Debat

Konservative: Putins mission om at holde Nato væk fra den russiske grænse har fejlet

Finland og Sveriges optagelse i Nato sikrer ikke blot de to nordiske lande fra Putins aggressioner, men muliggør også et stærkere sikkerhedspolitisk samarbejde for alle Nato-lande, skriver Niels Flemming Hansen (K).

Finland har omtrent 23.000 personer i aktiv tjeneste og kan mobilisere 870.000 fra reserven, hvilket er mere end alle de nordiske lande tilsammen, skriver Niels Flemming Hansen (K).
Finland har omtrent 23.000 personer i aktiv tjeneste og kan mobilisere 870.000 fra reserven, hvilket er mere end alle de nordiske lande tilsammen, skriver Niels Flemming Hansen (K). Foto: Stoyan Nenov/Reuters/Ritzau Scanpix
Niels Flemming Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ruslands invasion af Ukraine har forenet Europa og dele af Vesten. Sammen har vi sendt stribevis af historiske sanktioner mod Rusland. Flere europæiske lande har bebudet flere penge til forsvar for at leve op til Nato-målsætningen.

Og 1. juni stemmer vi forhåbentlig ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold, så Danmark kan tage del i den del af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, der påvirker forsvarsområdet.

Alt tyder på, at den russiske invasion skaber endnu større europæisk sammenhold. Et historisk vindue har åbnet sig, og det skal udnyttes. Finland og Sverige har begge officielt søgt om Nato-medlemskab. Det byder jeg og resten af Det Konservative Folkeparti velkommen.

Frygten er blevet en eksistentiel sikkerhedstrussel

Dermed får Rusland efter alt at dømme endnu en Nato-grænse til nabo. Noget, der med garanti ikke huer den iltre russiske despot og resten af hans rædselsfulde regime. Vi må derfor stå skulder ved skulder med vores nordiske naboer og snarlige Nato-samarbejdspartnere.

Temadebat

Hvilke konsekvenser får finsk og svensk Nato-medlemskab?

Finlands og Sveriges ansøgning om medlemskab af Nato er blevet beskrevet som ”en ny periode i europæisk historie” og ”det største sikkerhedspolitiske paradigmeskifte siden Murens fald”.

Men hvad kommer det reelt til at betyde, når både Finland og Sverige efter alt at dømme bliver medlemmer af Nato? Hvad betyder det for Danmark, Norden og Europas sikkerhed? Kan det blive en fordel for den fælles nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, Nordens rolle som magtfaktor i Nato (og over for USA) og i europæisk sikkerhedspolitik generelt? Vil det påvirke magtbalancen og geopolitikken mellem øst og vest i Europa? Og hvordan skal vi regne med, at Putin vil reagere?

Kort sagt: Hvad er der på spil, når både Finland og Sverige søger om optagelse i Nato? Det har Altinget spurgt et hold af debattører om. Følg med i debatten på Altinget Forsvar og Altinget EU og bland dig i debatten ved at sende et debatindlæg til debat@altinget.dk

Men udover at gøre Putin godt gal i skralden, hvilken betydning får et finsk og svensk medlemskab af Nato ellers for Europas sikkerhed? Hvad er det, der er på spil? Og hvordan påvirker det den geopolitiske dagsorden mellem øst og vest i Europa?

De to nordiske lande har længe levet med den konstante trussel fra øst. En trussel, der kulminerede med Ruslands invasion af Ukraine, og som nu har fået vores to ellers neutrale naboer til at bekende kulør.

Finlands overlegne beredskab

I 2018 da alt stadig åndede fred og idyl i Europa, blev en brochure omdelt i Sverige. ’Hvis krisen eller krigen kommer’ lød overskriften.

Med et finsk og svensk Nato-medlemskab vil vi lukke Østersøen, og det skal vi ikke undervurdere betydningen af.

Niels Flemming Hansen (K)

Formålet var at genopbygge civilforsvaret og øge svenskernes kendskab til, hvordan de skulle forholde sig i krise- og krigssituationer. Et tydeligt tegn på, at idyllen med ét kunne blive spoleret. Fire år senere blev det så en realitet – ikke i Sverige, men i Ukraine.

Men også i Finland har truslen fra Rusland haft stor betydning. Frygten for en mulig russisk aggression har gjort landets forsvar til et af de stærkeste, hvad angår artilleri, luftrumsovervågning og cyber- og missilberedskab.

Læg hertil, at finnerne har omkring 23.000 personer i aktiv tjeneste og på grund af en obligatorisk værnepligt faktisk kan mobilisere 870.000 fra reserven – det er mere end alle de nordiske lande tilsammen.

Nemmere at integrere

Selvom Sveriges forsvar er noget mindre end det finske, har svenskerne meddelt, at de ligesom Danmark øger deres forsvarsudgifter og når målet om to procent af bruttonationalproduktet inden for få år.

Dertil har Sverige en stærk våbenindustri, der selv producerer moderne våbensystemer. Derfor betyder et finsk og svensk Nato-medlemskab, at der bidrages til den samlende militære styrke i Nato.

I den sammenhæng er det værd at nævne, at de to lande allerede har fungeret som Nato-partnerlande i en årrække. Deres forsvar er derfor nemmere at integrere med det, Nato har i forvejen. Derfor forventer jeg, at de kan indgå i samarbejdet uden nævneværdige gnidninger.

Læs også

Et stærkere nordisk samarbejde

Men den militære styrke i Nato var allerede Rusland langt overlegen. Mere væsentligt er derfor det lokale styrkeforhold, og her er det interessant for Nato, at Finland og Sverige ligger, hvor de gør. Med et finsk og svensk Nato-medlemskab vil vi lukke Østersøen, og det skal vi ikke undervurdere betydningen af.

Vi har allerede lignende kulturer, lignende flag og lignende interesser. Det er derfor en betragtelig udvikling, når vi taler nordisk sikkerhedspolitik.

Niels Flemming Hansen (K)

I tilfældet af en krig med Rusland vil Nato med Finland og Sverige ikke længere skulle tage hensyn til to store alliancefri lande i de geostrategiske overvejelser. Og vi kan bedre bistå især de baltiske lande, hvis de skulle blive angrebet. Her er det særligt en fordel, at vi får Finland med i alliancen.

Ruslands position i det nordøstlige Europa vil med andre ord blive svækket markant, og det mener jeg er positivt. Derudover kan medlemskab til de to lande føre til et stærkere nordisk sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde.

Vi har allerede lignende kulturer, lignende flag og lignende interesser. Det er derfor en betragtelig udvikling, når vi taler nordisk sikkerhedspolitik.

Putins mission har fejlet

Sidst, men ikke mindst, sender det også et klart signal til Putin. Både Finland og Sverige har nu vurderet, at et Nato-medlemskab vil gøre dem mere sikre – ikke mindst på grund af musketereden. Dermed sender de også et uomtvisteligt signal om, at de ikke vil lade sig kue af Putins aggressioner.

Det er uden tvivl en politisk sejr for Nato i den samlede front med Rusland. De to lande omlægger med ét deres grundlæggende sikkerhedspolitiske dagsordner, og det vil der blive lagt mærke til ude i verden.

Så hvis Putins intention var at holde Nato væk fra den russiske grænse, så er missionen fejlet fatalt. Et selvmål af dimensioner og en stor sejr for europæisk og nordisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Vi i Konservative bakker derfor fuldt op om, at Finland og Sverige bliver en del af Nato.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Flemming Hansen

MF (K)
hh (Kolding Købmandsskole 1996)