Tidligere norsk topdiplomat om mulige civile drab i Libyen: "Desværre ikke overraskende"

Hidtil hemmeligholdte rapporter kæder danske angreb sammen med civile drab i Libyen. Nu er norske myndigheder ikke i stand til at garantere, at norske bomber ikke dræbte civile i 2011.

Foto: Anja Niedringhaus/AP/Ritzau Scanpix
Jakob BjørnøyElisabeth Bergskaug


Denne artikel blev oprindeligt udgivet torsdag 25. januar af Altinget Norge.

Altinget kunne sidste uge afsløre, at danske bombeangreb i Libyen i 2011 kan kædes sammen med to luftangreb, hvor FN, New York Times og frivillige organisationer har dokumenteret, at i alt 14 civile blev dræbt.

Det viser tidligere hemmeligstemplede rapporter fra Forsvaret, som Altinget har fået adgang til. 

Sammen med journalister fra The Guardian og Airwars har Altinget også indhentet oplysninger fra Libyen, som underbygger oplysningerne. 

"Det er desværre ikke overraskende," siger Henrik Thune, der indtil for nylig sad som statssekretær for den norske statsminister Jonas Gahr Støre, til Altinget Norge.

Ingen kan med sikkerhed sige, hvor mange civile, der mistede livet, mens krigen og luftbombardementet stod på

Henrik Thune

Han har derudover forsket i udenrigspolitik og været direktør for Noref Center for International Konfliktløsning. 

Da krigen i Libyen rasede, var han en del af en lille gruppe af norske diplomater, som arbejdede bag kulisserne for at finde en politisk løsning på konflikten. Det skrev han om i bogen 'Strengt fortroligt', som udkom sidste år. 

"Væsentlige dele af Natos luftbombning i Libyen blev udført uden dyb viden eller specifik og detaljeret efterretning på jorden. Mange mål blev udvalgt fra luften, og det indebærer risiko for civile tab. Da der heller ikke var mange uafhængige observatører eller medier på jorden i Libyen, er dokumentationen efterfølgende usikker, og ingen kan med sikkerhed sige, hvor mange civile, der mistede livet, mens krigen og luftbombardementet stod på," siger Henrik Thune. 

Norsk deltagelse kan ikke udelukkes

I begge de pågældende operationer var danske styrker ledsaget af et andet land. Om det drejer sig om et eller to lande, og hvilke lande, det drejer sig om, er uvist.

Læs også

Altinget Norge har spurgt det norske forsvarsministerium om Norges rolle i de pågældende angreb, men de har ikke besvaret henvendelsen onsdag aften (denne artikel blev oprindeligt udgivet af Altinget Norge torsdag 25. januar, red.).

"Forsvarsministeren har ingen kommentarer til Danmarks deltagelse i Libyen i 2011," skriver særlig rådgiver i det norske forsvarsministerium Ellen Rømming til Altinget Norge i en mail og henviser til Libyen-udvalgets rapport, som kortlagde Norges involvering i konflikten.

"Det kunne være norske fly, men det ved man heller ikke noget om, så længe landet ikke fremgår af rapporten, og man ikke har set andre dokumenter. Samtidig er det vigtigt at understrege, at Libyen-rapporten fremhæver, at 'det er usandsynligt, at Norge er ansvarlig for følgeskader forårsaget af angreb, der har været genstand for internationale undersøgelser'", siger lektor ved Norwegian Air Force School Ole Jørgen Maaø til Altinget Norge.

Så længe der ikke er potentielt kriminelle forhold, finder jeg det uhensigtsmæssigt at lede efter syndebukke i enkelte nationer i en stor koalitionsoperation

Ole Jørgen Maaø

14 Nato-lande, herunder Norge, sendte styrker til Libyen. Men at Danmark og Norge var nabolande, har intet at gøre med, hvilke lande der samarbejder om specifikke angreb, forklarer Ole Jørgen Maaø.

"Det er ikke sådan, at selvom flere nordiske nationer deltager i sådan en operation, er det mere sandsynligt, at nordiske kampfly vil samarbejde, end at de samarbejder med de andre deltagende lande. Om danskerne samarbejdede med franskmændene, hollænderne, briterne eller en anden nation er egentlig ret tilfældigt og afhænger af en række faktorer. Det er derfor svært at sige, hvilken nations fly, der er omfattet af rapporten. Operationer med fly fra flere nationer er normalt i sådanne koalitionsoperationer," siger lektoren.

Han henviser samtidig til en rapport, hvor Amnesty har gennemgået en række sager, hvor civile mål i Libyen endte i krydsild. De fleste tilfælde opstod, efter at Norge havde kastet sine sidste bomber 31. juli 2011.

Ole Jørgen Maaø er skeptisk, når det kommer til, hvorvidt det er muligt at undersøge, hvilke nationer der deltog i hvilke angreb, medmindre der er tale om åbenlyst grov uagtsomhed eller mord på civile med overlæg. 

"Fejl i krig kan skyldes en række faktorer, hvoraf de mest åbenlyse er, at teknologien svigter, at efterretningsdataene er for dårlige, eller at en eller flere af de involverede personer foretager en fejlvurdering. Så længe der ikke er potentielt kriminelle forhold, finder jeg det uhensigtsmæssigt at lede efter syndebukke i enkelte nationer i en stor koalitionsoperation," påpeger Ole Jørgen Maaø. 

Ingen indikationer på civile dræbt

Der er få, der med sikkerhed har kunnet besvare, om civile liv gik tabt som følge af norske angreb i Libyen.

Læs også

Norge smed 588 bomber over Libyen, et par af dem "missede målet", men "heldigvis skete dette i ørkenen uden nogen risiko for utilsigtet tab eller skade på mennesker", sagde professor Dag Henriksen ved den norske luftvåbenskole til det norske medie Aftenposten i 2018.

Han havde analyseret Norges involvering i Libyen og blev indkaldt som ekspertvidne i den norske regerings udvalg, der skulle se nærmere på Norges deltagelse i Libyen. 

Udvalget leverede evalueringen i 2018. I evalueringen står, at de norske styrker havde arbejdet forsvarligt for at overholde de humanitærretlige forpligtelser, som Norge er bundet af, og at det ikke havde belæg for at hævde, at civile skulle være blevet dræbt utilsigtet af norske styrker.

Dog kunne det ikke udelukkes med "100 procent sikkerhed, at norske angreb har ført til civile tab".

Vi havde ingen indikationer på, at Norge var involveret i brud på humanitær lov

Jan Petersen

Da Altinget Norge tager kontakt til udvalgsleder Jan Petersen og præsenterer dagens afsløring om det danske forsvar, er hans svar det samme, som det var dengang.

"Vi havde ingen indikationer på, at Norge var involveret i brud på humanitær lov," siger han.

Den daværende norske forsvarschef, Harald Sunde, sagde i 2012, at "der er ingen uønskede civile tab i vores dokumentation" under fremlæggelsen af ​​det norske forsvars årsrapport. Han kunne dog ikke garantere, at ingen civile blev såret eller dræbt af norske bomber.

"Hvis der var en civil person inde i Gaddafis kommandobunker, havde han formentlig også en funktion der," sagde Harald Sunde til NTB.

Godt tre måneder før et af angrebene, der forbinder danske styrker med civile dødsfald, stod Norges kampflychef i Libyen frem i det norske medie VG og afviste, at civile var blevet dræbt i norske angreb.

"Vi har videobilleder af alt, hvad vi laver. Så det er vi rimelig sikre på," sagde oberstløjtnant Bård Reidar Solheim til VG dengang.

Hovedkonklusioner fra Norges Libyen-udvalgs rapport
  • "Norske krigsfly smed 588 bomber, et antal uden sidestykke i norsk historie. Dette tegnede sig for 10 procent af alle bomber i Natos operation."
  • Norske politikere kendte ikke situationen i Libyen godt nok, da de besluttede en militær involvering.
  • Selvom beslutningen om at deltage blev truffet på kort tid, opfyldte beslutningen om norsk deltagelse i Libyen-operationen de nødvendige forfatningsmæssige krav. Det burde dog have været tydeligere, at norsk deltagelse i Libyen betød en beslutning om at starte "krig" i forfatningens forstand, hvilket udvalget mente ville forhindre uklarhed og modstridende oplysninger om, hvilken konflikt Norge var involveret i. Udvalget pegede blandt andet på, at daværende udenrigsminister Jonas Gahr Støre kommunikerede uklart om formålet med operationen.
  • I starten havde regeringen "ingen klar exitstrategi udover en selvpålagt frist på tre måneder".
  • Det norske styrkebidrag udførte sine opgaver professionelt og med stor ansvarsfølelse, og kontrollen med det norske bidrag fungerede godt.
  • "Norsk personale har arbejdet systematisk og efter bedste evne for at overholde de humanitærretlige forpligtelser, som Norge er bundet af. De fleste af angrebene, som er blevet kritiseret for at forårsage unødvendige civile dødsfald, skete efter, at norske kampfly var blevet trukket tilbage. Der er derfor ingen belæg for at hævde, at Norwegian-flyvninger har fundet sted uden for rammerne af Norges humanitærretlige forpligtelser, eller at der er sket utilsigtede civile dødsfald som følge af Norwegian-flyvninger. Dog kan det ikke udelukkes med 100 procent sikkerhed, at norske angreb har ført til civile tab, fordi der ikke var personel til stede på jorden."
  • "Ingen norske fly gennemførte nogen missioner før Stortinget var blevet hørt 22. marts 2011, og der var truffet en beslutning på et ekstraordinært kabinetsmøde 23. marts 2011 i overensstemmelse med kravene i grundloven."
     

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Gahr Støre

Statsminister, Norge, leder, Arbeiderpartiet

0:000:00