svarer 
Mattias Tesfaye

Retsudvalget spørger justitsministeren, Mattias Tesfaye, om kommentar til henvendelsen af 3/5-22 fra Politiforbundet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 154, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3/5-22 fra Politiforbundet, jf. B 154 - bilag 1?

Svar fra onsdag den 1. juni 2022
Det fremgår bl.a. af Politiforbundets henvendelse af 3. maj 2022, at forbundet med glæde har noteret sig, at der er fremsat beslutningsforslag, som har til formål at sikre, at politiveteraner, som har pådraget sig PTSD eller andre skader som følge af politiarbejdet, og deres pårørende i fremtiden tilbydes samme vilkår, behandling og beskæftigelsesrettet rehabilitering m.v., som veteraner fra forsvaret tilbydes.

Endvidere fremgår det bl.a. af henvendelsen, at tilskadekomne medarbejdere i politistyrken efter Politiforbundets opfattelse i dag tilbydes en mindre specialiseret og helhedsorienteret behandling i det offentlige system for psykiske belastningsreaktioner, end den behandling, som tilbydes veteraner fra forsvaret.

Jeg er helt enig med Politiforbundet i, at politibetjente, der får arbejdsrelaterede belastningsreaktioner, skal have både anerkendelse og en helhedsorienteret og specialiseret støtte af høj kvalitet. Vi skal passe godt på dem, der passer på os, ligesom der skal ydes en støtte, der står mål med den store indsats, som politiet yder.

Derfor tilbydes politibetjente, der udsættes for psykiske belastningsreaktioner, netop også en kvalificeret bistand og rådgivning fra både Politiets Psykologtjeneste og den Støtte- og Rådgivningsenhed, som er etableret af Rigspolitiet. Derudover suppleres tilbuddene af det almindelige, danske sundhedssystem, som bl.a. kan tilbyde længerevarende forløb.

Som bekendt tog min forgænger som justitsminister initiativ til at iværksætte en undersøgelse af udbredelsen af psykiske belastningsreaktioner hos polititjenestemænd og fængselsbetjente. Undersøgelsen blev udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), og VIVE’s rapport lå klar i september 2020.

Side 2/4 På baggrund af rapporten tog regeringen yderligere initiativer til at forbedre indsatsen for tilskadekomne betjente. De initiativer indgår i den flerårsaftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi, som et bredt flertal af Folketingets partier blev enige om i 2020.

Med flerårsaftalen blev det efterstræbt generelt at gøre politiet mere robust ved bl.a. at afsætte midler til at udvide politistyrken med flere betjente. Derudover blev der afsat 1 mio. kr. hvert år i aftalens løbetid til foreningen Thin Blue Line, der yder støtte til tilskadekomne ansatte i dansk politi samt deres pårørende og efterladte. Endvidere er der efter flerårsaftalens indgåelse bl.a. taget initiativ til at indføre obligatorisk statustjek for betjente i beredskabet, udvidelse af rammen for supervision af medarbejdergrupper, der kontinuerligt udsættes for belastning, så flere tilbydes støtte og til at øge fokus på opfølgningstiltag efter voldsomme hændelser.

En gennemførsel af beslutningsforslaget, hvor tilskadekomne betjente ligestilles med tilskadekomne veteraner fra forsvaret, må forventes at medføre en betydelig merudgift. Som bekendt er politiets økonomi fastlagt i flerårige politiske aftaler, og den seneste blev i december 2020 indgået for perioden 2021-2023. Hvis beslutningsforslaget vil skulle gennemføres inden for aftalens økonomiske ramme, må det forventes at ville medføre et væsentligt behov for at foretage omprioriteringer i politiet. En sådan omprioritering af politiets ressourcer er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssig, eftersom den nuværende flerårsaftale sætter en række ambitiøse mål for politiets virksomhed, som politiet fortsat er i fuld gang med at indfri.

Jeg må i den forbindelse nævne, at VIVE-rapporten også omhandlede fængselsbetjente, som også dagligt løfter en stor opgave på Justitsministeriets område. Jeg har kæmpe respekt for det arbejde, som medarbejdere i politiet og kriminalforsorgen løfter – ligesom jeg har kæmpe respekt for det arbejde, som mange andre offentligt ansatte yder i svært belastende situationer. Det gælder eksempelvis sundhedspersonalet i psykiatrien, medarbejdere på bosteder m.fl.

Jeg mener samtidig, at det er en helt særlig situation at være eller have været udsendt for Danmark i en krigszone i et fremmed land uden sin hverdag og normale omgivelser. Den helt særlige og målrettede veteranindsats på Forsvarsministeriets område hænger sammen med denne helt særlige situation.

Side 3/4 Det betyder ikke, at der ikke kan eller skal ses på yderligere, andre eller bedre tiltag for bl.a. politibetjente. Som nævnt ligger det mig meget på sinde at sikre, at de mennesker, som vi har ansat til at passe på os alle sammen, også bliver behandlet godt, når jobbet påfører den enkelte PTSD eller andre belastningsreaktioner. Jeg ser derfor også frem til at mødes med Politiforbundet, hvor vi bl.a. kan drøfte det eksisterende system, herunder evaluere de seneste tiltag og også drøfte eventuelle udfordringer og mulige forbedringer af støtten til de betjente, som har brug for vores hjælp.

Det er min forventning, at Justitsministeriet bl.a. med afsæt i beslutningsforslaget kan udarbejde en mulig model for, hvordan man kan forbedre vilkårene for de polititjenestemænd, som har udviklet PTSD eller pådraget sig andre arbejdsrelaterede skader. En sådan model kan indgå i forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi, når den nuværende udløber.

Side 4/
0:000:00