Debat

Morten Bødskov: Det vil regeringen med det næste forsvarsforlig

Det næste forsvarsforlig skal bygge videre på det forrige, investeringerne skal både afspejle Danmarks og vores allieredes behov, vi skal styrke bidraget til Baltikum og håndhæve hele rigsfællesskabets suverænitet, skriver Morten Bødskov (S).

Vi skal sætte et eksplicit fokus på, hvordan vi kan få danske arbejdspladser ud af de store investeringer, vi skal lave, skriver Morten Bødskov (S).  
Vi skal sætte et eksplicit fokus på, hvordan vi kan få danske arbejdspladser ud af de store investeringer, vi skal lave, skriver Morten Bødskov (S).   Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Morten Bødskov
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I denne uge er det fire måneder siden, at Rusland invaderede Ukraine. Byer er blevet udslettet, et meget stort antal ukrainere, heriblandt mange civile, er blevet dræbt, mere end fem millioner ukrainere er sendt på flugt.

Europa og verdenen er for altid forvandlet med Putins angreb på et demokrati. Det gælder også dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Danmark skal være en central drivkraft

Krigen i Ukraine viser, hvor afgørende det er, at Danmark er rustet til den nye sikkerhedspolitiske situation, og at vi i fællesskab med vores allierede i Nato og EU løfter ansvaret for vores kollektive sikkerhed.

Vi har stået centralt i Nato i mange år, og med den overvældende opbakning til afskaffelse af det danske forsvarsforbehold ved afstemningen den 1. juni i år, er dørene åbne for, at vi også kan blive en central drivkraft i EU på de områder, hvor vi kan se en dansk fordel i at deltage.

Vi må forvente et fortsat behov for markant styrkelse af Forsvarets bidrag til sikkerhed i Baltikum og Norden

Morten Bødskov (S), forsvarsminister

Den 6. marts i år indgik regeringen med SF, Venstre, Konservative og Radikale Det Nationale Kompromis. Aftalen viser vejen frem mod det kommende forlig med et historisk løft af Danmarks forsvarsudgifter til to procent af BNP, svarende til cirka 19 milliarder kroner årligt i bevillingsløft inden udgangen af 2033.

Kontinuitet og kloge investeringer

Den alvorlige situation betyder, at følgende nedslagspunkter er vigtige i næste forsvarsforlig: 

Næste forlig skal bygge videre på det nuværende forlig, og det skal afspejle den kritiske situation, Europa befinder sig i. Det centrale i forhold til indholdet af forliget bliver Natos og vores allieredes behov samt Forsvarschefens anbefalinger.

Investeringerne skal gøres klogt, så de både afspejler Danmarks behov og vores allieredes forventninger, og investeringerne skal tænkes sammen med de investeringer, vores allierede foretager, for at få størst muligt effekt.

Vi må forvente et fortsat behov for markant styrkelse af Forsvarets bidrag til sikkerhed i Baltikum og Norden, herunder evnen til at reagere hurtigere i kriser. Dette er selvsagt blevet mere højaktuelt i lyset af Sverige og Finlands anmodninger om Nato-medlemskab.

Læs også

Samtidig er Forsvaret hele rigsfællesskabets forsvar, og Danmark har en særlig rolle i Nato med henblik på at håndhæve hele rigsfællesskabets suverænitet. Derfor bør indsatsen i forhold til det Arktiske område få en central placering. Nationalt skal vi også sikre os et robust Hjemmeværn og Beredskabsstyrelse.

Dertil ser vi stadig alvorlige udfordringer i Europas nærområde, hvor Forsvaret fortsat skal kunne bidrage til stabiliserings– og krisestyringsindsatser. Samtidig skal Forsvaret også med kort varsel kunne indgå i internationale operationer i Nato, FN, EU samt multi- eller bilateralt bidrage til at opretholde den regelbaserede verdensorden. 

Indsatsen i forhold til det Arktiske område bør få en central placering

Morten Bødskov (S), forsvarsminister

Forsvaret skal også være klædt på til at imødegå de nye kamppladser, cyber- og hybrid-krigsførelse med tilstrækkelig, teknologisk moderne og opdateret materiel.

Sammenhæng mellem mål og midler

Alt dette kan kun opnås med et robust, beredt og fremtidssikret forsvar. Investeringer i personel, materiel, strukturer og digitalisering er nødvendige. 

Der skal være sammenhæng mellem mål og midler og klar prioritering af opgaver, og vi skal sikre solide indsatser for rekruttering og fastholdelse, værnepligt og veteraner.

Regeringen har igangsat en temamøderække, hvor vi sammen med forligskredsen kommer igennem en række af de emner, jeg har nævnt ovenfor, og som har stor betydning for det kommende forsvarsforlig.

Vi forbereder os med andre ord grundigt frem mod næste forlig, og når vi skal investere så store beløb i vores fælles forsvar, skal pengene bruges rigtigt.

Det betyder også, at vi skal sætte et eksplicit fokus på, hvordan vi kan få danske arbejdspladser ud af de store investeringer, vi skal lave.

Vi har mange styrkepositioner på det forsvarsindustrielle område, for eksempel på det maritime område, på cyber, på grøn omstilling og på droneområdet. Det er styrkepositioner, som vi skal investere endnu mere i. Det vil være til gavn for hele vores samfund.

De første temamøder er afholdt. De har ikke kun være med deltagelse af forligspartierne, men også på et temamøde med repræsentanter fra Grønland og Færøerne. Møderne har været utroligt udbytterige, og vi fortsætter i god gænge både før og efter sommerferien. 

Jeg ser frem til at fortsætte processen og det gode samarbejde med forligspartierne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bødskov

Forsvarsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)