifterne til en stor reservedelsudskiftning skulle spredes ud på, når de samlede driftsomkostninger skulle gøres op. Og det var for lidt til, at man med rimelig sikkerhed kunne sige noget kvalificeret om CV90'ernes driftsomkostninger, konkluderede analysen.

Udskifte komponent
Det fører frem til Hærens tredje store udfordring med CV90'erne. Det handler om den måde, man planlægger vedligeholdelsen af køretøjerne. Den problematik er grundigt beskrevet i analysen fra 2018.

I dag følger vedligeholdelsen et fast terminsbaseret forløb. Med så og så mange dages mellemrum udføres den og den opgave eller udskiftes den og den komponent.

CV90 er imidlertid Hærens mest digitaliserede platform med et stort antal sensorer, der fortæller om køretøjets aktuelle tilstand. Køretøjet er dog ikke så digitaliseret, at Hæren har kunne overgå fra terminsbaseret vedligeholdelse til såkaldt tilstandsbaseret vedligehold, fremgår det af analysen.

Ikke lige på trapperne
Ved tilstandsbaseret vedligehold bruges inputtene fra køretøjets sensorer til at analysere sig frem til, hvornår det er nødvendigt at foretage vedligehold og udskifte den enkelte komponent.

Dermed skulle det gerne være nemmere først at udskifte reservedele, når de rent faktisk er så slidte, at det er nødvendigt at udskifte dem. Og at udskifte andre reservedele tidligere, end en fast kalender dikterer.

Et tilstandsbaseret vedligeholdelseskoncept er dog ikke lige på trapperne, lyder det fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

"FMI vurderer, at et nyt koncept tidligst kan implementeres for IKK CV9035 i forbindelse med en kommende levetidsforlængelse i 2028-2030, hvor blandt andet en komplet ny digitalisering planlægges gennemført. Forsvaret er derfor indtil da kontraktuelt fastlåst i den nuværende fixed-cost situation," fremgår det af analysen fra 2018.

Har kampvogne i stedet
Da Nato i oktober sidste år gjorde opmærksom på, at Danmarks kommende brigade ikke havde den nødvendige ildkraft, fejede den danske forsvarsminister Trine Bramsen kritikken af bordet.

I ministerens optik var det nemlig slet ikke nødvendigt med flere infanterikampkøretøjer til brigaden. Danmarks Leopard-kampvogne kunne løse opgaven lige så godt.

"Vi har kampvogne i stedet. Det må være opgaven, de skal udføre, som først og fremmest tæller. At vi har de kapaciteter, som der er behov for. At de kan løse de opgaver, som de skal. Og ikke, hvilket mærke der står på bagenden," fastslog forsvarsministeren.

Kampvogne og infanterikampkøretøjer er dog to vidt forskellige kapaciteter, der bruges på vidt forskellige måder på slagmarken. (Se boks herunder).