Forsvaret hemmeligholdt rapporter i årevis: Danmark dræbte med al sandsynlighed civile i Libyen

Et stort spørgsmål er, om Forsvarsministeriet og daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) blev orienteret om rapporterne.

Det spørgsmål svarer Forsvarsministeriet ikke på i sin skriftlige kommentar til sagen.

Ministeriet oplyser i stedet, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) nu vil have sagen undersøgt.

"Der er tale om hændelser, som ligger mange år tilbage. Forsvarsministeren har bedt Forsvarskommandoen om at foretage en vurdering af, om de dokumenter, der omtales, indikerer, at der har været tale om følgevirkninger af et sådant omfang, at der på daværende tidspunkt burde have været foretaget en undersøgelse i koalitions- eller NATO-regi," lyder det i et skriftligt svar til Altinget. 

Vi har også spurgt Forsvarskommandoen, hvem der blev orienteret om rapporterne om de danske luftangreb. Det har den endnu ikke svaret på trods henvendelse torsdag i sidste uge.

Forsvaret afviste ansvar

Dengang i 2012 afviste Forsvaret blankt at sige noget om Danmarks rolle i civile drab, hver gang journalister og folketingsmedlemmer spurgte ind til det. Men internt kædede Forsvaret selv de danske kampfly sammen med specifikke angreb, hvor FN, medier og ngo'er havde påvist civile tab. 

"Danske kampfly deltog i en række af de specifikke angreb nævnt af enten New York Times, the International Commission of Inquiry on Libya (FN-undersøgelsen, red.) eller Human Rights Watch," skrev Forsvaret blandt andet i en rapport til Danmarks militære repræsentation ved Nato i maj 2012, DAMIREP:

"Civile drab kan ikke udelukkes," skrev Forsvaret i rapporten. Men også:

"Der er ingen beviser eller indikationer på, at danske kampfly har forsaget sådanne følgeskader."

Den tvetydige konklusion skyldes øjensynligt, at "Nato ikke havde styrker på jorden i Libyen hverken under eller efter operationen," og derfor "vil det være svært for FTK/Nato at validere informationer," skrev Flyvertaktisk Kommando. 

Under missionen i Libyen bombede de danske kampfly så meget, at Forsvaret var ved at løbe tør for ammunition og måtte købe bomber fra andre lande. Det fremgår af en rapport, som Politiken omtalte i 2012.

I samme rapport konstaterer Forsvaret "manglende kompetencer inden for targeting-processen (udvælgelse af mål, red.) og collateral damage-estimering," altså at flyvevåbnet manglede evner til at vurdere, om angreb havde såret eller dræbt civile.

Altinget har spurgt Forsvaret, hvordan det kan konkludere, at der ikke er beviser eller indikationer på civile tab, når det i samme mission havde konstateret, at det manglede kompetencer til netop at vurdere civile tab.

Forsvaret skriver til Altinget, at det "meget gerne vil svare, men at det ikke har været muligt indenfor deadline."

Det er altså i dag uklart, hvorvidt daværende forsvarsminister Nick Hækkerup eller andre i Forsvarsministeriet blev orienteret om rapporterne. 

Men vi ved, at oplysningerne aldrig blev givet videre til den FN-undersøgelse, hvis spørgsmål igangsatte den danske undersøgelse.

Marc Garlasco bestrider Forsvarets påstand om, der ikke var indikationer om, at danske kampfly har forårsaget civile tab. 

"De skriver i den danske rapport, at de ikke kunne slå fast, om civile blev dræbt, fordi de ikke kunne lave efterforskning på jorden (i Libyen, red.). Men de havde fået besked af FN. Så det burde de have vidst," siger Marc Garlasco med henvisning til, at Forsvaret modtog flere af FN's breve med information om specifikke angreb.

Spørgsmål kom fra FN
Det materiale, Altinget har fået aktindsigt i, består blandt andet af en central rapport fra Flyvertaktisk Kommando samt korrespondancer om civile drab mellem Flyvertaktisk Kommando, Forsvarskommandoen og DAMIREP, Danmarks militære repræsentation ved Nato.

I den centrale rapport konstaterer Flyvertaktisk Kommando, at danske kampfly deltog i flere angreb, hvor FN og New York Times har påvist, at civile er blevet dræbt i Nato’s bombeangreb.

Rapporten er blevet til, fordi blandt andet FN har stillet spørgsmål til Nato, der efterfølgende har bedt Forsvaret om oplysninger om de danske missioner.

Kontroversielt angreb
I rapporten skriver en oberstløjtnant for eksempel, at "der er sammenfald" mellem et dansk angreb og en bombning af en landejendom i byen Surman 20. juni 2011, som FN-undersøgelsen og New York Times har spurgt ind til. Her døde 12 civile i et angreb, der ifølge Forsvaret blev udført af danske kampfly med hjælp fra et andet land, hvis navn er overstreget i dokumenterne.

Også andre oplysninger forbinder Danmark til angrebet. Altingets og Airwars’ research viser et sammenfald mellem Forsvarets egen beskrivelse af en bombe, der "ikke detonerede" og billeder fra ruinerne i Surman, hvor man kan se et stort hul i et gulv fra en bombe, der er fløjet gennem taget uden at eksplodere.

Altinget har sammen med Airwars opsøgt flere pårørende til ofre for angrebene, opstøvet retsmedicinske rapporter og interviewet flere af de efterforskere, der dengang undersøgte de civile drab på libysk jord. Fortællinger, vi vil bringe i de kommende dage.

Natos mål om at undgå civile drab
Huset blev ifølge Nato bombet, fordi det var en "kommando- og kontrolfacilitet". Som bevis på det pegede missionens talsmand, Mike Bracken, blandt andet på 17 parabolantenner, man kunne se på satellitbilleder af ejendommen, der bestod af flere huse til forskellige generationer af samme familie samt deres tjenestefolk.

FN-undersøgelsen fandt få tegn på militær aktivitet ved de to bombede villaer, men skriver, at militæret "kan have fjernet udstyr", da ligene blev gravet ud. Marc Garlascos team fra FN fandt patronæsker i en efterladt bygning omkring 100 meter væk.

"Hvis målet i Surman var civilt og ikke militært, som min undersøgelse viste, og hvis det var danskerne, der smed bomberne, som deres rapporter viser, ja så har det danske flyvevåben dræbt civile i konflikten i Libyen," siger Marc Garlasco.

I den endelige rapport skriver FN, at man ikke kan konkludere, om angrebet i Surman var "i tråd med Nato’s mål om helt at undgå civile følgeskader, eller om Nato tog alle nødvendige foranstaltninger," for at undgå civile tab. 

Retssager og propaganda

Angrebet i Surman er særligt bemærkelsesværdigt, fordi en af de efterladte, Khaled al-Hamedi – der mistede sin kone og to børn på tre og fire år – ad to gange forsøgte at sagsøge Nato i Belgien for drabene. Begge gange afviste de belgiske domstole at ophæve Nato's immunitet.

Da al-Hamedi anlagde sit første søgsmål, spurgte Ritzau daværende forsvarsminister Nick Hækkerup om hans kommentar til retssagen:

"Generelt skal der være så meget åbenhed som muligt omkring missionerne i Libyen. Hvis der kommer en retssag, så er det en anden måde at få oplysningerne frem på, og det, synes jeg, er helt fint."

Det var 2. februar 2012. Otte dage senere afleverede Flyvertaktisk Kommando rapporten, der slår fast, at Danmark stod bag angrebet.

Far til ofre: Danmark skal erkende fejl
Angrebet er desuden kontroversielt, fordi Khaled al-Hamedis far var en del af Gaddafis inderkreds, og fordi billederne af ofrene og ruinerne af huset blev brugt i Gaddafi-regimets propaganda. 

Hverken Khaled al-Hamedi eller hans far, generalmajor Khweldi al-Hamedi, som familien hævder var pensioneret og dermed ikke havde aktiv rolle i Gaddafis militær, var på stedet.

Altinget og Airwars har mødt Khaled al-Hamedi i Cairo, hvor han bor i dag.

"De skal først og fremmest erkende deres fejl over for os," siger han henvendt til Danmark og Nato.

"De dræbte mine børn og næsten hele min familie," siger Khaled al-Hamedi. 

Foruden Hamedis familie døde flere tjenestefolk, herunder en marokkansk husholderske, Aisha Al-Cleih. Hun døde ifølge en retsmedicinsk rapport, Altinget og Airwars er i besiddelse af, da en "stor eksplosion fik murbrokker til at kollapse oven på hende," med det resultat, at hendes ene arm blev revet af og hendes hoved knust.  

Gravid mor

I et andet angreb i byen Sirte, hvor Human Rights Watch dokumenterede to civile drab, har fly fra Danmark og et andet land "angrebet det angivne bygningskompleks på den angivne dato," skriver den danske oberstløjtnant i rapporten, hvor Flyvertaktisk Kommando redegør for Danmarks rolle i luftangrebene.

En af de dræbte var Ayesha Bashir, der sad sit køkken med sin familie, da deres boligblok blev bombet.

"Min far fik reddet sine to døtre, men Ayesha var allerede død," fortæller hendes stedsøn, Faraj Suleimani i dag på en telefonforbindelse fra Libyen.

Ayesha Bashir var gravid i femte måned.

Nato: Vi ville gerne undersøge selv, men kunne ikke
Altinget, The Guardian og Airwars har sendt en lang række spørgsmål til Nato, blandt andet om daværende generalsekretær Anders Fogh Rasmussen blev orienteret om Forsvarets konklusioner.

Det har forsvarsalliancen ikke svaret på.

I et skriftligt svar skriver Nato, at bombekampagnen i Libyen blev udført med "hidtil uset præcision", og at alliancen var "ekstraordinært forsigtige for at undgå risiko for civile."

Alle mål under operationen i Libyen var "legitime militære mål", selvom risikoen for civile "aldrig kan være lig nul".

Nato havde desuden ikke noget mandat til selv at indsamle sine egne beviser, efter missionen var slut, skriver Nato. I det skriftlige svar skriver forsvarsalliancen, at den tilbød hjælp, da libyske myndigheder gav tegn på, at de selv ville undersøge angreb, der ramte civile.

"Der kom ingen invitation fra libyske myndigheder, så Nato kunne sende mandskab ind i landet for at undersøge angreb," lyder det.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Airwars og The Guardian. Projektet er støttet af Journalismfund Europe.