Christoffer Aagaard Melson
 svarer 
Trine Bramsen

Christoffer Aagaard Melson (V) spørger forsvarsministeren, Trine Bramsen, om ministeren kan garantere, at lovforslaget ikke medfører, at borgere i yderområder i Danmark, hvor mobildækningen ikke er god som i byerne, stilles ringere end i dag m.h.t. at blive varslet i tilfælde af naturkatastrofer, udslip af giftig røg, terrorangreb og lign.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 34, Spørgsmål 1
Kan ministeren garantere, at lovforslaget ikke medfører, at borgere i yderområder i Danmark, hvor mobildækningen ikke er god som i byerne, stilles ringere end i dag m.h.t. at blive varslet i tilfælde af naturkatastrofer, udslip af giftig røg, terrorangreb og lign.?

Svar fra torsdag den 12. november 2020
”Kan ministeren garantere, at lovforslaget ikke medfører, at borgere i yderområder i Danmark, hvor mobildækningen ikke er god som i byerne, stilles ringere end i dag m.h.t. at blive varslet i tilfælde af naturkatastrofer, udslip af giftig røg, terrorangreb og lign.?” Svar:

Med lovforslaget vil der blive etableret et mobilbaseret varslingssystem, som vil betyde, at vi vil kunne få advarsler direkte på vores mobiltelefoner.

Hurtig og effektiv kommunikation er altafgørende ved nødsituationer og katastrofer. Med dette lovforslag skabes både en hurtigere og en mere effektiv mulighed for at kommunikere direkte til borgerne, når der opstår en alvorlig fare.

Det mobilbaserede varslingssystem vil blive et supplement til de eksisterende varslingssystemer. Lovforslaget indebærer således ikke en afskaffelse af sirenevarslingssystemet eller en ændring af systemet med udsendelse af beredskabsmeddelelser via DR og TV 2. Dermed vil ingen blive stillet ringere i forhold til at modtage advarsler end i dag.

Tværtimod vil vores samlede varslingssystem blive endnu bedre og mere effektivt.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

12. november 2020 JSN 2020/007325 156957 Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: [email protected] www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35
0:000:00