Afgørelse giver fjernvarmeselskaber lov til at opkræve milliarder hos kunderne

BLÅSTEMPLING: Energitilsynet åbner med ny afgørelse op for, at fjernvarmeselskaberne kan malke kunderne for store beløb. Lars Christian Lilleholt (V) er kritisk over for fremgangsmåden og lover, at regeringen vil ændre lovgivning på området.

Foto: www.jeppebnielsen.com
Klaus Ulrik Mortensen

En ny afgørelse fra Energitilsynet sætter punktum i en årelang strid om forrentning af indskudskapital i fjernvarmesektoren.

Og selv om det kan lyde teknokratisk, er der tale om en sag, som for fem år siden fik gemytterne i kog på Christiansborg.

Afgørelsen kan ses som endegyldig blåstempling af det midtjyske fjernvarmeselskab EGJ Varmes ønske om at opkræve trecifrede millionbeløb hos kunderne på baggrund af historiske investeringer.

Og vel at mærke opkrævninger, som ikke skal bruges til at finansiere nødvendige reparationer af fjernvarmenettet, men derimod give ejerne - det kommercielle andelsselskab Eniig og Herning Kommune - mulighed for at bruge pengene på andre aktiviteter.

De nuværende regler om forrentning er forældede, da reglerne i dag siger, at selskaberne kan blive ved med at få en forrentning af deres kapital, selv om de ikke investerer i fjernvarmenettet og produktionsudstyret til gavn for forbrugerne.

Lars Christian Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Fjernvarmekroner i svømmehallen
Tilbage i 2012, da Martin Lidegaard var radikal klimaminister, og Per Clausen (EL) og Lars Christian Lilleholt (V) gjorde fælles front som hårdtslående opposition, gav Energitilsynet EGJ Varme tilladelse til at opkræve 282 millioner kroner hos fjernvarmekunderne.

En afgørelse, som hurtigt blev upopulær på Christiansborg. Blandt andet fordi Herning Kommune kom for skade i pressen at udtale, at pengene skulle bruges på renovering af skoler samt udvidelse af byens svømmeanlæg.

Martin Lidegaard talte om det urimelige i, at kunderne skulle “betale to gange”, og understregede, at det var nødvendigt med regler, som gjorde mere end “alene at appellere til kommunernes gode samvittighed”.

Mens daværende energiordfører Lars Christian Lilleholt påpegede, at det, at en lovmæssig mulighed foreligger “langt fra er det samme som, at man skal benytte sig af den”.

Allerede dengang havde cirka 50 fjernvarmeselskaber lignende ansøgninger liggende om forrentning af indskudskapitalen. Og for at forhindre, hvad Dansk Fjernvarme advarede mod kunne koste danskerne op mod fem milliarder kroner i ekstra opkrævninger, var politikerne enige om, at det var nødvendigt at skride hurtigt til værks.

Men før man kunne ændre lovgivningen, skulle Energitilsynet tage stilling til endnu en ansøgning fra EGJ Varme. Og det er denne afgørelse, som sidste uge blev lagt frem - sammen med en ny model for beregning af fremtidige ansøgninger om historiske forrentninger.

Frygten for laviner
Direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen er først og fremmest glad for, at der efter årelang sagsbehandling nu endelig er kommet en afgørelse.

“Jeg ser en afgørelse, som går i to spor. Dels siger man, at fjernvarmeselskaberne har retten til at opkræve forrentning og fastsætte de præcise rentesatser. Dels siger man, at det, at man har retten til at opkræve pengene, ikke er det samme som, at man behøver at gøre det,” siger han.

Og det sidste er en pointe, som flugter tæt med Dansk Fjernvarmes interesser. Her frygter man en lavine af kommunale og private ejere, som alle får øjnene op for de gevinster, der gemmer sig i sektoren.

“Det er så op til ejerne selv at vurdere, hvad der skal ske med pengene. Lader man dem stå på kontoen, bruger man dem på renoveringer eller trækker man dem ud af selskabet? Og her var det så, at man i Herning desværre valgte den sidste model,” siger han.

Anser du det for et realistisk scenarie, at en lang række kommuner nu vil tvinge selskaberne til at kræve historiske renter op og bruge dem til eksempelvis velfærd?

“Nej det tror jeg ikke. Der er stor interesse i at have konkurrencedygtige fjernvarmepriser, og det er et område, som generelt har stor opmærksomhed, så hvis en kommune går ud og hæver prisen unødigt, tror jeg, at det vil give anledning til en masse lokal debat,” siger Kim Mortensen.

Da værdien steg fra 20 til 600 millioner
I Energitilsynet forklarer kontorchef Martin Windelin, at man aktuelt har cirka 60 ansøgninger liggende. Og at man med den nye principielle afgørelse på plads nu kan komme videre med behandlingen af de øvrige ansøgninger.

“Beslutningen hos EGJ Varme om at opkræve forrentning af indskudskapital hos forbrugerne kan kopieres af alle andre selskaber, men indtil nu har kun cirka 60 ud af cirka 600 fjernvarmeselskaber ønsket dette. Afgørelsen forholder sig ikke til, hvorvidt det er moralsk rigtigt eller forkert at opkræve en sådan forrentning, da det er en ret, som selskaberne siden 1981 har haft ifølge lovgivningen.” siger han.

Grunden til, at sagen fra Herning har påkaldt sig så stor opmærksomhed er, at EGJ Varme er det første selskab til at benytte sig af retten til sådanne renteopkrævninger efter et nyt kapitalopgørelsesprincip. En ret, som ganske vist blev indført med varmeforsyningsloven fra 1981, men som først blev interessant, da Energitilsynet på baggrund af rådgivning fra Kammeradvokaten omkring 2008 besluttede, at værdien af selskaberne kunne opgøres efter princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Det førte til en voldsom opskrivning af selskaberne initiale indskudskapital, der er det beløb, som forrentningen beregnes ud fra.

“Tidligere var den bogførte værdi af indskudskapitalen i EGJ på cirka 20 millioner kroner. Men da man fra 2008 nu skulle til at opgøre, hvad værdien af selskabet var efter princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier, førte det til, at selskabet pludselig fik en indskudskapital på over 600 millioner kroner, som de kunne få forrentet ved at øge varmepriserne til forbrugerne. Det har efterfølgende gjort en række andre selskaber meget interesserede i gøre det samme ,” forklarer Martin Windelin.

Lilleholt: Forældede regler skal ændres
Mens Martin Windelin som kontorchef ikke har til opgave at tage stilling til moralpolitiske spørgsmål om økonomisk omfordeling, er det i høj grad et emne, som ligger i Lars Christian Lilleholts jobbeskrivelse.

Og han mener da også, at den praksis, som man har praktiseret i Herning, er kritisabel.

”De nuværende regler om forrentning er forældede, da reglerne i dag siger, at selskaberne kan blive ved med at få en forrentning af deres kapital, selv om de ikke investerer i fjernvarmenettet og produktionsudstyret til gavn for forbrugerne,” siger ministeren og fortsætter:

“Derudover er reglerne meget vanskelige at administrere, hvilket fører til meget lange sagsbehandlingstider i tilsynet. Det betyder, at når afgørelsen endelig falder, har forrentning akkumuleret op, hvorefter forbrugerne får et stort prissmæk.”

Han understreger, at regeringen arbejder aktivt på at få ændret lovgivningen.

“Med forsyningsstrategien foreslår regeringen, at selskaberne kun opnår forrentning, når de rent faktisk investerer i nettet og produktionen, så vi dermed understøtter investeringer i eksempelvis nye grønne teknologier. Derudover vil vi gøre reglerne mere administrerbare end i dag, hvorved vi forhåbentlig undgår store sagspukler i fremtiden,” siger Lars Christian Lilleholt.

Dokumentation

Læs resume af afgørelsen om forrentning af indskudskapital 2011-2017 i Energigruppen Jylland Varme A/S

1. I sagen skal Energitilsynet træffe afgørelse om forrentning af indskudskapital for EnergiGruppen Jylland Varme A/S (herefter EGJ Varme) for 2011-2017. Temaet for afgørelsen er dels opgørelsen af indskudskapitalen, herunder af den initiale indskudskapital, og dels det konkrete skøn over størrelsen af den forrentning for 2011-2017 af indskudskapitalen, der kan indregnes i varmepriserne.

2. Under sagsbehandlingen har EGJ Varme flere gange korrigeret deres opgørelse af den initiale indskudskapital til brug for sagen til nu ca. 639 mio. kr. Den højeste opgørelse under sagsbehandlingen var ca. 651 mio. kr. den 12. juli 2016. Ud fra de foreliggende oplysninger finder Sekretariatet for Energitilsynet (herefter sekretariatet), at den initiale indskudskapital retteligt må opgøres til ca. 612 mio. kr.

3. EGJ Varme anførte i december 2014 ud fra egne beregninger, at forrentningen for periode 2011-2015 burde være i intervallet ca. 132-150 mio. kr.

4. Sekretariatet har justeret WACC-modellen. der anvendes i skønnet over en rimelig forrentning af indskudskapitalen i varmevirksomheder. Ud fra den nye WACC-model og inddragelse af øvrige kriterier finder sekretariatet, at en rimelig forrentning for EGJ Varmes indskudskapital for 2011-2017 samlet højst kan udgøre 119 mio. kr.

5. Det vurderes imidlertid, at den nye WACC-model - som er justeret ud fra den seneste økonomiske indsigt fra især den såkaldte WACC-ekspert gruppens anbefalinger fra april 2016 - af forvaltningsretlige grunde ikke kan anvendes i skønnet ved afgørelse af ansøgninger om forrentning for år forud for 2017. Dette gælder uanset, at den nye WACC-model fagøkonomisk set er mere rigtig.

6. På den baggrund finder sekretariatet med inddragelse af den tidligere WACC-model for årene 2011-2016. som blev anvendt ved Energitilsynets godkendelse i 2012 af forrentning af indskudskapital for perioden 2003-10, at der kan tillades et forrentningsbeløb på i alt 144 mio. kr. for årene 2011-2015 (hvor EGJ Varmes beregning fra december 2014 var ovennævnte ca. 132-150 mio. kr.) og 15 mio. kr. for 2016. Med støtte i den nye WACC-model kan en forrentning på 13 mio. kr. for 2017 tillades. Det giver i alt en forrentning af indskudskapitalen på 172 mio. kr. for perioden 2011-17.

7. At den nye WACC-model forvaltningsretligt vurderes at kunne bruges til støtte for vurderingen af en rimelig forrentning af indskudskapital for 2017, bygger blandt andet på, at sekretariatet i 2016 har orienteret EGJ Varme og alle andre ansøgere om forrentning af indskudskapital om, at der forventes en ændring af Energitilsynets praksis vedrørende forrentning af indskudskapital.

8. Energitilsynet har på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering truffet afgørelse om følgende:

• At Energitilsynet tiltræder, at EGJ Varme i priserne kan indregne forrentning af indskudskapital for årene 2011 til 2017 på i alt 172 mio. kr., jf. § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven, og jf. § 6 i afskrivningsbekendtgørelsen, på følgende vilkår:

- Hvis selskabet ønsker at udnytte muligheden for at indregne forrentningen i priserne, skal indregning i priserne indledes senest 1. maj 2017, og

- selskabet skal udarbejde og indsende en plan for indregning i priserne i de kommende år af den af Energitilsynet tiltrådte forrentning af indskudskapital for årene 2011 til 2017.

9. Energitilsynet har på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering tilkendegivet følgende:

• At Energitilsynet tiltræder, at der også for alle andre ansøgere vedrørende perioden frem til og med 2016 skal foretages både et skøn over den rimelige forrentning med udgangspunkt i den gamle WACC-model, og et skøn med udgangspunkt i den justerede WACC-model, og at afgørelsen om godkendelse af forrentning for det enkelte år træffes i overensstemmelse med det gunstigste udfald for ansøgeren, med mindre ansøgeren har søgt om et andet, lavere beløb. For regnskabsår fra og med 2017 skal der alene foretages et skøn med udgangspunkt i den justerede WACC-model.

10. Energitilsynet bemyndiger samtidig sekretariatet til:

• At træffe afgørelse i alle sager om ansøgning om tilladelse til indregning af en rimelig forrentning af indskudskapitalen – både verserende og fremtidige – inden for rammerne af denne sag, inkl. bilag, herunder tilkendegivelserne ”WACC på varmeområdet”, ”Kriterier for skønnet over rimelig forrentning af indskudskapital”, ”Opgørelse af indskudskapital ved forenet produktion m.m.”, ”Principnotatet” og ”Administrationsgrundlaget”.

• At forhandle med EGJ Varme og med andre ansøgere, som får godkendt forrentning, om plan for indregning af forrentningen og til at tiltræde den, hvis varmeprisen ikke bliver urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, og Energitilsynets forrentningsorden § 39.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024