Amerikansk ngo: Afsløring i Libyen-sagen viser, at Danmark kunne have taget ansvar for de civile tidligere

Grobund for tidligere undersøgelser 

Den udbredte brug af luftoperationer og manglen på landtropper bliver ofte nævnt som grunden til, at det er svært at bekræfte civile tab.

Det er første gang en nation, der deltog i ’Operation Unified Protector’ i Libyen, anerkender en mulig forbindelse til de civile tab og tilmed beordrer en undersøgelse af sagen.

Karolina MacLachlan
Seniorrådgiver, Civic - Center for Civilians in Conflict

Det er også almindelig praksis at tilskrive civile skader til hele koalitioner af forskellige lande. Men det gør det umådeligt svært for civilbefolkningen at søge retfærdighed og oprejsning, fordi procedurerne for opsporing og anerkendelse af skader er meget forskellige fra land til land.

Med den danske sag er det første gang en nation, der deltog i ’Operation Unified Protector’ i Libyen, anerkender en mulig forbindelse til de civile tab og tilmed beordrer en undersøgelse af sagen.

Det er et positivt skridt.

Men det sker med mere end ti års forsinkelse, og det er problematisk for de pårørende. Det er også problematisk for Danmark, som ville have været bedre tjent med en mere proaktiv tilgang til tab og skader.

I 2012 konkluderede det danske flyvevåben og den daværende regering, at Danmarks fly kunne have forårsaget civile tab.

De civile skader blev bekræftet af FN's internationale undersøgelseskommission af Libyen, som samtidig påpegede, at der var behov for yderligere undersøgelser i de tilfælde, hvor der var civile tab.

Det kan være med til at genoprette ofrenes værdighed.

Karolina MacLachlan
Seniorrådgiver, Civic - Center for Civilians in Conflict

Dette ville have været et tilstrækkeligt grundlag for en mere proaktiv undersøgelse af skaderne. 

Værdighed til de overlevende

Hvis Danmark dengang havde haft en godtgørelsesordning, som anerkendte og hjalp de civile, ville det have været en gestus, der udviste grundlæggende respekt for ofrene og deres familier.

Godtgørelse eller kompensationsordninger til civile er typisk adskilt fra de juridiske processer, der undersøger legitimiteten af militære handlinger. De tager ikke stilling til, om der er sket overtrædelser af den humanitære folkeret.

En godtgørelse kan for eksempel være, at landet indrømmer den skade, det har forsaget, det kan være en undskyldning, hjælp i form af penge og naturalier eller deltagelse i ritualer som begravelser og lignende ceremonier.

Godtgørelse kan være med til at genoprette ofrenes værdighed, opretholde tilliden til sikkerhedsinstitutionerne og forhindre, at ofrene bliver overladt til sig selv.

Brug for bedre proces for godtgørelse

Der er tidligere blevet indført en godtgørelsespolitikker i andre lande, dog med varierende succes. 

I USA blev der oprettet kondolencebetalinger og andre økonomiske oprejsningsprogrammer for civile, der kom til skade under amerikanske operationer i Irak og Afghanistan.

I Somalia har Den Afrikanske Unions mission (AMISOM) indført godtgørelse som en del af sin overordnede indsats for at spore civile skader.

Det kan dog medføre udfordringer at etablere effektive godtgørelsespolitikker 

I de fleste tidligere tilfælde er udbetalingerne blevet foretaget af enkeltpersoner, hvilket har ført til, at betalingerne har været uregelmæssige, ad hoc og usystematiske og med betydelige uoverensstemmelser i procedurer og betalinger.

En manglende forståelse for, hvordan en kulturelt passende godtgørelse ser ud, har også ført til, at nogle ofre eller pårørende har opfattet landets tilbud om økonomisk kompensation som utilstrækkelig eller fornærmende.

Lande har samtidig frygtet at blive overrendt af falske krav og indberetninger.

Selvom det ikke helt kan forhindres, viser civilsamfundets erfaringer, at det modsatte oftest er tilfældet: Der er flere tilfælde af civile, der ikke får erstatning for den skade, de har lidt, end der er useriøse eller falske anmeldelser.

Frigiv informationer til ofre

Mange ofre ser erstatning som en seriøst forsøg fra de lande, der har forvoldt skaden, om at anerkende og forhindre, at den gentager sig.

Stater bør overveje at indføre en solnedgangsklausul for hemmelige informationer, så de berørte civile kan få adgang til dem senere hen.

Karolina MacLachlan
Seniorrådgiver, Civic - Center for Civilians in Conflict

Eksempler fra Irak og Afghanistan, hvor militærpersonale besøgte familier og gav en undskyldning og økonomisk hjælp, viser, at opsøgende arbejde kan hjælpe med at håndtere konsekvenserne fra civile skader. Det kan give trøst og hjælpe med at reparere forholdet mellem militæret og lokalbefolkningen.

Lige nu arbejder USA på at opdatere sin tilgang til at handle på civile skader gennem den såkaldte ’Civilian Harm Mitigation and Response Action Plan’ (CHMR-AP). Derfor er der stor opmærksomhed på at forny processen omkring, hvordan man håndterer civile skader. Resultaterne vil sandsynligvis også påvirke fremtidige militære operationer, der bliver udført i koalitioner.

Danmark opererer ofte i koalitioner, og derfor bør tiden være inde til at implementere en række solide procedurer for, hvordan man reagerer på civile tab og kompenserer for de skader, de har lidt.

Danmark bør være parat til at anerkende de skader, der er sket under lovlige operationer, og bygge bro til civile, der er blevet skadet.

Det er klart, at man ikke kan frigive informationer om igangværende operationer. Men stater bør desuden overveje at indføre en solnedgangsklausul for hemmelige informationer, så de berørte civile kan få adgang til dem senere hen.

Dermed kan Danmark gå fra at være reaktiv til proaktiv i forhold til civile tab.