Fjernvarmen til regeringen: Hasarderet at ophæve forbrugerbindinger uden at kende konsekvenserne

DEBAT: Regeringen lægger i energiudspillet op til at ophæve tilslutnings- og forblivelsespligten. Det vil gøre opvarmning i fællesskab dyrere, og regeringen opfordres derfor til at afvente analyserne på området, skriver Rune Moesgaard.

Af Rune Moesgaard 
Politisk chef, Dansk Fjernvarme

Regeringen vil føre en politik, der gør energien både grønnere og billigere, og den vil sikre energi til et grønt Danmark, uden at det bliver dyrere for danskerne.

Vi skal også i fremtiden være et foregangsland, hvor vi viser, hvordan det er muligt at tilrettelægge en omkostningseffektiv energipolitik, der tager hensyn til både klima, miljø, vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Sådan indleder regeringen sit netop offentliggjorte energipolitiske udspil.

I Dansk Fjernvarme deler vi regeringens ambitioner. Og vi synes på mange stræk, at det er et godt og gennemarbejdet udspil, regeringen præsenterer.

Det gælder forslagene om at ophæve de forældede kraftvarmekrav og brændselsbinding, samt reducere elvarmeafgiften, der netop vil øge selskabernes incitament til at investere i store eldrevne varmepumper, der dermed kan udnytte de store mængder overskudsvarme. De selskabs- og samfundsmæssige konsekvenser er velbelyste og fordelene overvældende.

I forlængelse af forslaget om at ophæve de forældede bindinger mener regeringen, at det også er på tide at ophæve tilslutningspligt og forblivelsespligt, der i historisk sammenhæng har været nyttige værktøjer for kommunerne i styringen af deres forsyning og energi- og miljøpolitik.

Prisen på opvarmning i fællesskab bliver dyrere
I Dansk Fjernvarme er vi store tilhængere af øgede frihedsgrader. Men i spørgsmålet om, hvorvidt forblivelsespligten skal ophæves, må man spørge sig selv, hvorvidt den enkelte borgers ret til frihed kan stå højere end naboens.

Hvis denne forpligtelse ophæves, vil et muligt scenarie være, at enkelte forbrugere, der af forskellige grunde kan opvarme sit hus billigere end gennem den kollektive opvarmning, vil træde ud af fællesskabet og dermed efterlade såvel de faste omkostninger og eventuel gæld til naboen og de andre i fællesskabet, der måske ikke har samme muligheder.

Så bliver prisen på opvarmning i fællesskabet lige en tand dyrere, hvormed det for endnu en forbruger bedre kan betale sig at skifte til en individuel løsning. Det hæver igen prisen for de tilbageværende, og snart er der kun de få til at betale udgifterne for de mange og oveni det betale den resterende gæld, der meget vel kan være et anseeligt beløb, da kommunen og fjernvarmen har dimensioneret varmeværket efter et vist antal kunder.

At det er sådan, det vil gå, er ikke et skrækscenarie, snarere et realistisk scenarie. Om det er andre forhold, der skal tænkes ind i ligningen, kan heller ikke udelukkes. Netop derfor er det væsentligt først at få gennemanalyseret konsekvenserne af en sådan beslutning, inden den træffes i blinde.

Drop hastværket og afvent analyserne på området
Med stemmeaftalens regulering af fjernvarmen fra juni 2017 blev forligspartierne enige om, at netop tilslutnings- og forblivelsespligt skulle analyseres indgående, så den videre diskussion kunne foregå på et oplyst grundlag.

I alt tre analyser blev bestilt, hvoraf kun den ene, der handler om tilslutningspligt i eksisterende byggeri, er færdiggjort. De to øvrige ventes først offentliggjort ved udgangen af 2018.

Det forekommer derfor noget præmaturt – og hasarderet – allerede nu at ville ophæve forbrugerbindingerne uden kendskab til konsekvenserne af forslagene.

Regeringen foreslår dog ikke alle bindinger ophævet for alle med det samme, men blot at de selskaber, der vil få ophævet de forældede krav om kraftvarme og brændselsbinding, vil få ophævet tilslutnings- og forblivelsespligt for eksisterende kunder fire år efter.

Selv hvis de ventede rapporter konkluderer, at fordelene vil overstige ulemperne ved at ophæve kommunernes styringsredskab, så er den foreslåede indfasning skæv.

Den vil netop give tilskyndelse til, at de mest udfordrede selskaber – der er kommet i klemme som følge af en anden politisk beslutning, nemlig at ophæve grundbeløbet – vil give forbrugerne mulighed for at sive først. Den svageste forbruger betaler den største regning.

Det er derfor svært at se, hvordan dette forslag, hvis konsekvenser i høj grad mangler at blive belyst, kan hjælpe med at understøtte regeringens intentioner om et grønt Danmark, hvor det ikke må blive dyrere for danskerne.

Forrige artikel Professorer: Uheldige afgifter er en showstopper for oplagte løsninger Professorer: Uheldige afgifter er en showstopper for oplagte løsninger Næste artikel Dansk Energi: Debatten om fremtidens fjernvarme skal baseres på fakta Dansk Energi: Debatten om fremtidens fjernvarme skal baseres på fakta
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Finanslov og Brexit er ikke til at komme udenom i en uge, som også byder på super-samråd om stop for nordsøolie, Dansk Fjernvarmes landsmøde, nyt lovforslag fra miljøministeren og konference om klimaneutral mejerisektor.