Rambøll: Sverige er ikke kun et fjernvarme-forbillede

Af Anders Dyrelund og Olle Jidinger
Hhv. energiplanlægger og markedschef i Rambøll Energi og chefkonsulent Rambøll Sverige

I rapporten Konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren og efterfølgende debatindlæg fra blandt andre Dansk Energi i Altinget slås til lyd for, at fjernvarmen bør reguleres efter svensk forbillede.

Der mangler imidlertid en helhedsvurdering af konsekvenserne for samfundet og forbrugerne, og der fremhæves ensidigt enkelte parametre, hvor Sverige er foran, uden at årsagerne afdækkes.

Ved at se nøjere på forskelle og årsager kan man se, at det vil være en god ide at ligestille den danske fjernvarmesektor med den svenske med hensyn til et friere brændselsvalg og frihed til at sælge fjernkøl på det kommercielle marked -  i lighed med, at man sælger el på det kommercielle marked.

Derimod er der intet, der taler for, at profitten må kunne tilfalde andre end varmeforbrugerne. Den danske model med lokalt forankret ejerskab og et åbent samarbejde med al profit til forbrugerne giver større incitament til at effektivisere til fordel for samfundet og forbrugerne end den svenske.

Hvor er Sverige foran - og hvorfor?
Det fremhæves, at markedsandelen er lidt større i Sverige end i Danmark, men det skyldes jo, at fjernvarmen i Danmark gennem varmeplanlægningen fik påbudt at give plads til naturgassen. I begge lande er fjernvarmen i øvrigt dominerende, fordi kommunerne i årtier har taget ansvar for energiinfrastrukturen. Med rammebetingelser, der sigter mod 2050-mål, vil fjernvarmens markedsandel i Danmark snart overstige den svenske.

Det vil være en god ide at ligestille den danske fjernvarmesektor med den svenske med hensyn til et friere brændselsvalg og frihed til at sælge fjernkøl på det kommercielle marked.

Anders Dyrelund og Olle Jidinger

Det fremhæves, at fjernvarmen er ”grønnere” i Sverige, men det skyldes jo også, at en del af fjernvarmen i Danmark fortsat er pålagt at aftage fossil naturgas, mens hele Sverige har billig biomasse. Med frit brændselsvalg og bedre rammebetingelser for at udnytte den fluktuerende vindenergi vil vi hurtigt indhente Sverige.

Vi kan tilføje, at Sverige er foran med fjernkøling i kraft af en jævn udbygning siden 1990. Danmark har i samme periode været førende inden for kraftvarme. I dag har vi i kraft af vindkraftudbygning omtrent samme vilkår i el- og varmemarkedet, som Sverige havde for 25 år siden.

Udbygningen med store elkedler er derfor startet, og vi ser opfindsomme varmepumpeanlæg, der udnytter synergien mellem fjernvarme og fjernkøling og høster overskudsvarme. Det sker til trods for, at lovgivningen fortsat gør det vanskeligere for de danske fjernvarmeselskaber at etablere fjernkøling og store varmepumper. Vi kan indhente Sverige, hvis fjernvarmen får frihed til det.

Det er fremført, at der investeres mere i fjernvarmen i Sverige end i Danmark - til trods for, at de investor-ejede selskaber stiller krav om en højere forrentning og derfor ikke investerer lige så langsigtet. Det skal nok passe, for i Danmark har fjernvarmeselskaberne et væld af projekter for grøn omstilling, som er sat i bero på grund af administrative forhindringer og en metode for samfundsøkonomiske beregninger, der endnu ikke sigter mod 2050-mål.

Hvor er det gået mindre godt i Sverige?
I Danmark varierer fjernvarmepriserne meget, da prisen skal afspejle de faktiske omkostninger uden profit til investorer. Hos værker med lave omkostninger er prisen derfor lavere end alternativet. Lavere priser har den sidegevinst for samfundsøkonomien, at der opnås høj tilslutning, så det naturlige monopol bliver endnu mere effektivt.

I Sverige, hvor kommercielle selskaber selv kan bestemme prisen, er priserne påfaldende ens og kun lidt lavere end den alternative pris. Det indikerer, at fjernvarmen drives ineffektivt af private investorer, som hæver priserne til det, som størstedelen af markedet kan bære. Det er optimalt ud fra investorens synspunkt, men ikke for forbrugerne og samfundet.

I Danmark har fjernvarmeselskaberne et godt samarbejde som følge af ejerskabet. Fjernvarmesamarbejdet i Storkøbenhavn indgår som det første af otte eksempler i EU’s rapport om ”Efficient district heating and cooling systems in the EU”. Gram Fjernvarme er eksempel nummer to med fokus på lokalt fælleseje og integration af vindenergi.

Med lokalt fælleseje har alle selskaber en naturlig interesse i at samarbejde og udveksle erfaringer, mens det modsatte er tilfældet ved kommercielt ejerskab. Det ses blandt andet i Sverige, hvor man endog har et eksempel på, at store ledninger fra to kommercielle selskaber krydser hinanden uden at udveksle varme.

Hvad med eksporten? Danske virksomheder har længe været relativt dominerende på verdensmarkedet inden for fjernvarme. Det skyldes blandt andet, at vores fjernvarmeselskaber udliciterer, hvor det er fordelagtigt, og hvor der er et marked. De har med målet om lavest mulige forbrugerpriser et åbent samarbejde indbyrdes og med deres rådgivere og leverandører uden de fortrolighedsklausuler, man ofte ser ved kommercielt ejerskab. Vores selskaber med fælleseje udgør et værdifuldt eksperimentarium og udstillingsvindue for de danske eksportvirksomheder.

Det er en god idé at lære af de svenske erfaringer. På nogle områder, for eksempel frit brændselsvalg og fjernkøling, er Sverige er forbillede, og så er der områder, for eksempel privatisering, hvor vi kan se, hvad konsekvensen af dette kan blive, og hvad man nok ikke bør gøre.