Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Peter Hummelgaard

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om teknisk bistand.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 85, Spørgsmål 5
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som udvider undersøgelsen til at omfatte alle hjemsendte medarbejdere, ikke kun ledelsen?

Svar fra mandag den 8. maj 2023
1.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1, fastsætter undersøgelseskommissionens opgaver. Det fremgår heraf, at undersøgelseskommissionen har til opgave at undersøge forløbet vedrørende tjenestefritagelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, der fandt sted i august 2020. Kommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse med tjenestefritagelsen blev varetaget usaglige hensyn.

Om baggrunden for den foreslåede afgrænsning af undersøgelseskommissionens opgaver kan det oplyses, at den daværende justitsminister den 21. december 2020 nedsatte Undersøgelseskommissionen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-kommissionen). FE-kommissionen havde til opgave at undersøge og redegøre for de mest centrale og konkrete punkter, som fremgik af Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, som blev afgivet til Forsvarsministeriet den 21. august 2020. Kommissionen afsluttede sit arbejde ved afgivelse af beretning og en offentligt tilgængelig sammenfatning den 13. december 2021.

Kommissionen anførte i den offentligt tilgængelige sammenfatning bl.a., at der ikke var grundlag for, at det offentlige søgte nogen draget til ansvar, herunder de fem medarbejdere, som havde været tjenestefritaget. Endvidere fandt kommissionen, at der heller ikke i øvrigt var grundlag for at rejse kritik – hverken i forhold til Forsvarets Efterretningstjeneste eller til de fem medarbejdere, der blev tjenestefritaget på baggrund af den kritik, der blev rejst af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020.

Dette kombineret med en række beskyldninger om usaglig politisk indblanding har medført, at regeringen har besluttet at nedsætte en Side 2/4 undersøgelseskommission for at undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn i forbindelse med tjenestefritagelserne.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 1, jf. lovforslagets side 4, vil regeringen, i respekt for den verserende straffesag, tage stilling til behovet for en yderligere undersøgelseskommission og drøfte det med Folketinget, når sagen er afsluttet.

2.

Med spørgsmålet ønskes der bl.a. teknisk bistand til et ændringsforslag, der udvider undersøgelsen til at omfatte hjemsendelsen af samtlige medarbejdere. Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til lovforslaget. Justitsministeriet har på den baggrund ikke udarbejdet et ændringsforslag herom.

3.

Med spørgsmålet ønskes der endvidere teknisk bistand til et ændringsforslag om, at kommissionen skal kunne undersøge et hvilket som helst aspekt af sagen, den måtte finde interessant.

Regeringen kan ikke støtte et ændringsforslag af denne karakter. Et sådant ændringsforslag vil dog kunne formuleres på følgende måde:

Ændringsforslag til Forslag til lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (L 85) f (…), tiltrådt af: (…) . pkt.:

»Undersøgelseskommission kan i øvrigt undersøge relaterede forhold efter kommissionens skøn.«

[Undersøgelse af relaterede forhold efter kommissionens skøn]

Bemærkninger Til nr. 1 Side 3/4 Med ændringsforslaget foreslås det, at det indsættes som 3. pkt. i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1, at undersøgelseskommissionen i øvrigt kan undersøge relaterede forhold efter kommissionens skøn.

Den foreslåede ændring vil medføre, at undersøgelseskommissionen i medfør af lovforslagets § 3, stk. 2, skal udtale sig om, hvorvidt der som følge af sådanne yderligere forhold, som kommissionen finder bør undersøges, foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.

Side 4/
0:000:00