Biomasse, affald og fjernvarme: Her er årets mest læste debat

DEBAT: Året, der gik, har budt på spandevis af interessant debat. Altinget: forsyning samler op på årets fem mest læste indlæg. 

På billedsiden bliver det også et gensyn med ét af de mest brugte fotos på Altinget: forsyning i året, der gik. 
På billedsiden bliver det også et gensyn med ét af de mest brugte fotos på Altinget: forsyning i året, der gik. Foto: Colourbox
Kiki Qvistgaard

2018 bar præg af usikkerhed og ængstelse i forsyningssektoren. 

Regeringens vision om en liberalisering af affaldsforbrændingen spøger endnu. I det nye år siger man farvel til tilslutningspligten i fjernvarmen – og hvad skal man så investere i? Og hvad med den grønne omstilling? 

Affald og fjernvarme dominerede da også debatten på Altinget: forsyning i året, der gik. Herunder kan du læse eller genlæse de mest populære debatindlæg fra 2018:

1. Fhv. affaldschef: Renovationsmarkedet er på vej ud i en eksistentiel krise
Årets mest læste debatindlæg kom fra forhenværende affaldschef Jens Purup, der opfordrer til mere konkurrenceudsættelse i affaldssektoren.

Fakta
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Tiden eller markedet er måske løbet fra de traditionelle udbudsformer, og man er nødt til at se på løsninger, hvor der bliver lagt mere vægt på kundetilfredshed og kvalitet frem for pris, skrev han i juni.

Læs indlægget her.

2. Forsyningsdirektører: Uden biomasse ville vi brænde masser af kul af hver dag
En samling af direktører i forsyningsbranchen stod bag årets næstmest læste debatindlæg. 

"Knap er kulbunkerne forsvundet fra kraftværkspladserne, før kritikken af den bæredygtige biomasse blusser op," skrev de og mindede om, at biomassens indtog på det danske forsyningsmarked er en grøn sejr, som vi bør være stolte af.

Læs indlægget her.

3. Rambøll: Sverige er ikke kun et fjernvarme-forbillede
Dansk Energi fik Rambøll på benene. I et indlæg fra marts måned skrev Thomas Capral Henriksen, at vi i Danmark bør lade os inspirere af svenskernes frie tilgang til fjernvarme.

Men ifølge Anders Dyrelund og Olle Jidinger fra Rambøll giver den danske model større incitament til at effektivisere til fordel for samfundet og forbrugerne end den svenske.

Læs indlægget her.

4. Erhvervsliv og naturfredningsforening i fælles opråb: Affaldssystemet skal ændres
På en fornem fjerdeplads finder vi Affalds- og Ressourceindustrien, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv og Genvindingsindustrien, DI, Dansk Byggeri og DTL – Danske Vognmænd, der i samlet flot opfordrer til en ændring af affaldssystemet.

"Der er behov for en klar arbejdsdeling, hvor der er høje krav til kvaliteten i genanvendelsen, hvor kommunerne agerer myndighed, udbyder affaldet og fører benhårdt tilsyn, mens de private virksomheder konkurrerer om at håndtere affaldet, så det bliver genbrugt og genanvendt med størst mulig gevinst for miljø og økonomi," skrev de.

Læs indlægget her.

5. Fjernvarmen til regeringen: Hasarderet at ophæve forbrugerbindinger uden at kende konsekvenserne
Som rosinen i pølseenden har vi Dansk Fjernvarmes Rune Moesgaard:

"I spørgsmålet om, hvorvidt forblivelsespligten skal ophæves, må man spørge sig selv, hvorvidt den enkelte borgers ret til frihed kan stå højere end naboens," skrev han. 

Læs indlægget her.

 

Et stort tak skal lyde fra Altinget: forsyning for et godt og livligt debatår. Vi ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00