Bolius: Sænk prisen på energirenovering

Af Rados Nenadovic
Fagekspert, Bolius

Sænk temperaturen et par grader, undlad at tage lange bade, og energirenover dit hjem. Det er anbefalingerne til de danske boligejere, hvis de ønsker en lavere varmeregning. Men følger de så også rådene – særligt det sidste råd?

I Danmark går 40 pct. af det samlede energiforbrug til opvarmning af bygninger og drift af apparater. Målet er at nedbringe energiforbruget over de kommende 30-40 år, så Danmark i år 2050 er dækket af vedvarende energi. For at nå de mål er der bl.a. rettet fokus på den eksisterende boligmasse, hvor en stor del af ejendommene er bygget i en tid, hvor bygningsreglementet ikke stillede krav til isolering.

I Bolius Boligejernes Videncenter vil vi være med til at drive en udvikling i en retning, der gavner alle parter. Det vil sige de samfundspolitiske mål og boligejernes livskvalitet.

Som sagt er en mild vinter med til at rykke energirenovering længere ned på ønskelisten.

Rados Nenadovic
Fagekspert, Bolius

Med titlen som ”Videncenteret for danske boligejere” har vi ikke kun et mål om at øge danskernes livskvalitet, men også en ambition om at følge med i branchen, som hele tiden er i rivende udvikling. Den udvikling vil vi gerne være med til at drive og agere forandringsagent for, også når det gælder energirenovering.

I branchen spørger vi os selv om, hvorfor boligejerne ikke energirenoverer mere, end de gør.

I Bolius er vi gået et spadestik dybere og har udarbejdet ”Bolius Boligejeranalyse 2015”. I Boligejeranalysen har vi spurgt 3.000 danske boligejere, hvad der skal til, for at de vil energirenovere deres hjem. Vi har blandt andet spurgt dem: Hvilke barrierer forhindrer igangsættelse af energirenovering? Hvilket forhold motiverer til at få igangsat energirenovering?

Boligejerne kaster håndklædet i ringen
Et af de største barrierer er, at energirenovering er for dyrt, og med lange tilbagebetalingstider kaster boligejerne håndklædet i ringen ret tidligt i processen.

Som bygherrerådgiver og energivejleder oplever jeg selv, i min dialog med boligejerne, at de hellere vil investere de mange hundrede tusind kroner i et nyt badeværelse eller nyt køkken fremfori  en energiforbedring. Et nyt køkken eller badeværelse kan boligejerne forholde sig til rent investeringsmæssigt, da det æstetisk er pænt at se på, og så er det funktionelt.

I en salgssituation ”risikerer” de til gengæld at ramme forbi køberens smag, hvorfor et helt nyt køkken eller badeværelse snildt kan blive til en dårlig investering. Hvorfor boligejerne alligevel gør det, kan være, at de rent faktisk kan se resultatet af deres investering, hvorimod en efterisolering af loftet eller hulmursisolering ikke fryder øjet i samme omfang.

De facto er, at et bedre energimærke sælger bedre end et dårligere, og alene dét bør være med til at løfte motivationen for at energirenovere. Sådan er det bare ikke i virkeligheden.

Som energivejleder oplever jeg det gang på gang i dialogen med boligejerne. Når jeg sammen med en boligejer gennemgår huset, så undersøger jeg husets klimaskærm, varmekilde, spørger ind til brugen af huset, dvs. brugeradfærden. På den måde danner der sig et holistisk billede af husets egentlige energiforbrug og energibehov, og i kombination med adfærden kan prioriteringsrækkefølgen for energitiltagene fastlægges.

Når jeg så regner på udgifterne til at efterisolere loftet og ydervæggene, udskifte vinduerne og varmekilden etc., så bliver tilbagebetalingstiden oftest meget lang. Så er det at folk hopper fra og omprioriterer deres investering.

Hvorfor energirenovere de mindre?
Vores undersøgelser viser, at boligejerne har energirenoveret mindre hen over de seneste par år. Årsagen kunne være, at energipriserne har været rimelig stabile, og i kombination med at de vejrlige forhold ikke har været de strengeste de sidste par år, har det ikke givet anledning til at tænke efterisolering ind i hverdagen: Graddagene er nemlig faldende, hvilket betyder, at temperaturen har været ret mild udenfor, og det har givet boligejerne en lavere varmeregning. Så hvorfor skulle man overhovedet overveje at energirenovere?

En anden faktor, som også er ret afgørende, er bevidstheden om varmeforbruget. Når jeg taler med boligejerne, spørger de mig ofte, om jeg synes deres varmeregning er for høj. Mange boligejere er ikke bevidste om, om deres forbrug ligger i den høje eller lave ende, hvorfor det som boligejer er svært at forholde sig til, om de overhovedet skal tænke energirenovering eller ej.

Investeringerne skal være rentable
Når vi så spørger vores boligejere, hvad der skal til, for at de vil gennemføre en energirenovering, svarer cirka 50 % at de vil gøre det for at opnå økonomiske besparelser på varmesiden og få en rarere hverdag. Boligejerne har tendens til at gøre noget ved klimaskærmen, når kulden for alvorlig kommer ind, og varmekronerne bare ryger ud gennem loftet og vinduerne.

Som sagt er en mild vinter med til rykke energirenovering længere ned på ønskelisten. Men når boligejerne begynder at mærke kulden, og at huset ikke kan holde på varmen, så går de klimaskærmen og varmekilden igennem. Her kan energirenoveringen blive til en jungle, for hvor starter man henne, og hvor slutter man.

En anden forklaring på, hvorfor de private boligejere ikke energirenoverer, kan være, at de allerede har gjort sig en del energiforbedringer, og det derfor ikke kan betale sig at gå videre med de sidste ting, da økonomien ikke kan bære det.

For de fleste boligejere vil energirenoveringstiltaget falde naturligt ved vedligeholdelsesarbejde eller en større til- og ombygning. Boligejerne energirenoverer jo, når de udskifter deres tagbelægning og ikke har nok isolering i forvejen. Bygningsreglementet stiller nemlig krav til efterisolering, hvis tiltaget er rentabelt.

Ved spørgsmålet om boligejerne ville energirenovere igen, svare størstedelen ja til det. De svarer, at de har fået et stort udbytte på komfortsiden, og på dén måde er det rentabelt af energirenovere.