Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt

Jeg bliver angrebet hårdt af Morten Kromann for den indstilling, jeg har sendt til Folketingets Præsidium om at tillade anvendelsen af optegnelser fra Det Udenrigspolitiske Nævn i udredningen om Danmarks indsats i Afghanistan.
Det, som et bredt flertal i Folketinget med indstillingen vil sikre, er udstrakt adgang til at anvende optegnelserne. Men da alle ministre og medlemmer er blevet lovet fortrolighed, skal der indhentes individuelt tilsagn, hvis der skal citeres med navns nævnelse.
Det angriber Morten Kromann med en stribe fejlagtige påstande og postulater.
Når han skriver, at politikerne i Det Udenrigspolitiske Nævn kan slette deres egne navne og udsagn, er det ikke rigtigt.
Jo, de kan sige nej til at blive citeret med navn, men de oplysninger og citater, de er fremkommet med, vil stadig være til rådighed for forskerne og må så blot parafraseres.
Jeg sidestiller ikke politikere og veteraner
Jeg har ikke sagt, at det kan sammenholdes med fortrolighed om veteraners sundhedsoplysninger. Jeg har sagt, at hvis veteraner i et fortroligt rum videregiver oplysninger om krigen i Afghanistan – for eksempel omkring det politisk svære spørgsmål om udlevering af fanger til de afghanske myndigheder – så skal man respektere fortroligheden og indhente individuel tilladelse fra veteranerne til at citere dem for oplysningerne.
Jeg sætter dermed ikke politikere og veteraner i samme kategori. Jeg sætter fortrolige samtaler i samme kategori.
Hvis man før en samtale lover nogen, at det sker i fortrolighed, så kan man ikke løbe fra det løfte uden at få tilsagn. Det er et helt almindeligt og vigtigt princip, hvis man skal kunne føre fortrolige samtaler.
Morten Kromann dømmer os alle på forhånd.
Christian Friis Bach
Tidligere formand for Det Udenrigspolitiske Nævn
Hvis jeg havde fået fortrolige oplysninger fra soldater på mine ture til Helmand, kunne jeg selvfølgelig heller ikke blot citere dem uden individuelt tilsagn – også selv om jeg er politiker.
Og jo – fortrolighedsreglerne gælder også deltagerne i Det Udenrigspolitiske Nævnet – selv hvis det ikke handler om statshemmeligheder. Man må derfor ikke referere til, hvad andre siger til møderne.
Det er et vigtigt princip, som gør Det Udenrigspolitiske Nævn unikt og et helt centralt forum for at drøfte Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et forum som mange politikere i andre lande savner og mangler.
Morten Kromann dømmer os på forhånd
Det er derfor urimeligt at forvente, at vi først lover fortrolighed, hvilket man som nævnsformand understreger igen og igen, og så løber fra det løfte kort tid efter.
Man kan til gengæld godt forvente og håbe på, at nævnsmedlemmerne individuelt giver tilsagn til, at de kan blive citeret. Det forventer og håber jeg, at langt de fleste, forhåbentligt alle, gør. Men Morten Kromann dømmer os alle på forhånd.
Endelig er det heller ikke rigtigt, at norske politikere har taget ansvar. Vi går langt videre i adgangen til de fortrolige samtaler og optegnelser, end de gjorde i Norge – selv hvis enkelte politikere ikke ønsker navn på deres citater.
Morten Kromanns polemiske indlæg er derfor hverken rimeligt eller rigtigt. Det er ikke mindst af hensyn til de danske veteraner, at et bredt flertal i Folketinget har indstillet, at beslutningsgrundlaget kan blive grundigt beskrevet i udredningen med brug af de fortrolige optegnelser fra Det Udenrigspolitiske Nævn.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Krigen kostede Signe livet. Nu blander hendes mor sig i betændt Afghanistan-debat



















