Seniorforsker: Brugen af private vagtværn i bekæmpelsen af pirateri kræver bedre regulering

I disse måneder spørger en række vestlige lande sig selv, hvordan de bedst fordeler deres militære ressourcer på tværs af verdens konflikter – i Danmark med de løbende forsvarsforligsforhandlinger.

Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, blev den danske fregat Esbern Snare trukket hjem fra Vestafrika, hvor den var på mission for at beskytte den internationale skibstrafik imod pirateri i Guineabugten. Krig var tilbage i Europa, og der var brug for alle mænd og kvinder på dæk i vores nærområde.

Men søværnet måtte igen en tur ud i verden i februar 2024, da Houthi-bevægelsen begyndte sine angreb i Rødehavet. Konflikterne er mange, ressourcerne få.

I Vestafrika, hvor Esbern Snare var indsat, løser private vagtværn med statslig deltagelse en del af opgaven med at beskytte handelsskibe imod pirateri. Sat på spidsen er spørgsmålet, om skibstrafikkens beskyttelse imod pirateri i større grad kan udliciteres til private aktører.

Opblødt monopol på magtanvendelse

Det er stater, der har mandat til retshåndhævelse i spørgsmål om maritim sikkerhed – som for eksempel artiklerne i FN's Havretskonvention fra 1982 om bekæmpelse af pirateri – og mere generelt, når det gælder bevarelse af fred og sikkerhed til søs.

Vi siger da også, at stater har monopol på magtanvendelse. Men ofte suppleres stater af private aktører i krige og kriser rundt omkring i verden. Det har vi blandt andet set til lands i Irak og Afghanistan, hvor private sikkerhedsfirmaer indgik i opgaveløsningen.

Ingen handelsskibe, der havde private sikkerhedsvagter ombord, blev kapret.

Jessica Larsen
Seniorforsker, DIIS

Hverken FN's søfartsorganisation, International Maritime Organisation, eller andre maritime interesseorganisationer ønsker, at privat sikkerhed udbredes til søs, fordi det skubber både det menneskelige og økonomiske ansvar over på kaptajn og rederier.

Men private sikkerhedsvagter blev hurtigt en udbredt metode til at beskytte de enkelte handelsskibe, da somalisk pirateri i det Indiske Ocean voksede sig til en international bekymring fra 2008 og frem.

Stater med store shippinginteresser, herunder Danmark, ændrede deres lovgivning, så deres handelsskibe kunne sejle med bevæbnede vagter om bord i internationalt farvand.

Da krigsskibene ikke kunne mandsopdække de civile skibe, viste private sikkerhedsvagter sig at være et særdeles effektivt supplement.

Ingen handelsskibe, der havde private sikkerhedsvagter ombord, blev kapret. Alle forsøg på angreb blev hurtigt opgivet, når varselsskud gjorde piratfartøj opmærksomme på, at der var bevæbnede vagter ombord på handelsskibene.

Få regler i internationalt farvand

Det særlige ved situationen i det Indiske Ocean var dog, at handelsskibene blot kunne sejle i en stor bue udenom Somalia.

Det skete enten med sikkerhedsvagter om bord eller med hjælp fra de internationale krigsskibe, som eskorterede handelsskibene igennem højrisikoområdet. Og det foregik alt sammen i internationalt farvand, hvor regulering er mindre restriktiv end i staters territorialfarvand.