ABF: Økonomi bremser energirenovering

Af Jan Hansen
Direktør for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF)

Landets andelsboligforeninger er ivrige efter at energirenovere.

Det ved vi fra interne medlemsundersøgelser. Når vi spørger bestyrelserne i andelsboligforeningerne, svarer 42 % af dem, at de har brug for op til flere forskellige bygningsrenoveringer, særligt udskiftning af døre, vinduer, tag eller efterisolering af ydervægge.

Men samtidig er det også tydeligt, at en del af disse andelsboligforeninger har udsat nødvendige energirenoveringsprojekter pga. økonomien. Det gælder for knap 60 % af vores adspurgte medlemsforeninger.

Det virker for mig at se fuldstændig grotesk, at Folketinget nu i flere omgange har valgt at subsidiere parcelhusejere med en fradragsordning og private udlejere med en tilskudsordning, uden at man har forholdt sig til, at 9 % af boligmassen er andelsboliger.

Jan Hansen
Direktør for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF)

Økonomien er en af de grundlæggende barrierer vedrørende energirenovering. Vores medlemmer svarer, at de savner en grøn tilskudsordning a la BoligJobordningen for boligejere, at det er for svært at optage realkreditlån, og frem for alt at der er for lang tilbagebetalingstid på energirenoveringer.

Foruden økonomien udgør myndighedernes regler vedrørende bevaring af ejendomme også et problem, når man skal energirenovere. Det er klart, at der i nogle tilfælde kan være tale om to modsatrettede hensyn, der skal tages; vil man energirenovere eller bevare ejendommene bedst muligt?

Hvis vi fx forestiller os renoveringen af en gavl ind mod baggården i en gammel byejendom, kan det byggeteknisk set være den bedste løsning at isolere uden på bygningen. Men det er samtidig ofte noget, kommunen stejler over.

For selvom udvendig isolering af en gavl ud fra energirenoveringshensyn trækker op i ligningen, trækker det i samme omgang ned i forhold til bevaringsværdighed. I den sammenhæng er det min klare holdning, at vi skal blive bedre til at skelne mellem hensyn til bygningers arkitektoniske udtryk ud mod gadebilledet, og på den anden side hvordan vi bedst muligt energirenoverer ind mod gården mv.

Tilskudsordning til andelshavere
Hvis landets politikere virkelig mener energirenoveringerne og CO2-reduktion alvorligt, så kræver det særligt i de gamle bygninger i de store byer, at investeringen i energirenoveringen hurtigt bliver tjent ind igennem løbende besparelser.

For sagen er jo den, at jo længere tilbagebetalingstid, der er på et projekt, jo sværere er det for bestyrelsen at finde opbakning i andelsboligforeningen til at gå i gang, fordi nogle andelshavere ikke nødvendigvis ser sig boende i ejendommen også efter 15-20 år.

Når en lang tilbagebetalingstid er et større problem i andelsboligforeninger, end når fx en boligejer foretager energirenovering, så hænger det sammen med prisreglerne for andelsboliger. En andelshaver, der ønsker at overdrage sin andelsbolig, kan ikke nødvendigvis få mere for sin bolig, fordi ejendommen er blevet energirenoveret, så derfor er kort tilbagebetalingstid helt afgørende for andelshaveres motivation for at stemme for energirenoveringer.

Et særdeles vigtigt skridt mod kortere tilbagebetalingstider vil være en tilskudsordning. Det virker for mig at se fuldstændig grotesk, at Folketinget nu i flere omgange har valgt at subsidiere parcelhusejere med en fradragsordning og private udlejere med en tilskudsordning, uden at man har forholdt sig til, at 9 % af boligmassen er andelsboliger.

Andelsboliger, der vel at mærke for størstedelens vedkommende er beliggende i ejendomme, der er mere end 100 år gamle, og derfor i sagens natur er ejendomme, der ved energirenovering skal bidrage til en væsentlig CO2-reduktion og meget bedre komfort for beboerne.