BL: Målret energirenoveringerne

Af Bent Madsen
Adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

For nyligt besluttede et flertal i Folketinget at bruge cirka en halv milliard kroner årligt til en grøn BoligJobordning. Samtidig bruger energiselskaberne årligt op mod to milliarder af forbrugernes penge til tilskud til energibesparende foranstaltninger i erhvervslivet og husholdningerne.

Det er rigtig mange penge, men hvor stor miljøeffekt har ordningerne egentlig? Energistyrelsen vurderer, at BoligJobordningen kun vil reducere udledningen af drivhusgasser med 0,02 procent af den samlede CO2-emission. En medvirkende årsag er, at en række af de energibesparende tiltag hos de private villaejere ville være foretaget under alle omstændigheder.

I forhold til energiselskabernes energispareordning har Energistyrelsen for nyligt modtaget en uafhængig evaluering af denne ordning. En af hovedkonklusionerne er: ”Indsatsen overfor husholdninger er stadig for dyr i forhold til effekterne.” Evalueringen viser således, at 4/5 af de opnåede besparelser hos husholdningerne ville være opnået uden tilskuddet fra energispareordningen.

Når energispareordningerne ikke for alvor giver anledning til ekstraordinære og innovative energirenoveringer, får man heller ikke de store erhvervspolitiske effekter ud af dem.

Bent Madsen
Adm. direktør i BL

Når energispareordningerne ikke for alvor giver anledning til ekstraordinære og innovative energirenoveringer, får man heller ikke de store erhvervspolitiske effekter ud af dem. De bidrager derfor ikke i nævneværdig grad til at udvikle nye løsninger for innovativ energirenovering.

Et betydeligt erhvervspolitisk potentiale
BL har ved flere lejligheder slået til lyd for, at de to ordninger i højere grad målrettes innovative energirenoveringer og dermed bidrager til at udvikle den danske byggebranche og dens underleverandører. Vi har konkret peget på to områder, hvor også den almene boligsektor, der huser cirka en million beboere, kan virke som erhvervspolitisk hjemmemarkedsdriver for udvikling af innovative løsninger inden for renoveringer af klimaskærmen.

For det første kan der være et betydeligt erhvervspolitisk potentiale til at udvikle danske løsninger inden for bygningsintegrerede solcelleløsninger. Langt de fleste solcellepaneler og komponenter importeres fra udlandet. Her kan Danmark ikke konkurrere. Til gengæld er der mulighed for, at Danmark kan få en central position på nicheområder i den globale solcelleindustri. Med den danske tradition for design og arkitektur er der en unik mulighed for at udvikle en dansk styrkeposition inden for integration af solceller i byggeri.

Frem mod 2020 skal den almene sektor renovere for cirka 20 milliarder kroner. Det ville være oplagt at udnytte dette som et laboratorium for udviklingen af bygningsintegrerede og arkitektonisk smukke solcelleløsninger. Det samme gælder den almene sektors renoveringer af boliger fra før 1960. Her forventer den almene sektor at bruge omkring otte milliarder frem mod 2020.

En særlig udfordring i forbindelse med renoveringer fra denne periode er, at den almene boligsektor rummer mange murede bebyggelser med væsentlige arkitektoniske kvaliteter. Der er derfor behov for udvikling af nye løsninger af høj teknisk og arkitektonisk kvalitet.

Både miljømæssigt og erhvervspolitisk kunne der således være positive effekter af – som i Norge og Tyskland – at bruge nogle af de mange penge fra energispareordningerne til udvikling af ekstraordinære og innovative bygningsrenoveringer i stedet for som tilskud til investeringer, som bliver foretaget under alle omstændigheder.