Ny debat: Hvad betyder finsk og svensk Nato-medlemskab for vores sikkerhed?

Både Finland og Sverige har ansøgt om at blive medlemmer af Nato. Hvilke konsekvenser får det for Danmark, Norden og Europas sikkerhed? Og hvilken reaktion kan vi forvente fra Putin? Altinget tager debatten.

Ved en ceremoni 18. maj markerede Finland og Sveriges ambassadører til Nato sammen med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg de to nordiske landes ansøgning om medlemskab.
Ved en ceremoni 18. maj markerede Finland og Sveriges ambassadører til Nato sammen med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg de to nordiske landes ansøgning om medlemskab.Foto: Johanna Geron/AFP/Ritzau Scanpix
Kristian Andersen

Finlands og Sveriges ansøgning om medlemskab af Nato er blevet beskrevet som ”en ny periode i europæisk historie” og ”det største sikkerhedspolitiske paradigmeskifte siden Murens fald”.

Men hvad kommer det reelt til at betyde, når både Finland og Sverige efter alt at dømme bliver medlemmer af Nato? Både Sverige og Finland har været neutrale eller ”alliancefri” under både Den Kolde Krig og i perioden efter Den Kolde Krig. Men den sikkerhedsorden, som de to nordiske lande dermed har skabt, slutter brat, når både Finland og Sverige på grund af Putins invasion af Ukraine optages i den vestlige forsvarsalliance.

Hvilken betydning vil et finsk og svensk medlemskab af Nato få for Danmark, Norden og Europas sikkerhed? Kan det blive en fordel for den fælles nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, Nordens rolle som magtfaktor i Nato (og over for USA) og i europæisk sikkerhedspolitik generelt? Vil det påvirke magtbalancen og geopolitikken mellem øst og vest i Europa? Og hvordan skal vi regne med, at Putin vil reagere?

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00