"Jeg er målløs!": Universitet stejlede, da styrelse krævede adgang til klimadata

Nu vil Miljøstyrelsen overtage opgaven, så det fremover bliver regeringens egne embedsmænd, der står for indsamlingen af skovdata. Det gør de med begrundelsen, at styrelsen vil digitalisere skovstatistikken. 

Men allerede da styrelsen sidste år krævede adgang til data, vakte det opstandelse på universitetet. Interne mails viser, at man på universitetet var bekymret over pres på armslængden mellem politikere og klimadata. Og mails mellem Miljøstyrelsen og universitetet viser hårde tovtrækkerier om udleveringen af de centrale data.

Forsker: Bliver MST ikke klogere?

En datarådgiver fra Københavns Universitet udtrykker således i oktober 2023 en "alvorlig bekymring" i en mail til leder af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Vivian Kvist Johannsen og leder af den enhed, der indtil nu har indsamlet skovdata, seniorforsker Thomas Nord-Larsen. 

I mailen, som er fra oktober, fortæller datarådgiveren, at han er på vej med et kritisk notat om sagen. Notatet skal sendes til Miljøstyrelsen, som ifølge datarådgiveren presser armslængdeprincippet ved at kræve adgang til universitetets skovdata. 

"Jeg […] har erhvervet mig en alvorlig bekymring for, at Københavns Universitets forskningsintegritet er under pres, idet et ministerium lægger pres på armslængdeprincippet, som vi til mit kendskab er forpligtet til at følge," skriver datarådgiveren, som Altinget har valgt at anonymisere. 

Han vil derfor orientere sin ledelse om sagen og skriver, at Vivian Kvist Johannsen og Thomas Nord-Larsen "er velkomne" til at gøre det samme.

Også leder af enheden for skovdata, Thomas Nord-Larsen, udtrykker i en mail til sin institutleder sin bekymring. 

"Jeg synes det er et uafklaret element, der hedder "armslængde" og troværdighed. Det er muligt at MST kan holde skæg fra snot, men det er også muligt de ikke kan," skriver han til Vivian Kvist Johannsen, samt en professor og en jurist fra Københavns Universitet. 

"Jeg kan simpelthen ikke forstå at MST ikke bliver klogere af eks. skovsminkesagen, hvor de fik på hovedet for at blande sig i myndighedsbetjeningens metode og data," uddyber Thomas Nord-Larsen i samme mail.

Med 'skovsminkesagen' henviser han til en sag fra 2007, hvor den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) gik direkte imod forskernes vurdering af skovenes tilstand, og i stedet "sminkede" tallene til en indberetning til EU. 

Andre mailkorrespondancer mellem Miljøstyrelsen og universitetet viser en længere konflikt om adgangen til data, hvor universitetet protesterer, og styrelsen insisterer. 

"Jeg er målløs!", skriver Københavns Universitets husjurist i oktober 2023 i en mail, som skulle have været til institutleder Vivian Kvist Johannsen, men som ved en fejl ryger til Miljøstyrelsen. I mailen udtrykker juristen sin frustration over, at styrelsen ikke vil skrive under på en aftale om vilkårene for udleveringen af data. 

"Jeg er med på, at MST har "vredet armen rundt" på Henrik, men derfor kan de da godt lave en aftale i forbindelse med, at de modtager data," skriver juristen i samme mail. 

Hun henviser til daværende direktør ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Henrik Zobbe.

Miljøstyrelsen oplyser i et skriftligt svar til Altinget, at den "på ingen måde kan genkende det billede, der tegnes" i den nævnte mail.

I strid om data 

Mailkorrespondancer mellem institutleder Vivian Kvist Johannsen og kontorchef i Miljøstyrelsen Katrine Hanh Kristensen viser, at universitetet og styrelsen i et forløb over ni måneder fra marts 2023 til januar 2024 trækker tov om vilkårene for udleveringen af data. 

Konflikten ender med, at Københavns Universitet i januar 2024 må udlevere de omstridte skovdata. En måned senere offentliggør Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse, at styrelsen fra og med 2024 vil overtage selve indsamlingen af data. En beslutning, seniorforsker Thomas Nord-Larsen offentligt har kritiseret i skarpe vendinger.

"Borgerne skal kunne stole på de opgørelser, der danner grundlag for politik. Derfor synes jeg, at det er en dårlig ide at flytte indsamlingen af de her data fra et uafhængigt universitet til det politiske system som Miljøstyrelsen er en del af," sagde han i et interview med Altinget i april. 

I dag er han stadig bekymret for Miljøstyrelsens beslutning om at hjemtage dataindsamlingen. 

"Jeg har en faglig bekymring for uafhængigheden af data. Men jeg har også en bekymring som samfundsborger, at der mangler en armslængde mellem dataindsamlingen, analyse og rapportering og så ministeriernes interesser,” fortæller han. 

Forskeren mener, at regeringen nu går stik imod den universitetsreform, der blev lavet i 2007, hvor man netop flyttede forskningsopgaver væk fra ministerierne og ind på universiteterne blandt andet for at få mere armslængde mellem politikere og forskning.

Minister vil ikke kommentere

Miljøstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview om kritikken fra de ansatte på Københavns Universitet, men skriver i et skriftligt svar, det ikke vil gå ud over armslængden, at styrelsen overtager dataindsamlingen:

"Miljøstyrelsen vil fortsat samarbejde med relevante forskningsinstitutioner, herunder Københavns Universitet, om den generelle skovovervågning og skovstatistikken, bl.a. for at sikre armslængde og kvalitet i overvågningen, herunder håndtering af kontinuitet i data," skriver styrelsen.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til Miljøstyrelsen.

Heller ikke den øverste ledelse på Københavns Universitet vil stille op til interview. "Det er ikke op til KU at vurdere Miljøstyrelsens beslutning om hjemtagning af området," skriver prodekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Jesper Wenzel, i en mail.

Han understreger samtidig styrelsens ansvar for fremover at levere troværdige data:

"Miljøstyrelsen er naturligvis i sin gode ret til at hjemtage arbejdet med fremtidens skovovervågning, og det er derfor også op til Miljøstyrelsen fremover at sikre, at de data der indhentes og arbejdes med, er valide," skriver Jesper Wenzel.