Debat

Aalborg Energikoncern: Det kan blive konsekvenserne af grundbeløbets bortfald

DEBAT: Grundbeløbets bortfald har nogle umiddelbare konsekvenser for både den lokale forbruger og for forsyningssikkerheden i Danmark. Men bortfaldet kan også være et incitament til at omlægge produktionen i en grønnere retning, skriver Anders Bresemann Jensen.*

Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Bresemann Jensen
Funktionschef, Aalborg Energikoncern

Ved udgangen af 2018 forsvinder det økonomiske sikkerhedsnet, som man fra politisk side i 2004 valgte at spænde ud under de naturgasfyrende decentrale kraftvarmeværker i Danmark.

Formålet med det såkaldte grundbeløb var at sikre en energi- og omkostningseffektiv omstilling af fjernvarmesektoren fra separat el- og varmeproduktion baseret på fossile brændsler til kombineret kraftvarmeproduktion som supplement til de centrale kraft- og kraftvarmeværker.

Grundbeløbets størrelse er produktionsuafhængig, men afhænger af spotprisen på el, sådan at en lavere spotpris giver højere støtte og omvendt. Støtten varierer derfor fra år til år, dog har den lave elspotpris de senere år medført større støtte til værkerne.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

For at modtage det fulde grundbeløb er det en forudsætning, at værket er driftsklart og til rådighed i størstedelen af årets timer. Grundbeløb svarer reelt til en kapacitetsbetaling, som afhænger af elprisen og varierer fra værk til værk.

Grundbeløbets bortfald vil således have konsekvenser for to væsentlige grene i den danske forsyningsinfrastruktur: El og varme.

Bortfaldet af grundbeløbet er et incitament for fjernvarmeproducenterne til at omlægge produktionen til én, der ikke er afhængig af en støtteordning.

Anders Bresemann Jensen

Store konsekvenser for decentral elkapacitet
Det er overvejende sandsynligt, at borfaldet af grundeløbet får store konsekvenser for den decentrale elkapacitet, der er til rådighed i Danmark. Energinet har således per marts 2018 registreret cirka 1800 MW elkapacitet ved de decentrale værker, hvilket er en ikke ubetydelig del af den samlede installerede elproduktionskapacitet registreret til cirka 14.000 MW.

Den reducerede økonomiske støtte vil betyde, at det for mange af de decentrale motorenheder ikke længere vil være rentabelt at fortsætte produktionen. Mange af motorenhederne vil ganske enkelt blive solgt eller skrottet, hvilket kan få store konsekvenser for forsyningssikkerheden, herunder reservekapacitet i Danmark. Denne mistede rådighed fra de decentrale kraftvarmeværker skal formentligt tilkøbes på udlandsforbindelserne inden for få år.

Grundbeløbets bortfald kan samtidigt resultere i en lokal usikkerhed om den fremtidige varmeforsyning. Hos Aalborg Energikoncern vurderes det, at med bortfaldet af grundbeløbet vil konsekvenserne være forskellige, alt efter hvilket fjernvarmeselskab der er tale om.

Beregninger viser, at ved fjernelsen af støtteordningen vil det efter nuværende energipriser betyde en gennemsnitlig prisstigning på 4.000 kroner om året for et gennemsnitshus.

Gennemsnittet dækker over store variationer, da nogle husstande med tilknytning til mindre værker kan risikere prisstigninger på op mod 10.000 kroner om året, mens det for store fjernvarmeselskaber, såsom Aalborg Energikoncern, med en forholdsvis lille decentral kraftvarmeandel vil betyde meget lidt.

Billig og grøn fjernvarme
Det kan altså konstateres, at grundbeløbets bortfald har nogle umiddelbare konsekvenser for både den lokale forbruger og for forsyningssikkerheden i Danmark.

Samtidig kan der argumenteres for, at bortfaldet af grundbeløbet er et incitament for fjernvarmeproducenterne til at omlægge produktionen til én, der ikke er afhængig af en støtteordning. Her er vi allerede godt på vej i Aalborg, hvor vi kigger ind i andre grønne, energieffektive teknologier, som i fremtiden skal sikre billig og grøn fjernvarme i Aalborg.

Dog er det i den sammenhæng væsentligt, at der er tydelighed og klarhed om de rammebetingelser, fjernvarmeselskaberne skal manøvrere i, når der skal foretages fornuftige og rentable investeringer i ny teknologi til gavn for både fjernvarmeforbrugeren og samfundet.

I 2017 blev der for eksempel indført en tilskudsordning til store eldrevne varmepumper, som skal hjælpe værkerne med etablering af ny kapacitet lokalt. Dog må det konstateres, at for at eldrevne varmepumper skal være attraktive alternativer for fjernvarmeværkerne i Danmark, kræver det mere langsigtede afgiftslettelser på el end de nuværende midlertidige lempelser, der er godkendt af Folketinget.

Der er brug for robuste og langsigtede rammebetingelser for fjernvarmesektoren, der understøtter den grønne omstilling, men samtidigt fastholder den høje energieffektivitet, forsyningssikkerhed samt lave varmepriser, som vi er verdenskendte for i Danmark.

...

*Det fremgik tidligere, at Aalborg Forsyning var afsender på indlægget. Det er imidlertid ikke korrekt. Altinget beklager fejlen. Indlægget er rettet 20. marts kl. 10.12.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00