Afgørelse giver fjernvarmeselskaber lov til at opkræve milliarder hos kunderne

BLÅSTEMPLING: Energitilsynet åbner med ny afgørelse op for, at fjernvarmeselskaberne kan malke kunderne for store beløb. Lars Christian Lilleholt (V) er kritisk over for fremgangsmåden og lover, at regeringen vil ændre lovgivning på området.

En ny afgørelse fra Energitilsynet sætter punktum i en årelang strid om forrentning af indskudskapital i fjernvarmesektoren.

Og selv om det kan lyde teknokratisk, er der tale om en sag, som for fem år siden fik gemytterne i kog på Christiansborg.

Afgørelsen kan ses som endegyldig blåstempling af det midtjyske fjernvarmeselskab EGJ Varmes ønske om at opkræve trecifrede millionbeløb hos kunderne på baggrund af historiske investeringer.

Og vel at mærke opkrævninger, som ikke skal bruges til at finansiere nødvendige reparationer af fjernvarmenettet, men derimod give ejerne - det kommercielle andelsselskab Eniig og Herning Kommune - mulighed for at bruge pengene på andre aktiviteter.

Fjernvarmekroner i svømmehallen
Tilbage i 2012, da Martin Lidegaard var radikal klimaminister, og Per Clausen (EL) og Lars Christian Lilleholt (V) gjorde fælles front som hårdtslående opposition, gav Energitilsynet EGJ Varme tilladelse til at opkræve 282 millioner kroner hos fjernvarmekunderne.

En afgørelse, som hurtigt blev upopulær på Christiansborg. Blandt andet fordi Herning Kommune kom for skade i pressen at udtale, at pengene skulle bruges på renovering af skoler samt udvidelse af byens svømmeanlæg.

Martin Lidegaard talte om det urimelige i, at kunderne skulle “betale to gange”, og understregede, at det var nødvendigt med regler, som gjorde mere end “alene at appellere til kommunernes gode samvittighed”.

Mens daværende energiordfører Lars Christian Lilleholt påpegede, at det, at en lovmæssig mulighed foreligger “langt fra er det samme som, at man skal benytte sig af den”.

Allerede dengang havde cirka 50 fjernvarmeselskaber lignende ansøgninger liggende om forrentning af indskudskapitalen. Og for at forhindre, hvad Dansk Fjernvarme advarede mod kunne koste danskerne op mod fem milliarder kroner i ekstra opkrævninger, var politikerne enige om, at det var nødvendigt at skride hurtigt til værks.

Men før man kunne ændre lovgivningen, skulle Energitilsynet tage stilling til endnu en ansøgning fra EGJ Varme. Og det er denne afgørelse, som sidste uge blev lagt frem - sammen med en ny model for beregning af fremtidige ansøgninger om historiske forrentninger.

Frygten for laviner
Direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen er først og fremmest glad for, at der efter årelang sagsbehandling nu endelig er kommet en afgørelse.

“Jeg ser en afgørelse, som går i to spor. Dels siger man, at fjernvarmeselskaberne har retten til at opkræve forrentning og fastsætte de præcise rentesatser. Dels siger man, at det, at man har retten til at opkræve pengene, ikke er det samme som, at man behøver at gøre det,” siger han.

Og det sidste er en pointe, som flugter tæt med Dansk Fjernvarmes interesser. Her frygter man en lavine af kommunale og private ejere, som alle får øjnene op for de gevinster, der gemmer sig i sektoren.

“Det er så op til ejerne selv at vurdere, hvad der skal ske med pengene. Lader man dem stå på kontoen, bruger man dem på renoveringer eller trækker man dem ud af selskabet? Og her var det så, at man i Herning desværre valgte den sidste model,” siger han.

Anser du det for et realistisk scenarie, at en lang række kommuner nu vil tvinge selskaberne til at kræve historiske renter op og bruge dem til eksempelvis velfærd?

“Nej det tror jeg ikke. Der er stor interesse i at have konkurrencedygtige fjernvarmepriser, og det er et område, som generelt har stor opmærksomhed, så hvis en kommune går ud og hæver prisen unødigt, tror jeg, at det vil give anledning til en masse lokal debat,” siger Kim Mortensen.

Da værdien steg fra 20 til 600 millioner
I Energitilsynet forklarer kontorchef Martin Windelin, at man aktuelt har cirka 60 ansøgninger liggende. Og at man med den nye principielle afgørelse på plads nu kan komme videre med behandlingen af de øvrige ansøgninger.

“Beslutningen hos EGJ Varme om at opkræve forrentning af indskudskapital hos forbrugerne kan kopieres af alle andre selskaber, men indtil nu har kun cirka 60 ud af cirka 600 fjernvarmeselskaber ønsket dette. Afgørelsen forholder sig ikke til, hvorvidt det er moralsk rigtigt eller forkert at opkræve en sådan forrentning, da det er en ret, som selskaberne siden 1981 har haft ifølge lovgivningen.” siger han.

Grunden til, at sagen fra Herning har påkaldt sig så stor opmærksomhed er, at EGJ Varme er det første selskab til at benytte sig af retten til sådanne renteopkrævninger efter et nyt kapitalopgørelsesprincip. En ret, som ganske vist blev indført med varmeforsyningsloven fra 1981, men som først blev interessant, da Energitilsynet på baggrund af rådgivning fra Kammeradvokaten omkring 2008 besluttede, at værdien af selskaberne kunne opgøres efter princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Det førte til en voldsom opskrivning af selskaberne initiale indskudskapital, der er det beløb, som forrentningen beregnes ud fra.

“Tidligere var den bogførte værdi af indskudskapitalen i EGJ på cirka 20 millioner kroner. Men da man fra 2008 nu skulle til at opgøre, hvad værdien af selskabet var efter princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier, førte det til, at selskabet pludselig fik en indskudskapital på over 600 millioner kroner, som de kunne få forrentet ved at øge varmepriserne til forbrugerne. Det har efterfølgende gjort en række andre selskaber meget interesserede i gøre det samme ,” forklarer Martin Windelin.

Lilleholt: Forældede regler skal ændres
Mens Martin Windelin som kontorchef ikke har til opgave at tage stilling til moralpolitiske spørgsmål om økonomisk omfordeling, er det i høj grad et emne, som ligger i Lars Christian Lilleholts jobbeskrivelse.

Og han mener da også, at den praksis, som man har praktiseret i Herning, er kritisabel.

”De nuværende regler om forrentning er forældede, da reglerne i dag siger, at selskaberne kan blive ved med at få en forrentning af deres kapital, selv om de ikke investerer i fjernvarmenettet og produktionsudstyret til gavn for forbrugerne,” siger ministeren og fortsætter:

“Derudover er reglerne meget vanskelige at administrere, hvilket fører til meget lange sagsbehandlingstider i tilsynet. Det betyder, at når afgørelsen endelig falder, har forrentning akkumuleret op, hvorefter forbrugerne får et stort prissmæk.”

Han understreger, at regeringen arbejder aktivt på at få ændret lovgivningen.

“Med forsyningsstrategien foreslår regeringen, at selskaberne kun opnår forrentning, når de rent faktisk investerer i nettet og produktionen, så vi dermed understøtter investeringer i eksempelvis nye grønne teknologier. Derudover vil vi gøre reglerne mere administrerbare end i dag, hvorved vi forhåbentlig undgår store sagspukler i fremtiden,” siger Lars Christian Lilleholt.

Forrige artikel Københavnsk klimakontor skal åbne globale døre – for hele landet Københavnsk klimakontor skal åbne globale døre – for hele landet Næste artikel Finansministeriet afviser Nyrups kritik Finansministeriet afviser Nyrups kritik
Regeringen udskyder endnu engang beslutning om oliejagt

Regeringen udskyder endnu engang beslutning om oliejagt

OLIEJAGT: Regeringen har valgt at udskyde beslutningen om ny oliejagt i Nordsøen, og ønsker denne gang, at beslutningen skal spille ind i de kommende klimahandlingsplaner. Det burde ellers være en "no-brainer" at sætte en slutdato for oliejagten, mener Greenpeace.