Dansk Byggeri: Greve på OPP-afveje

Af Lea Stentoft
Erhvervspolitisk konsulent, Dansk Byggeri

Det er altid en god nyhed, når kommuner prøver kræfter med at konkurrenceudsætte offentlige opgaver. Derfor skal Greve Kommune også have ros for, at de kaster sig over den opgave.

Men allerede her hører de rosende ord op.

For med den udbudsform, Greve Kommune vælger, er der tale om noget juridisk skrammel, som bruger virksomhedernes tid og skatteborgernes penge i en unødvendig tung juridisk og økonomisk øvelse.

Det går den gale vej
Jeg har ikke for vane at skrive om én navngiven kommune, men videndeling er vigtigt, og Greve Kommune er her på vej ud ad et spor, som jeg må advare imod.

Greve Kommune vil oprette et såkaldt offentlig-privat aktieselskab i forbindelse med udbuddet, som får til formål at løse vej- og parkopgaver for både Greve Kommune, andre kommuner og private borgere. I pressen bliver ideen fremlagt som nytænkende og visionær, selvom der reelt er tale om en fuldstændig overflødig konstruktion for noget så enkelt som vej- og parkdrift.

Det er svært at se, hvad fordelene i samarbejdet skal være for den private aktør, der skal agere pengetank, men uden bestemmende indflydelse, og som efter kun fem år er ude i kulden igen.

Lea Stentoft
Erhvervspolitisk konsulent, Dansk Byggeri

Loven giver kommuner adgang til at oprette de offentlige-private aktieselskaber. Men den lov er til for at fremme det offentlige-private samarbejde på områder, hvor private virksomheder hidtil ikke har deltaget i opgaveløsningen. Det er der slet ikke tale om her, og det giver derfor ikke mening at foretage denne komplicerede manøvre på et område som vej og park, hvor der er et særdeles velfungerende privat marked.

Derfor holder ideén ikke
Men Greve Kommune vælger ikke kun en uegnet udbudsform. Man vælger også at se bort fra de anbefalinger, som erhvervslivet kom med i høringsprocessen for at gøre udbuddet mere spiseligt. Det var forslag om blandt andet aktiemajoritet til den private aktør, en tilpas lang kontraktperiode, mulighed for en privat overenskomst samt en konkurrenceudsættelse af opgaverne efter kontraktens udløb.

Desværre har Greve Kommune valgt ikke at imødekomme anbefalingerne. I udbuddet er der lagt op til en fifty-fifty aktiefordeling. Men kommunen forestiller sig vel ikke, at en privat virksomhed vil indgå i et aktieselskab med en kommune uden at få den afgørende stemme?

Samtidig skal den private aktør indskyde mellem 11 og 14 millioner kroner kontant i selskabet, mens kommunen indskyder et tilsvarende beløb som aktiver. Man forventer altså, at en privat virksomhed vil kaste et tocifret millionbeløb i et projekt med en kontraktperiode på kun fem år, hvor der stilles krav til en kommunal overenskomst for de ansatte, og hvor kommunen efterfølgende har planer om, at opgaverne skal tilbage i kommunale hænder.

Den private aktør får ingenting ud af samarbejdet
Det er ganske enkelt en risiko, de færreste virksomheder vil gå ind i. Forståeligt. Og særligt i disse tider, hvor bankerne holder igen, og hvor priserne er så meget i bund, at man meget nøje overvejer de opgaver, man vælger at byde på. De private virksomheder står således tilbage med langt flere spørgsmål end svar. Det er svært at se, hvad fordelene i samarbejdet skal være for den private aktør, der skal agere pengetank, men uden bestemmende indflydelse, og som efter kun fem år er ude i kulden igen.

Kan blive en dyr affære
Den eneste begrundelse for denne komplicerede udbudsform kan kun være et politisk ønske om at beholde den kommunale produktion af vej- og parkopgaver i kommunen. Men det risikerer at blive et politisk meget dyrt valg. 

Lær for eksempel af Holstebro med en mindre formel form for offentlig-privat samarbejde, hvor kommunen er dygtig til at bestille opgaverne, men lader de private virksomheder udføre dem. Her er der mange advokattimer sparet.

Indtil nu har mere konkurrenceudsættelse været sød musik i erhvervslivets øren, men med den måde, Greve Kommune udbyder sine vej- og parkopgaver på, bliver der slået en falsk tone an. Udbuddet bliver ganske enkelt så kompliceret og risikobetonet, at det med stor sandsynlighed vil afholde virksomhederne fra at byde.

Og tilbage står Greve Kommune med en stor regning, der kun kan sendes et sted hen - til skatteborgerne. Jeg vil derfor kraftigt advare mod, at Greve Kommunes selskabstanker bliver et eksempel til efterfølgelse.