Køb er ikke USA's eneste handlemulighed i Grønland  

ANALYSE: USA behøver ikke at købe Grønland for at øge sin tilstedeværelse i Arktis. Der findes andre muligheder, men det kræver en ændret amerikansk attitude og grønlandsk velvilje.

Den store radar på Thulebasen holder blandt andet øje med missiler fra Kina, Rusland og Nordkorea.
Den store radar på Thulebasen holder blandt andet øje med missiler fra Kina, Rusland og Nordkorea.Foto: Staff Sergeant Alexandra M. Longfellow/U.S. Air Force
Andreas Krog

Øget russisk og kinesisk aktivitet i Arktis har på det seneste fået USA til at se sig om efter muligheder for at øge sin tilstedeværelse i Arktis. I den forbindelse har USA's præsident, Donald Trump, luftet muligheden for, at USA køber Grønland. Det vil bare være en stor ejendomshandel, lyder det fra præsidenten, der startede sin erhvervskarriere som ejendomsudvikler.

Både Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), og Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen (S), har slået fast, at Grønland ikke er til salg. Sagen er da også den, at USA faktisk slet ikke behøver at købe Grønland for at få den øgede adgang til Grønland, som de vil have.

Lige siden Anden Verdenskrig har USA haft næsten uhindret adgang til Grønland, så længe man holdt sig inden for de såkaldte forsvarsområder, som blev formelt defineret og aftalt i "Forsvarsaftalen af 1951" og sidenhen revideret flere gange. Under Den Kolde Krig havde USA en lang række grønlandske forsvarsområder, hvor man havde radarer, vejrstationer og lufthavne. 

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00