Biogas Danmark: Nyt regeringsgrundlag kan gøre gasforbruget 100 procent grønt i 2027

De danske biogasanlæg har i år til dato dækket 35 procent af danskernes gasforbrug fra gasnettet. Dermed har det aldrig været mere oplagt for den kommende regering at tage det næste skridt og sikre et 100 procent fossilfrit dansk gasforbrug i 2027, skriver Henrik Høegh.

Den kommende regering bør holde sig for øje, at biogas bidrager dobbelt til grøn omstilling med mulighed for samtidig fortrængning for både landbrug og transport, skriver Henrik Høegh.Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Henrik Høegh

Formand, Biogas Danmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har præsteret en gigantisk ny rekord. Mere end 500 millioner kubikmeter danskproduceret biogas er strømmet ind på det danske gasnet i årets første 10 måneder, og dermed har biogassen dækket over 35 procent af danskernes gasforbrug i år til dato. I 2021 dækkede biogas 24 procent af gasforbruget fra gasnettet.

Energistyrelsen forventer, at gasforbruget vil være 100 procent grønt i 2030, men dette grønne skæringspunkt kan nås allerede i løbet af 2027, hvis et grønt regeringsgrundlag sikrer, at vi kan fortsætte den udbygningstakt, der har været i biogasproduktionen i de seneste år.

En omfattende undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at der er mere end rigelige ressourcer til biogas til både energisektor, industri og tung transport, så selv om der skulle komme færre husdyr og dermed mindre husdyrgødning, vil der under alle omstændigheder være rigelige bæredygtige ressourcer til en kraftig vækst i biogasproduktionen.

Fremrykning af biogasudbud vil styrke grøn forsyningssikkerhed

I regeringsforhandlingerne er det vigtigt, at partierne er opmærksomme på, at biogassektoren har muligheden for at udfase den fossile naturgas allerede fra 2027 og dermed give et væsentligt bidrag til såvel forsyningssikkerheden som den grønne omstilling. Der synes at være et meget ensidig fokus på, at den grønne omstilling skal være elektrificering og fjernvarmeudbygning bakket op af en øget elproduktion fra sol og vind.

I regeringsforhandlingerne er det vigtigt, at partierne er opmærksomme på, at biogassektoren har muligheden for at udfase den fossile naturgas allerede fra 2027
Henrik Høegh
Formand, Biogas Danmark

Det er en hel rigtig udvikling, der kun har en fjende på den korte bane, og det er tiden for denne udbygning. På den lange bane er der behov for back-up, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

Biogas kan komplementere begge dele. På den korte bane skal politikerne blot sikre, at den nuværende udvikling kan fortsætte og ikke tage en lang pause fra i år, som der er lagt op til.

På den lange bane kan biogas både være back-up i fjernvarmesystemet, når de nye luft/vand varmepumper mister varmekapaciteten i de kolde måneder, samt når vinden også mister pusten i elsystemet.

En fortsættelse af den hidtidige biogasudbygning kræver blot, at politikerne foretager en simpel fremrykning af de allerede besluttede biogasudbud til 2023 og 2024.

Vejen mod produktion og anvendelse af ustøttet biogas

På grund af de høje gaspriser vil fremrykningen af biogasudbuddene ikke medføre udbetaling af støtte i flere år – og måske aldrig – hvorfor der opnås en besparelse for staten. Udbudssystemet regulerer biogasstøtten ned til nul kroner, når gaspriserne er høje som nu.

Udbudspuljerne skal alene afdække investorernes risiko for, at Europa igen vil købe billig russisk gas inden for de kommende 10 år. Spørgsmålet er, om det overhovedet er sandsynligt.

Alle eksperter peger på, at de fremtidige gaspriser vil blive bestemt af den dyre flydende naturgas, der skal sejles ind til Europa.

Læs også

Derfor er Taiwanstrædet et knudepunkt for global grøn omstilling

Samtidig er det vigtigt allerede nu at begynde at bane vejen for, at vi i fremtiden kan få både produktion og anvendelse af ustøttet biogas på markedsvilkår.

Derfor bør aftaleparterne bag første del af den grønne skattereform sikre, at virksomheder får mulighed for at få refunderet CO2-afgiften, når de kan dokumentere, at de har fået leveret ustøttet biogas via gasnettet. En CO2-afgiftsrefusion vil øge den markedsmæssige værdi af biogassen, hvilket vil gøre ustøttet biogas konkurrencedygtig på markedsvilkår, når CO2 afgiften er fuldt indfaset i 2030.

CO2-reduktioner i landbruget

Tilsvarende bør biogas tænkes ind i forhandlingerne om en CO2-afgift i landbruget, således at det undgås at fødevareproduktionen blot flytter til lande, der ikke har samme afgifter. Uanset hvordan denne CO2-afgift udformes, bør landmænd kunne få refunderet CO2-afgiften, når de får afmetaniseret deres husdyrgødning i et biogasanlæg.

I kombination med de mest effektive staldteknologier kan biogas fjerne 90 procent af metanudledningen fra husdyrgødningen, hvilket svarer til cirka 400 ton CO2-ækvivalenter på et år for en typisk dansk landbrugsbedrift med 800 malkekøer eller en griseproducent med 1100 søer. Hertil kommer fortrængningen af fossilt brændstof, som biogassen giver anledning til.

Transportområdet rummer den mest direkte vej til at fremme en produktion af ustøttet biogas, som vil reducere drivhusgasudledningen i både landbruget og den tunge transportsektor på én gang
Henrik Høegh
Formand, Biogas Danmark

I forlængelse heraf bør den kommende regering holde sig for øje, at biogas bidrager dobbelt til grøn omstilling med mulighed for samtidig fortrængning for både landbrug og transport. Allerede i 2030 kan biogas dække tæt på halvdelen af energibehovet i den tunge transport. Det vil give en CO2-reduktion i transporten på 0,9 millioner tons og kan samtidig bidrage med reduktioner på 0,7 millioner tons CO2-ækvivalenter i landbruget, når biogassen kommer fra husdyrgødning. Når biogasanlæggene i fremtiden lagrer CO2 via CCS-teknologi, bliver den samlede reduktion over 2 millioner tons CO2-ækvivalenter om året.

På landbrugsområdet er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at biogasanlæggene recirkulerer næringsstoffer fra eksempelvis madaffald og derved producerer grøn gødning til en mere bæredygtig fødevareproduktion. Samtidig bidrager biogasanlæggene til at minimere kvælstofudvaskning fra husdyrgødning.

Allerede i dag betyder lovgivningen, at kun ustøttet biogas anvendes til den tunge transport. Dermed rummer transportområdet den mest direkte vej til at fremme en produktion af ustøttet biogas, som vil reducere drivhusgasudledningen i både landbruget og den tunge transportsektor på én gang.

Det kræver, at Folketinget beslutter at forhøje CO2-fortrængningskravet, som i øjeblikket er på et meget lavt niveau på 3,4 procent, og dermed kun halvdelen af kravene i Tyskland. I Tyskland sikrer de sig yderligere, at det ikke er fødevarebaserede biobrændstoffer, der anvendes ved at fordoble CO2-reduktionen fra de affaldsbaserede biobrændstoffer, mens der sker en tredobling, når drivkraften kommer fra el.

Konkrete forslag til regeringsgrundlaget

Med udgangspunkt i ovenstående kommer Biogas Danmark derfor med nedenstående konkrete forslag til forhandlingerne om et grønt regeringsgrundlag. Forslagene vil sikre, at biogassen leverer et massivt bidrag til at holde Danmark på sporet af den grønne omstilling, både på kort og længere sigt:

Første forslag er, at allerede besluttede biogasudbud bør fremrykkes til 2023-2024.

Næste er, at den grønne skattereform bør sikre, at virksomheder kan opnå CO2-afgiftsrefusion, når de køber biogas leveret via gasnettet.

Tredje forslag er, at uanset udformning af en eventuel CO2-afgift i landbruget, så bør det sikres, at landmænd kan få fradrag, når de afmetaniserer deres husdyrgødning i biogasanlæg.

Fjerde forslag er, at CO2-fortrængningskravene til den tunge transport bør øges, så de kommer på niveau med vores nabolande som for eksempel Tyskland for at undgå øget CO2-lækage ind i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere