Lars Struwe: Det er farligt at tro, at Den Koldes Krigs løsninger kan bruges i nutidens forsvar

Danmark skal over de næste år investere massivt i vores forsvar i henhold til det nationale kompromis. Men hvad skal vi investere i? Og hvordan forbereder vi os bedst muligt på nye former for krigsførelse?

Krigen i Ukraine viser ikke bare, at kampvogne er vigtige på slagmarken, men at der kæmpes i alle fem militære dimensioner: Land, vand, luft, cyber og rummet.

Vi må alle erkende, at vi står i øjeblikket over for ændringer i krigsførelse svarende til de ændringer, der fandt sted under Første Verdenskrig (1914-18). Dengang opstod luften som et nyt militært domæne og til søs blev blandt andet ubåde taget i brug.

Samtidig ændrede brug af maskingevær mod massehære reglerne på slagmarken. Dette forandrede den strategiske tilgang på alle niveauer – fra det subtaktiske niveau til det politisk strategiske niveau.

Farligt at kopiere fortiden

Den samme slags ændringer er på vej i dag. Derfor skal man have en ny tankemæssig tilgang. Og noget af det farligste vil være at tro, at det der var løsningen under Den Kolde Krig er løsningen i dag.

Krigen i Ukraine har indtil videre lært os, at der udkæmpes kampe i alle militære domæner. De fleste har set kampvogne, fly og skibe der ødelægges, men der har også været såvel cyberangreb, som forsøg på at ødelægge GPS-systemer.

Luften som domæne er under forandring. Her skal man kunne forholde sig til alt fra missiler over fly og helikoptere til droner. Ballistiske missiler af 'Iskander'-typen bruges i udstrakt grad som tungt langtrækkende artilleri, så grænserne imellem de forskellige våbenarter udviskes.

Masse er igen afgørende. Man skal have nok af alt. Lige fra soldater over hjelme til køretøjer, våben og ammunition og ikke mindst skal det værre på plads inden krisen kommer. For når krisen og i værste fald krigen kommer, har man ikke tid til at opbygge disse ressourcer.

International krise de næste to årtier

Krigen i Ukraine viser også behovet for at koble militære efterretninger fra på strategisk, operativt og taktisk niveau; og at koble det med efterretninger fra andre stater.

Vi kan ikke skelne tydeligt mellem krig og fred. Vi lever i en gråzone, hvor forskelle forsvinder

Det er noget, vi i dag nok vil have svært ved. Endeligt er der truslerne om brugen af taktiske nukleare våben, der gør, at vi skal genoverveje beskyttelse, modsvar og eskalationsstige.

Der vil være mindst fem forhold, som man skal forholde sig til overordnet set. Først og fremmest er rammen for sikkerhedspolitikken ændret. Ukrainekrigen har blotlagt, at vi befinder os i en international krise de næste 20 år, hvor fokus konstant vil skifte fra den ene krise til den anden.

For det andet, så kan vi ikke skelne tydeligt mellem krig og fred. Vi lever i en gråzone, hvor forskelle forsvinder.

Fremtidens trusler lurer overalt

For det tredje er geografien på en gang vendt tilbage – og samtidig er geografien forsvundet.

Det betyder, at fremtidige trusler kan opstå fra magter, som er fysisk tætte på Nato-lande såsom Rusland. Og at cyber- og rumdomænerne udgør en trussel uden en geografisk dimension. Fremtidens trusler kan derved komme alle steder fra.

Det fjerde forhold er, at på samme tid bliver teknologi dyrere og dyrere samtidig med, at teknologi bliver billigere og kan udvikles overalt.

Endeligt for det femte, så har rummet vist sig som et domæne og som en vigtig katalysator for næsten alle operationer på jorden.

Danmarks nye missiler er allerede forældede

Den teknologiske udvikling gør, at man i Nato fokuserer på, at teknologier er intelligente, sammenkoblede, distribuerede og digitale.

Disse fire egenskaber kobler man til syv nøgleteknologier: Kunstig intelligens (AI), data og elektronisk databehandling, autonomi, kvantebaserede teknologier, bioteknologi og forbedringer af den menneskelige krop, hypersoniske teknologier og rummet.

Udfordringen bliver, hvordan vi sikrer, at den nye virkelighed på slagmarken indtænkes; og at vi ikke trækker på en forældet viden

Lars Bangert Struwe
Atlantsammenslutningen

Et sidste problem er, at nogle anskaffelser har været så lang tid undervejs, at de nu er ved at være forældede. Flådens SM2-missil kan eksempelvis ikke klare de nye russiske hypersoniske missiler.

I USA har viceadmiral Jon Hil, leder af U.S. Missile Defense Agency, meddelt, at kun SM-6 missiler kan bruges imod de nye russiske missiler. Danmark får først sine delvist forældede SM2 missiler i 2025.

Nej tak til forældede missiler og viden

Vi burde stoppe leveringerne, anskaffe SM6 missiler i stedet for og se på vores anskaffelsesprocedurer.

Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse skal have lov til at lave kortere procedurer. Styrelsen skal også fornys og strømlines, så den kan håndtere de nye, markant større anskaffelser. Nye teknologier og erfaringerne fra krigen i Ukraine viser, at en del af de klassiske skel imellem værnene udviskes og skal nytænkes.

I forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig bliver udfordringen, hvordan vi sikrer, at den nye virkelighed på slagmarken indtænkes; og at vi ikke trækker på en forældet viden.

Diskussionerne i forsvarskredse er lige nu præget af en konservatisme, en værnsopdeling og en ny koldkrigstænkning, hvor man ser løsninger, der er mere end 30 år gamle som fremtiden.