Debat

Seniorforsker: Brugen af private vagtværn i bekæmpelsen af pirateri kræver bedre regulering

Anvendelsen af private sikkerhedsvagter til beskyttelse af den civile skibstrafik har længe været en realitet. Men regulering, kvalitetskrav og håndhævelsesmekanismer mangler, skriver Jessica Larsen.

Hverken FN's søfartsorganisation, International Maritime Organisation, eller andre maritime interesseorganisationer ønsker, at privat sikkerhed udbredes til søs, skriver Jessica Larsen.
Hverken FN's søfartsorganisation, International Maritime Organisation, eller andre maritime interesseorganisationer ønsker, at privat sikkerhed udbredes til søs, skriver Jessica Larsen.Foto: Kim Price/AP/Ritzau Scanpix
Jessica Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I disse måneder spørger en række vestlige lande sig selv, hvordan de bedst fordeler deres militære ressourcer på tværs af verdens konflikter – i Danmark med de løbende forsvarsforligsforhandlinger.

Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, blev den danske fregat Esbern Snare trukket hjem fra Vestafrika, hvor den var på mission for at beskytte den internationale skibstrafik imod pirateri i Guineabugten. Krig var tilbage i Europa, og der var brug for alle mænd og kvinder på dæk i vores nærområde.

Men søværnet måtte igen en tur ud i verden i februar 2024, da Houthi-bevægelsen begyndte sine angreb i Rødehavet. Konflikterne er mange, ressourcerne få.

I Vestafrika, hvor Esbern Snare var indsat, løser private vagtværn med statslig deltagelse en del af opgaven med at beskytte handelsskibe imod pirateri. Sat på spidsen er spørgsmålet, om skibstrafikkens beskyttelse imod pirateri i større grad kan udliciteres til private aktører.

Opblødt monopol på magtanvendelse

Det er stater, der har mandat til retshåndhævelse i spørgsmål om maritim sikkerhed – som for eksempel artiklerne i FN's Havretskonvention fra 1982 om bekæmpelse af pirateri – og mere generelt, når det gælder bevarelse af fred og sikkerhed til søs.

Vi siger da også, at stater har monopol på magtanvendelse. Men ofte suppleres stater af private aktører i krige og kriser rundt omkring i verden. Det har vi blandt andet set til lands i Irak og Afghanistan, hvor private sikkerhedsfirmaer indgik i opgaveløsningen.

Ingen handelsskibe, der havde private sikkerhedsvagter ombord, blev kapret.

Jessica Larsen
Seniorforsker, DIIS

Hverken FN's søfartsorganisation, International Maritime Organisation, eller andre maritime interesseorganisationer ønsker, at privat sikkerhed udbredes til søs, fordi det skubber både det menneskelige og økonomiske ansvar over på kaptajn og rederier.

Men private sikkerhedsvagter blev hurtigt en udbredt metode til at beskytte de enkelte handelsskibe, da somalisk pirateri i det Indiske Ocean voksede sig til en international bekymring fra 2008 og frem.

Stater med store shippinginteresser, herunder Danmark, ændrede deres lovgivning, så deres handelsskibe kunne sejle med bevæbnede vagter om bord i internationalt farvand.

Da krigsskibene ikke kunne mandsopdække de civile skibe, viste private sikkerhedsvagter sig at være et særdeles effektivt supplement.

Ingen handelsskibe, der havde private sikkerhedsvagter ombord, blev kapret. Alle forsøg på angreb blev hurtigt opgivet, når varselsskud gjorde piratfartøj opmærksomme på, at der var bevæbnede vagter ombord på handelsskibene.

Få regler i internationalt farvand

Det særlige ved situationen i det Indiske Ocean var dog, at handelsskibene blot kunne sejle i en stor bue udenom Somalia.

Det skete enten med sikkerhedsvagter om bord eller med hjælp fra de internationale krigsskibe, som eskorterede handelsskibene igennem højrisikoområdet. Og det foregik alt sammen i internationalt farvand, hvor regulering er mindre restriktiv end i staters territorialfarvand.

Læs også

Men situationen i Guineabugten er en anden. Her går handelsskibene typisk i havn i flere stater langs Vestafrikas kyst. Det betyder, at de ikke kan holde sig i internationalt farvand, men sejler igennem flere staters territorialfarvande. Stater, der ikke tillader, at de private sikkerhedsvagter er bevæbnede.

På den baggrund er der opstået hybride privat-statslige sikkerhedsforanstaltninger.

I kyststaterne Togo, Benin og Cameroun tilbyder landenes søværn eskorte af handelsskibene i deres territorialfarvand.

Nigeria har godkendt en række private sikkerhedsfirmaer, som tilbyder privat eskorte i form af fartøjer bemandet med en besætning fra Nigerias søværn.

Der er altså vokset en privat-statslig form for beskyttelse frem i Vestafrika. Deres modeller byder på flere udfordringer.

Manglende kvalitetskontrol og regulering

For det første hjælper beskyttelsen ikke længere end til, at handelsskibe når ud i internationalt farvand eller ind i en anden stats territorialfarvand.  

For det andet foregår de vestafrikanske kyststaters beskyttelse af handelsskibene imod betaling. Det betyder, at kyststaterne ikke nødvendigvis har et incitament til at dæmme op for pirateriet, men tværtimod opnår en økonomisk gevinst ved, at der fortsat er behov for beskyttelsesmanøvrer.

Der er behov for fælles regulering, som sikrer standardisering af operationelle procedurer på tværs af farvande.

Jessica Larsen
Seniorforsker, DIIS

For det tredje er modellerne for privat-statslig beskyttelse nationalt forankret og bygger dermed ikke på samme principper på tværs af kyststaterne. Det besværliggør opretholdelsen af krav til kvaliteten af ansættelser, gennemsigtighed i sikkerhedstjek af de anvendte firmaer samt mekanismer, der sikrer efterlevelse af krav.

Internationalt er der ikke megen hjælp at hente; de juridiske instrumenter, der findes, formulerer fælles standarder, men de er ikke bindende.

Brugen af private sikkerhedsvagter til beskyttelse af den civile skibstrafik har længe været en realitet. Men regulering, kvalitetskrav og håndhævelsesmekanismer mangler.

Der er således behov for fælles regulering, som sikrer standardisering af operationelle procedurer på tværs af farvande.

Alene af den grund fordrer private sikkerhedsvagter staters og shippingindustriens opmærksomhed – hvad end disse er for eller imod, at handelsskibenes beskyttelse udliciteres til private aktører.

Dette debatindlæg er skrevet som en del af projektet 'Counter-piracy Infrastructures in the Gulf of Guinea' (COPIGoG), finansieret af en bevilling fra det danske udenrigsministerium, administreret af Danida Fellowship Centre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jessica Larsen

Seniorforsker, DIIS, forfatter
ph.d. i antropologi

0:000:00