Dansk Energi: Vigtigt med grundig analyse, før man reformerer elnettet

18. december 2020 kl. 04.00
Jeg vil ikke på forhånd sige, om det skal gå den ene eller anden vej. Det må basere sig på faktuelle forhold, som vi jo ikke har set endnu.
Anders Strouge
Viceadministrerende direktør, Dansk Energi
Det er "supergodt", at der nu bliver lavet en analyse af elsektoren, så der måske kan gives bedre muligheder for egenproduceret vedvarende energi uden om det kollektive elnet.
Fakta
Energiforsyningsloven
Et bredt flertal har netop bedt ministeren om at igangsætte et arbejde, der i løbet af 2021 skal vurdere forskellige muligheder for geografisk differentierede tariffer, en justering eller afskaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte linjer vurderet i forhold til samfundsøkonomi, fordelingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og administrerbarhed, lyder det i en betænkning fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 10. december.
Som det er i dag, skal en vindmølle eller et solcelleanlæg i Danmark som udgangspunkt kobles på det offentlige elnet. Derfra sendes strømmen ud til forbrugerne gennem det offentlige højspændingsnet - der drives af det statsejede selskab Energinet - og mindre elkabler, som det lokale elnetselskab står for.
Derfor har man bestemt, at alle forbrugere betaler samme afgift til Energinet per forbrugt kilowatt-time el, uanset om de bor fem eller halvtreds kilometer fra energikilden. Afgiften til det lokale elnetselskab afhænger af, hvor i landet og hvilken type forbruger det er.
Med den nuværende praksis i Danmark er det kun tilladt at bruge sin egenproducerede strøm direkte, hvis der er "tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug".
Alternativt kan man koble sin vindmølle eller sit solcelleanlæg på det eksisterende elnet, men så skal man betale den samme afgift til det offentlige højspændingsnet som alle andre forbrugere, selvom man selv ejer energikilden, der måske står 500 meter væk.
Et bredt flertal har netop bedt ministeren om at igangsætte et arbejde, der i løbet af 2021 skal vurdere forskellige muligheder for geografisk differentierede tariffer, en justering eller afskaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte linjer vurderet i forhold til samfundsøkonomi, fordelingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og administrerbarhed, lyder det i en betænkning fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 10. december.
Som det er i dag, skal en vindmølle eller et solcelleanlæg i Danmark som udgangspunkt kobles på det offentlige elnet. Derfra sendes strømmen ud til forbrugerne gennem det offentlige højspændingsnet - der drives af det statsejede selskab Energinet - og mindre elkabler, som det lokale elnetselskab står for.
Derfor har man bestemt, at alle forbrugere betaler samme afgift til Energinet per forbrugt kilowatt-time el, uanset om de bor fem eller halvtreds kilometer fra energikilden. Afgiften til det lokale elnetselskab afhænger af, hvor i landet og hvilken type forbruger det er.
Med den nuværende praksis i Danmark er det kun tilladt at bruge sin egenproducerede strøm direkte, hvis der er "tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug".
Alternativt kan man koble sin vindmølle eller sit solcelleanlæg på det eksisterende elnet, men så skal man betale den samme afgift til det offentlige højspændingsnet som alle andre forbrugere, selvom man selv ejer energikilden, der måske står 500 meter væk.
Men opgaven er ikke så let, som nogle aktører får det til at lyde, mener Dansk Energi forud for tredjebehandlingen af lov om elforsyning fredag i Folketinget.
Med lovens vedtagelse bliver der sat gang i et arbejde, der i løbet af 2021 skal vurdere forskellige muligheder for geografisk differentierede tariffer, en justering eller afskaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte linjer.
Læs Altinget
Du får politiske nyheder om Energi og Forsyning fra Danmarks største politiske redaktion - og adgang til den mest levende debat.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Energi og Forsyning
Indsigt
Ole Thybo Thomsen64 årI dag
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd
Mette Kirstine Schmidt51 år28. maj
Politisk og international chef, Brintbranchen
Frida Frost55 år28. maj
Innovationschef, DTU Vind og Energisystemer, Leder af PowerLabDK, DTU, Bestyrelsesformand for Experimentarium

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud

















