Carlsberg-formand: Cirkulær økonomi har fået en tiltrængt platform

DEBAT: Danmark har alle muligheder for at blive en verdensførende cirkulær økonomi, mener Flemming Besenbacher. Men vi kommer aldrig til at overgå til et cirkulært samfund, hvis ikke vi får et ensrettet affaldssystem.

Af Flemming Besenbacher
Bestyrelsesformand i Carlsberg og for Carlsbergfondet samt formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi

1. september var dagen, hvor regeringen fremlagde sit bud på en strategi for cirkulær økonomi og dermed satte en klar retning for udviklingen af et både bæredygtigt og rigt samfund.

Som formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi var det i sig selv en glædelig dag. Mest glædeligt var det dog, at langt størstedelen af de 27 anbefalinger, som vi i advisory boardet kom med tilbage i juni 2017, har dannet grundlaget for strategien.

Det er en ambitiøs og gennemtænkt strategi, der med sine indsatsområder for alvor kan fremme en omstilling af det danske samfund fra lineær til cirkulær økonomi.

Reduce, reuse, recycle, rethink
Vores erhvervsliv har vist sig progressivt, når det kommer til at tænke fremsynet og bæredygtigt efter logikken: reduce, reuse, recycle, rethink. Men der er brug for gode rammevilkår og en ambitiøs statslig strategi, der kan sikre forudsigelighed og understøtte virksomheders egne initiativer.

Det samme behov gør sig gældende for borgerne. Mange af os vil gerne agere bæredygtigt og leve cirkulært, men det kræver en oplevelse af, at vi arbejder i fællesskab mod de samme mål. Uden fælles retning og indsats kan alle de gode handlinger hurtigt føles isolerede, uden effekt og i sidste ende meningsløse.

Med en samlet strategi for cirkulær økonomi har Danmark nu et veldefineret udgangspunkt, som politikerne, erhvervslivet, de offentlige myndigheder og borgerne i fællesskab kan arbejde ud fra og sammen om. Strategien udgør en platform, som vi alle har en forpligtelse til at udnytte.

Dels fordi vi som samfund skal fremtidssikre miljøet for de kommende generationer. Og dels fordi en omstilling vil give danske virksomheder store internationale konkurrencefordele og nye afsætningsmuligheder, når omverdenen vil vende sig mod os for at få del i vores erfaring, ekspertise og bæredygtige løsninger, når et stadigt stigende pres på jordens naturressourcer fordrer en gentænkning af produktion og forbrug.

Verdensførende i cirkulær økonomi
Når jeg ser ud i verden, har Danmark alle muligheder for at blive en verdensførende cirkulær økonomi. Vi er agile, vi tænker innovativt, og mange danske virksomheder er allerede førende og anerkendte inden for udvikling af grønne løsninger.

Danske virksomheder har en stærk og udbredt tradition for den type tværgående samarbejder, der er behov for til at sikre en succesfuld omstilling.

Jeg har netop selv været i både Norge og Sydkorea for som ekspert at dele vores danske erfaringer, og jeg oplever, at der i begge lande – og i en række andre lande verden over – nu er et reelt ønske om at omstille sig til cirkulær økonomi.

Nyt affaldssystem
Med regeringens nye strategi ser jeg lyst på fremtiden. Udmøntningen af strategien, med 11 konkrete initiativer og tilførsel af 60 millioner kroner, er et vigtigt skridt fra intention til handling. Men det bliver ikke uden et opgør med vores nuværende praksis.

Især strategiens femte indsatsområde, der handler om at ’skabe et velfungerende marked for affald og genanvendte råvarer’, er en udfordring i Danmark. Der er næsten lige så mange måder at håndtere affald – eller ressourcer – på, som der er kommuner. Med den tilgang til affaldshåndtering kommer Danmark aldrig til for alvor at overgå til cirkulær økonomi. Der er ganske enkelt brug for et enstrenget affaldssystem, hvis der skal kunne skabes stordriftsfordele og et marked for ressourcerne.

Så lad os i fællesskab indfri potentialet. Hvis vi står sammen, kan vi gøre Danmark til et verdensførende cirkulært knudepunkt til gavn for erhvervsliv, samfund og miljø. Lad os gøre lørdag 1. september 2018 til en dag, vi husker som vendepunktet for vores omstilling til cirkulær økonomi.

Forrige artikel Grønt byggeråd om cirkulær økonomi: Vi har et stort uforløst potentiale Grønt byggeråd om cirkulær økonomi: Vi har et stort uforløst potentiale Næste artikel Professor: Datadeling er et værdifuldt redskab for cirkulær økonomi Professor: Datadeling er et værdifuldt redskab for cirkulær økonomi
  • Anmeld

    Anne Albinus

    Enig i et ensrettet affaldssystem og bæredygtige løsninger

    Tak for et nødvendigt indlæg fra Besenbacher.

    Danmark er det EU-land, der producerer mest affald pr. indbygger, og der er langt igen til en fælles kommunal affaldssortering.
    https://www.eea.europa.eu/themes/waste/municipal-waste

    I 2008 - hjemkommet efter 9 år i Belgien - opdagede jeg, hvordan det haltede i Danmark mht. affaldssortering og genbrug.

    https://zerowasteeurope.eu/2015/03/and-the-european-waste-champion-is-belgium/

    Der er bl.a. ikke fælles regler på kommunale genbrugspladser i forhold til aflevering af f.eks. asbest. I én kommune skal man (fornuftigt) selv ringe til en vognmand, der skiller sig af med det på korrekt vis. I min kommune kan man opleve en borger hælde en pose med småstykker af asbesttag, han selv har skåret istykker, ind i containeren, derefter tørre støvet af ansigt og tøj og gå over og aflevere plastikposen i containeren til platikposer. De ansatte går - forståeligt nok - ikke over til containeren.
    ......................

    NEDGRAVNING AF DET DANSKE ATOMAFFALD

    Vedr. planen om nedgravning af det danske radioaktive affald på Risø/Dansk Dekommissionering (DD) maj 2018.

    Trenden er internationalt at grave sådant affald ned, men man kan også lave et langtidsmellemlager (som i Holland covra.nl),hvor man kan holde øje med affaldet og satse på, at der i løbet af de næste 100 år kommer metoder til at uskadeliggøre de langlivede isotoper.

    Planen er nu, at der skal bygges et nyt mellemlager længere inde i landet på Risø, og senest 2073 skal alt det danske atomaffald, det kort- og langlivede lav- og mellemaktive affald, det højaktive affald, samt bly, cadmium, beryllium og uran i et såkaldt dybt geologisk slutdepot (ca. 500 meters dybde), enten i et område op til Skagen, på Bornholm eller på Lolland:

    https://ufm.dk/aktuelt/temaer/deponering-af-radioaktivt-affald-i-dk/nyt-om-deponering-af-radioaktivt-affald-i-danmark/bred-enighed-om-fremtiden-for-danmarks-radioaktive-affaldf0312c8ffea04a1d84a111768875612a

    I den forbindelse foreslår DD i en COWI rapport fra dec. 2017 at 'genbruge ' uranmalm og urantailings/affald fra tidl. udvindingsforsøg på Risø af uran af malm fra Kvanefjeld i Grønland. If. direktøren står der “genbrug?” ud for malm, tailings og kontamineret beton, fordi DD har en forpligtelse til at minimere affaldsmængden. Formodentlig er bagtanken at spare plads på et mellemlager eller i slutdepotet, der derved bliver ca. 5000 m3 mindre.

    Dette er et eksempel på, hvordan man under dække af et PLUS-ord “genbrug”, kan foreslå en vanvittig ting. Der er dårlige eksempler med genbrug af tailings/affald fra uranudvinding i bl.a. USA, Canada, og Frankrig: https://atomposten.blogspot.com/2016/02/nar-uranminen-lukker.html

    Der er ingen på DTU Nutech, rådgiver for bl.a. DD, der kender noget til forskning i genbrug af urantailings internationalt, er jeg blevet oplyst.

    Danmark vil gerne være verdensførende på mange områder, men på atomaffaldsområdet har vi indtil nu sat os selv i skammekrogen teknisk-fagligt og etisk set. Myndighederne ikke gået efter Best Practice, men efter en Discountdeponering, der nu er skrottet.

    Borgerne i de tidligere udpegede 6 steder i 5 kommuner har selv måtte grave i sagen siden 5.11.2011 og lære om atomaffaldshåndtering og komme med alternativer ved bl.a. at spørge udenlandske eksperter. 40.000 timer cirka har borgere og kommuner brugt siden 2011.

    Danske Universiteter har svigtet, bortset fra AAU, der udsendte en opfordring til borgerinddragelse, der indtil da havde været helt fraværende - modsat kravet i EU direktivet af 19.7.2011.

    I Danmark findes der desværre ikke uafhængig og dermed uvildig ekspertise i rådgivning om det radioaktive affald.

    Venlig hilsen
    Anne Albinus

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Traditionel teknologiudvikling og økonomicirkularisering

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug, til den hurtigst tænkelige cirkularisering af vores økonomi - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, folkesundheden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stille dem i udsigt.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Danmark leder diverse mållinger mht. bedste land at gøre forretning i. I forgårs blev vi dog lige forbigået af NZ..Man er dette målet for storhed?

    Svaret er Nej! Og et rungende nej..

    DK-sammen med resten af Norden- har været det område for uligheden er steget mest de sidste 2o år i vesten, hvis ikke derudover verden som helhed`?

    Den økonomiske frihed er gået amok. Nu er det så grelt at top 1% af Danskere ejer nær 40% af alle Danske værdier, når skattely værdier medtælles.

    Top 10% ejer ejer nær 75%..

    Top 20% nær 88%..

    _80% af den Danske befolkning ejer faktisk kun 12% af Danske værdier?
    Hvor er revolutionen Danmark? Lad os overtage vores sved? Socialisme..

    Disse bevarer magten via at overbetale journalister fx, med 600.ooo kr årligt, mens føtes kassedamen skraber 160.000 kr. sammen.. Såvel som utallige af andre udugelige offentlige ansatte, som lever af folkets sved på overpris..Man kan også nævne tog kører på 700.000? Læger på 1.2 millioner i gennemsnit, Politikere ligeledes eller mere med bidrag.

    Danmark er til grin..Folket er til grin. Socialisme. Ud med de røvhuller alle.

    Magten til folket..Hvornår kommer det?