Virksomhed: Milliarddyre våben er reelt nytteløse, hvis strømmen svigter

Carlo Lazar
Administrerende direktør, Coromatic
Danmark opruster. I tråd med Nato bevæger vi os mod markant højere forsvarsudgifter, og fem procent af BNP er ikke længere en fjern ambition, men en reel politisk reference. Det afspejler den nødvendige erkendelse, at sikkerhed koster.
Men midt i diskussionen om kampfly, fregatter og nye våbensystemer er der en blind vinkel. Vi taler indgående om kapaciteterne – men langt mindre om det, der får dem til at virke i praksis – nemlig strøm.
Moderne militære operationer er i dag fuldstændig afhængige af stabil energiforsyning. Det gælder alt fra sensorer og overvågning til kommunikation, kommando- og kontrolsystemer samt logistik.
Nato Energy Security Centre of Excellence fremhæver selv energi som en kritisk forudsætning for operationer. For uden strøm er der ingen radar, ingen kommunikation – og i sidste ende ingen operativ effekt.
Alle er afhængige af elektricitet
Det bliver meget konkret, hvis man ser på hverdagen på danske kaserner og militære installationer. Hvis strømmen svigter, påvirker det ikke kun komforten – det påvirker driften. Kommunikationssystemer, adgangskontrol, værksteder, brændstofhåndtering og logistik er alle afhængige af elektricitet.
Spørgsmålet er derfor ikke, om der er nødstrøm, men om den er dimensioneret til mere end kortvarige udfald – og til at opretholde reel operativ aktivitet.
Samtidig bliver Forsvarets afhængighed af det civile samfund tydelig. Forsvaret opererer ikke i et vakuum, men er tæt koblet til den infrastruktur, der holder resten af samfundet kørende.
Hvis strømmen forsvinder bredt, stopper ikke kun hverdagen – det rammer også Forsvarets evne til at operere.
Transport og logistik bryder sammen, kommunikationssystemer bliver ustabile, og centrale funktioner som hospitaler og datacentre kommer under pres. At Beredskabsstyrelsen i dag anbefaler, at borgerne kan klare sig selv i mindst 72 timer, illustrerer, hvor hurtigt situationen kan eskalere.
Uden strøm er der ingen radar, ingen kommunikation – og i sidste ende ingen operativ effekt.
Carlo Lazar
Administrerende direktør, Coromatic
Erfaringerne fra Ukraine
Erfaringerne fra krigen i Ukraine understreger, hvor central energiinfrastruktur er blevet i moderne konflikter. Ifølge International Energy Agency har målrettede angreb på elnet og energiforsyning haft direkte effekt på både samfundets funktion og den militære kapacitet.
Angrebene er ikke tilfældige – de er strategiske. Formålet er at svække modstanderens samlede modstandskraft. Samtidig peger Center for Cybersikkerhed på, at truslen mod netop kritisk infrastruktur, herunder energisektoren, er stigende.
Det efterlader et afgørende spørgsmål: Hvordan bruger vi de mange milliarder rigtigt? For hvis investeringerne ensidigt fokuserer på nyt materiel, risikerer vi at opbygge kapaciteter, der ikke kan anvendes, når de bliver testet i praksis.
Energiresiliens og nødstrøm er ikke et teknisk supplement – det er en forudsætning for operativ styrke.
I dag er hovedparten af vores infrastruktur stadig designet ud fra en fredstidslogik, hvor nedbrud er sjældne og kortvarige. Men i en sikkerhedspolitisk virkelighed præget af hybrid krigsførelse, cyberangreb og sabotage er det ikke længere tilstrækkeligt.
Vi er nødt til at planlægge for længerevarende udfald – også af strøm.
Forsvarsevne er i sidste ende en kæde, og den er ikke stærkere end sit svageste led. På danske kaserner, i kontrolrum og på operative installationer er energiforsyning ikke bare en teknisk detalje – det er selve fundamentet for, at opgaver kan løses.
For uden strøm virker Forsvaret ikke.
- 5 A'er: Et globalt skyggesystem underminerer vores økonomiske krigsførelse mod Rusland
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Vi bruger milliarder i rekordfart – men får forældet kampkraft retur i sneglefart
- Dansk Erhverv vil have klare principper for hvordan milliarder til samfundssikkerhed bruges
- Dansk Metal: Uden danske ordrer risikerer opbakningen til oprustningen at falme



















