Jeppe Kofod: Lilleholt spiller hovedrollen i det store fjernvarme-drama
DEBAT: 1. januar vil regeringen med Lars Chr. Lilleholt (V) i spidsen ophæve tilslutningspligten til fjernvarme. Det vil ikke bare koste på den grønne omstilling, men også på Danmarks omdømme som en grøn førernation, mener Jeppe Kofod (S).
Af Jeppe Kofod (S)
Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og formand for EU’s grønne netværk EUFORES
Den 1. januar vågner de fleste op med et tungt hoved og en lang liste over nytårsforsætter. For årsskiftet markerer en ny start, og mange har en forhåbning om at gøre alting en tand bedre end sidste år. Alle undtagen Venstre, der starter år 2019 med at hive tæppet væk under én af de teknologier, der gør Danmark grønnere: fjernvarme.
Fra den 1. januar 2019 ophæver energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) tilslutningspligten til fjernvarme. Lovforslaget begrænser danskernes mulighed for at anvende en af de mest bæredygtige energiformer - ét varmerør ad gangen.
Ingen kvaler - borgene og kloden betaler
En ophævelse af tilslutningspligten betyder nemlig, at fjernvarmeselskaber risikerer, at de ikke længere kan optage kommunegaranterede lån til lave renter af kommunernes og regionernes kreditforening. Stopper lånene til fjernvarmeselskaberne, så stopper en del af den grønne omstilling i Danmark.
Samtidig udfordrer forslaget om at ophæve tilslutningspligten hele strukturen bag fjernvarme, som kun er en effektiv løsning, hvis mange borgere er tilsluttet de lokale værker. Jo færre der bruger fjernvarme, jo dyrere bliver det for dem, der gør. Og ekstraregningen? Den betaler borgerne og klimaet.
Venstre fjerner fjernvarmens forretningsgrundlag
I Danmark er vi gode til grøn fjernvarme. I dag er 60 procent af fjernvarmen baseret på grøn energi, og i 2035 skal fjernvarmen være baseret på 100 procent vedvarende energi. Hvis vi skal nå det mål, så skal regeringen være mere ambitiøs på planetens vegne.
Hvis regeringen fjerner fjernvarmens forretningsgrundlag, bliver det sværere at søsætte så storstilede og ambitiøse projekter i Danmark. Hvem gider at investere i en butik, hvor varepriserne stiger, og kunderne forsvinder?
Jeppe Kofod (S)
Savner regeringen inspiration, kan den med fordel se på Aarhus Kommune. Her kan godt 100.000 aarhusianere om et par år se frem til at varme deres stuer op med geotermisk varme. Vedvarende energi direkte fra dybet, ud igennem netop fjernvarmenettet og ind i radiatorerne. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og A.P Møller Holding, som bærer den økonomiske risiko.
Hvis regeringen fjerner fjernvarmens forretningsgrundlag, bliver det sværere at søsætte så storstilede og ambitiøse projekter i Danmark. Hvem gider at investere i en butik, hvor varepriserne stiger, og kunderne forsvinder?
Et forsvar for fjernvarmen
Regeringens lovforslag har ikke kun konsekvenser i Danmark. Europæiske lande, der ikke selv bruger fjernvarme, kigger nemlig på os for at få inspiration. Hvis Europas ledere har i sinde at reducere CO2-udledningen, så skal fjernvarmenettet udbygges i resten af EU. Men i stedet for at fremme en teknologi, der kan løse mange af Europas klimaudfordringer, så slukker regeringen for udviklingen af den. Det er ikke særligt inspirerende.
For det er svært at overbevise andre lande om at bruge enorme ressourcer på at omlægge til grøn fjernvarme, når man ikke engang herhjemme forstår vigtigheden af det. Lilleholt burde rejse Europa tyndt for at holde skåltaler og tænde et festfyrværkeri for de danske aktører, der forbedrer, forfiner og finansierer teknologien. I stedet får de en fuser og må bruge tiden på at forberede forsvarstaler for fjernvarmen.
Danmark er en grøn førernation, der går forrest, lyder det fra Venstre selv. Jeg har svært ved at se, hvordan vi går forrest i fremtiden, hvis blå blok ikke engang bakker op om danskernes mulighed for at bo mere klimavenligt. En førernation går fremad, men dét, Danmark vågner op til den 1. januar, er et kæmpe skridt tilbage i den grønne omstilling.