Dansk Brint Alliance: Bedre samarbejde mellem industri og myndigheder er nøglen til PtX-eksporteventyr

For at gøre Power-to-X (PtX) og grønne brændstoffer til et egentligt eksport- og erhvervseventyr i Danmark er det nødvendigt at styrke koblingen mellem industri og myndigheder. Industrien har behov for en stærk offentlig instans, der kan agere sparringspartner og bane vejen for hurtig og relevant sagsbehandling i takt med, at den helt nye industri og forsyningssektor kickstartes.

Derfor er vi glade for, at der i den politiske aftale om en dansk PtX-strategi blev aftalt at etablere en decideret PtX-taskforce, som har til formål at håndtere regulerings- og lovgivningsmæssige barrierer for opbygningen af PtX-sektoren og styrke rammevilkårene inden for produktion, transport og anvendelse af brint og PtX-produkter.

Men tiden går, og vi savner at se aftalen vakt til live – effektiv myndighedsbehandling vil nemlig være en vigtig konkurrencefordel.

Taskforce skal strømline processer

Som industri har vi et grundlæggende behov for at kende til den regulering og de rammer, vi skal agere og investere indenfor. Det er i sidste ende en forudsætning for, at vi kan få et egentligt marked for grøn brint på benene i Danmark. Vi ser af den grund, at det er afgørende, at taskforcen er tværgående fra først til sidst.

I den sammenhæng vil det være afgørende, at taskforcen bemandes af "operationelle" folk, som hver især kan afdække de forskellige facetter af myndighedsbehandlingen for industrien.

Troels Ranis og Tejs Laustsen Jensen
Hhv. direktør, DI Energi og direktør, Brintbranchen

En kerneopgave for taskforcen er at agere one-stop-shop for industrien. Det er der virkelig brug for. Som det er lige nu, er PtX-udviklere nødt til at have kontakt til omkring ti forskellige statslige og kommunale myndigheder for at få de godkendelser, de har brug for. Det forsinker processerne signifikant – og det har hverken klima eller industri råd til. Det ser vi frem til, at taskforcen vil rydde op i og forsøge at styrke.

I den sammenhæng vil det være afgørende, at taskforcen bemandes af "operationelle" folk, som hver især kan afdække de forskellige facetter af myndighedsbehandlingen for industrien. Lige fra Energinet til Forsyningstilsynet, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Transportstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsministeriet og slutteligt Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.

En anden absolut kerneopgave for taskforcen bør herudover være at skabe den nødvendige klarhed om tarifferne. Usikkerhed herom er lige nu en flaskehals for flere investeringsbeslutninger, og det er stærkt problematisk i forhold til den videre udbygning af industrien.

Der er så at sige brug for, at ketchuppen - i form af investeringer - kommer ud af flasken på tarifområdet og gerne i form af en endelig godkendelse af et konkurrencedygtigt fremtidigt tarifregime inden andet kvartal i 2023. Det er en skillelinje, fordi det er her, der skal lægges investeringer for at nå ambitionen om op til seks gigawatt i 2030, som er Folketingets ambition. Reelt er potentialet langt større.