Debat

Lilleholt: I Danmark ser vi spøgelser, ingen andre Nato-lande kan se

Vi har for længe været naive i forhold til Putin og nu står vi overfor en ansvarlig og nødvendig oprustning af det danske forsvar. Et ja til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er afgørende for Danmarks relationer i Europa, men vil ikke have konsekvens i Nato, skriver Lars Christian Lilleholt (V).

Et ja til EU er ikke et nej til Nato, skriver Lars Christian Lilleholt (V).
Et ja til EU er ikke et nej til Nato, skriver Lars Christian Lilleholt (V). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lars Christian Lilleholt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med Putins invasion af et fredeligt og frit Ukraine står det klart, at verden er forandret. Europa er nu et sted med krig og ødelæggelse. Et sted, hvor vores fjender er klar til at gøre skade på frie lande. Vi er trådt ind i en ny og mere usikker tid.

Krigen i Ukraine viser, at vi i den frie verden alt for længe har været naive i forhold til Putin. Han har vist sig at være en rendyrket krigsforbryder af værste skuffe, som alle burde frygte. I Danmark må vi erkende, at vi har taget for let på vores egen sikkerhed.

Temadebat

Hvordan skal et nyt forsvarsforlig skrues sammen?
De indledende øvelser til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig bliver den altoverskyggende dagsorden på det forsvarspolitiske område i det kommende år.

Det nuværende forlig udløber ved udgangen af 2023, og flere af Folketingets partier banker på døren for at blive lukket ind i forhandlingslokalet.

Men hvilke ønsker har partierne i forligskredsen og områdets aktører egentlig til den nye aftale? Og hvorfor er det præcis, at SF, Nye Borgerlige og grønlandske Inuit Ataqatigiit (IA) ønsker at sidde med ved forhandlingsbordet?

De spørgsmål stiller Altinget Forsvar i en ny, stor temadebat, hvor politikere og aktører vil svare på, hvad der konkret er vigtigt for dem at få skrevet ind i et nyt forsvarsforlig.

Du kan se det samlede debatpanel her.

 

Vi må sige, at et forandret Europa også forandrer dansk politik. 

Venstre har derfor indgået en aftale om det danske forsvar sammen med Konservative, Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre. 

Det er på tide, at vi fra dansk side får mulighed for at sidde med ved bordet i det europæiske forsvarssamarbejde

Lars Christian Lilleholt (V), forsvarsordfører

Forsvarsbudgettet kommer med aftalen op på to procent af BNP i 2033. Det synes vi i Venstre er på høje tid – og i forhandlingerne pressede vi på for, at vi nåede de to procent endnu hurtigere. 

Men aftalen var et udtryk for et kompromis – aftalen hedder sågar ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.” Men med aftalen fik vi – trods alt – lagt en plan for, hvordan vi når de omtalte to procent. 

Nødvendig oprustning

Der afsættes 3,5 milliarder kroner allerede i år og til næste år til de helt akutte indsatser, og ellers er det planen, at de 2 procent skal indfases gradvist frem mod 2033.

Det giver Forsvaret mulighed for at sætte markant ind her og nu, og samtidig lave en gennemtænkt plan for en historisk oprustning. En oprustning, der er ansvarlig og nødvendig i en ekstraordinær situation.  

Vi har også besluttet at sende vores forbehold over for EU’s forsvarssamarbejde til folkeafstemning. Det er noget, vi i Venstre længe har haft et ønske om. Derfor er vi glade for, at det nu støttes af et betydeligt flertal i Folketinget.

Jeg håber, at danskerne stemmer ja og på den måde er med til at sende et klart signal til venner og fjender om, at vi vil beskytte vores europæiske værdier sammen. 

Det er på tide, at vi fra dansk side får mulighed for at sidde med ved bordet i det europæiske forsvarssamarbejde. Danmark skal selvfølgelig have mulighed for at bidrage til EU-missioner på lige fod med resten af medlemslandene. 

Vi kan vælge det europæiske sammenhold til ved at afskaffe forbeholdet

Hvis Danmark afskaffer forbeholdet, vil vi kunne deltage i de relevante EU-missioner, såfremt et flertal i Folketinget bakker op om det. For det vil selvfølgelig stadig være en forudsætning for at deltage i militære operationer. Præcis som det er en forudsætning for at deltage i missioner i regi af Nato eller FN i dag.

Danmark ser spøgelser

EU’s militære operationer supplerer samtidig et stærkt Nato. Det skal det også i fremtiden. Nato vil altid være den vigtigste forsvarsalliance for Danmark, fordi USA’s militær er garant for vores sikkerhed. Men det her er ikke et spørgsmål om at vælge EU til og Nato fra. Tværtimod. Nato og EU går hånd i hånd. Vi er det eneste land i Nato, der også har et EU-forsvarsforbehold. Det er da tankevækkende – og jo netop et udtryk for, at de øvrige Nato-lande ikke ser de samme spøgelser, som vi gør i Danmark. 

Putins angreb på Ukraine varsler en ny og mere usikker verden. Det har vi ikke selv valgt. Til gengæld kan vi selv vælge at investere i vores forsvar. Og vi kan vælge det europæiske sammenhold til ved at afskaffe forbeholdet. 

Det kræver, at Danmark viser handlekraft og tør tage et større ansvar, end vi hidtil har gjort. I Venstre er vi parate til at løfte den opgave og bringe os trygt igennem et forandret Europa.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)