Debat

DF: Forsvaret er klædt i kejserens nye klæder - nu må spenderbukserne på for at rette op

Danmark skylder sine ildsjæle i Forsvaret at sikre langt bedre forhold i fremtiden. Der skal være bedre rammer, opgaver og løn, og for at sikre det på må politikerne tage spenderbukserne, skriver Søren Espersen fra DF.

Det er afgørende, at den almindelige civile verden forstår vigtigheden af Forsvaret og er villig til at udvise fleksibilitet, skriver Søren Espersen fra DF.
Det er afgørende, at den almindelige civile verden forstår vigtigheden af Forsvaret og er villig til at udvise fleksibilitet, skriver Søren Espersen fra DF. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Søren Espersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er brug for gennemgribende reformer af Forsvaret for at sikre robustheden og kampkraften fremadrettet.

I to årtier har vi indsat vores soldater som ekspeditionsstyrker, uden at sikre de fornødne vilkår på hjemmefronten. Der mangler mandskab, materiel og folkelig forankring.

Det er nu eller aldrig, hvis vi vil sikre Forsvaret som en vigtig samfundsmæssig og kulturbærende institution.

Socialdemokratiet gav Forsvarets uafhængighed dødsstødet i 2013

Søren Espersen, MF, Dansk Folkeparti

Taler man med folk i Forsvaret, virker det ofte som om, at opgaverne bliver løst i sidste øjeblik og på trods af vilkårene. Ofte er det enkeltpersoner med soldaterånd i hjertet, som finder løsningen. Det er manden på gulvet som spæder til, når der mangler en pære, fordi ISS ikke har tid til at se på opgaven før om et halvt år.

Hvad sker der den dag, ildsjælen går på pension, knækker eller simpelthen bare siger op i frustration? Det er den robusthed vi mangler.

Vi skylder vores soldater

Det danske forsvar har kæmpet heroisk i Irak, Afghanistan og mange andre steder de foregående 20 år. Vi skylder dem ære og tak, og vi mindes dem som ikke kom hjem.

Dem som kom hjem, og dem som aldrig har været afsted, skylder vi at sikre bedre vilkår fremadrettet. Vi skylder dem pålideligt materiel i talrigt omfang, og vi skylder dem realistiske øvelser med al den ammunition de behøver.

Vi skal væk fra tankegangen om, at det ene eller andet bare kan bestilles, når vi skal bruge det. Vi må se indad og erkende, at der udestår 'væsentlige mangler', som Nato formulerer det i deres sønderlemmende kritik.

Noget som vi kan forvente, at Nato vil gentage til oktober, når næste udgave af 'Defence Planning Capability Review' udkommer. Mon ikke det er bedst først at indlede forsvarsforligsforhandlingerne, når vi - igen - får at vide, hvor grelt det står til?

Bedre opgaver, forhold og løn

Hvordan sikrer vi så den robusthed? Vi kan starte med at tilføre de midler, som vi år efter år har lovet at vi ville tilføre - nemlig to procent af BNP.

Dernæst skal vi sikre ordentlige rammer for vores soldater, så de kan fastholdes og har lyst til at blive i Forsvaret. De skal udfordres fagligt og modtage den nødvendige træning.

Vi skal øge antallet af værnepligtige kraftigt. Gerne helt op til 15.000

Søren Espersen, MF, Dansk Folkeparti

De skal ikke pålægges politiopgaver udover for en kort stund i ganske særlige tilfælde. De skal ikke have ammunitionskvoter eller modtage ordre om, at de ikke kan afholde øvelser i efteråret fordi kassen er tom. De skal indkvarteres i belægningsstuer af ordentlig kvalitet, hvor der ikke er skimmelsvamp. De skal have noget ordentligt at spise. De skal have en rimelig løn.

Rygraden af ethvert forsvar - befalingsmandsgruppen - får nu, efter McKinseys anbefaling, SU under uddannelse og må nærmest gældsætte sig for at gennemføre den hårde uddannelse. Hvor består rimeligheden i det?

Vi skal sikre at forsvarschefen besidder det overordnede ansvar igennem tilbageførelsen af helhedsansvaret, så både driften og udviklingen af Forsvaret ikke syltes politisk i ministeriet.

Socialdemokratiet gav Forsvarets uafhængighed dødsstødet i 2013 og kun Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti råbte vagt i gevær. Vi blev ganske bekvemt overhørt. Den faglige viden skal frem på bordet uden frygt for repressalier fra politikerne. Det er kun svært muligt i dag.

15.000 værnepligtige 

I 60'erne var der årligt henved 25.000 unge mænd som aftjente i alt 18 måneders værnepligt. I dag er vi nede på 4.500, der aftjener lige knap 4 måneder. Altså lidt over ét tusind årsværk.

Forsvarets antal menige rekrutter udgør altså ganske få procentdel af hvad de gjorde engang; Dengang der var liv i kasernebyerne, og det summede af lokalliv. Dengang sammenhængskraften var intakt og man mødte hinanden på tværs af sociale lag.

Vi skal øge antallet af værnepligtige kraftigt. Gerne helt op til 15.000. Vi skal sikre, at de får kontakt med den tradition og den ånd, som hersker og har været i Forsvaret i snart 500 år.

Vi skal væk fra tankegangen om, at det ene eller andet bare kan bestilles, når vi skal bruge det

Søren Espersen, MF, Dansk Folkeparti

Her har Reserven også en rolle, for de aftrådte og hjemsendte skal være rygraden i det danske territorialforsvar, ligesom det er tilfældet i Ukraine i øjeblikket. Det er kun sådan, at vi har en chance.

Det er kun sådan, vi kan skabe en forståelse for Forsvarets berettigelse i samfundet som helhed.

Saml nationen om kerneopgaven

For det er afgørende, at den almindelige civile verden forstår vigtigheden af Forsvaret og er villig til at udvise fleksibilitet, på arbejdsmarkedet som arbejdsgiver, som ægtefælle i husstanden eller som ven af en tjenestegørende.

Vi skal derudover styrke Hjemmeværnet og gøre det attraktivt at være frivillig. Og vi skal styrke det civile beredskab, som vi under coronakrisen så hvor kraftigt kom til kort.

Hvad angår vores internationale forpligtelser, så ønsker vi at samle nationens kræfter om vores kerneopgaver: I prioriteret rækkefølge drejer det sig om Nato's krav til Danmark som transitland, såkaldt værtsnationstøtte (Host Nation Support), ligesom det drejer sig om Air Policing, Søværnets opgaver i Østersøen og Nordatlanten samt bidrag til Baltikum.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Espersen

MF (DD)
journalist (DJH 1980)