Debat

Dansk Industri: Offentligt ejede Afatek forvrider konkurrencen på affaldsområdet

En kendelse fra Klagenævnet har bekræftet, at Afatek har handlet i strid med udbudsreglerne. Men trods kendelsen fører Afatek fortsat en uhensigtsmæssig afsætningspraksis. Politikerne bør ophæve dispensationen for slaggemarkedet og sikre bedre tilsyn, skriver Patrick Zaubitz.

Håndteringen af slagge befinder sig netop i en gråzone, hvor både private og kommunale selskaber løser opgaven i konkurrence med hinanden. Det har vist sig, at denne konstellation er meget problematisk, skriver Patrick Zaubitz. 
Håndteringen af slagge befinder sig netop i en gråzone, hvor både private og kommunale selskaber løser opgaven i konkurrence med hinanden. Det har vist sig, at denne konstellation er meget problematisk, skriver Patrick Zaubitz. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Genanvendelse af affald er generelt et område, hvor myndigheder og kommuner sætter rammerne, og hvor private virksomheder konkurrerer om at løse opgaverne. Det er en god og effektiv arbejdsdeling, som sikrer konkurrencedygtige priser.

Dette princip blev da også understreget af et bredt politisk flertal med klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi i 2020. Et enkelt område i affaldsordningerne blev dog undtaget i en revision i 2022.

Håndteringen af slagge befinder sig netop i en gråzone, hvor både private og kommunale selskaber løser opgaven i konkurrence med hinanden. Det har vist sig, at denne konstellation er meget problematisk.

En kendelse fra Klagenævnet har bekræftet, at Afatek, der ejes af de offentlig ejede affaldsforbrændingsanlæg Vestforbrænding, Refa, Argo, Norfors og Affaldplus, har handlet i strid med udbudsreglerne.

Trods kendelsen kan vi i DI Byggeris Miljøsektion se, at Afatek fortsat fører en uhensigtsmæssig afsætningspraksis, hvor de afsætter deres slagge uden udbud og til højere priser end markedsniveauet.

Læs også

Konkurrenceforvridning 

Afatek er som offentligt selskab forpligtet til at udbyde opgaver, hvis kontraktsummen overstiger EU’s tærskelværdier. Men den forpligtelse lader Afatek samlet set at se bort fra ved at tildele slaggekontrakter direkte til leverandører.

Det sætter mange private aktører under pres, fordi det at få tildelt en miljø-godkendelse er omstændigt.

Patrick Zaubitz
Chefkonsulent, Miljøsektionen, DI Byggeri

For eksempel har vi set, at to forskellige virksomheder afhentede henholdsvis 8.000 ton slagge i juni og 8.000 ton slagge i september fra Afateks slaggelager, i begge tilfælde uden at have været i udbud.

Det skaber unfair og ulige konkurrence, og det ønsker vi, at Afatek gør op med.

Derudover ønsker vi, at Afatek skaber mere rimelige vilkår for branchen, for de opgaver, som de faktisk sender i udbud.

Afatek anvender en udbudsproces, hvor de bydende skal afgive bud inden ti dage og afsætte store mængder slagge inden for to måneder.

Det sætter mange private aktører under pres, fordi det at få tildelt en miljøgodkendelse er omstændigt med en behandlingstid på tre til seks måneder.

Læs også

Vender markedet på hovedet

Det er reelt umuligt at byde på sådanne betingelser, medmindre projekt og miljøgodkendelse allerede ligger klar i skuffen.

Efter vores opfattelse er det med til at vende markedet på hovedet, fordi entreprenører er nødsaget til at gå ud til kunder og overtale dem til at bruge slagge, udfylde hele ansøgningsprocessen, og dernæst afvente til Afatek udbyder lige præcis den mængde, man skal bruge.

Politikerne bør ophæve dispensationen for slaggemarkedet og generelt sikre bedre tilsyn med offentlige selskaber.

Patrick Zaubitz
Chefkonsulent, Miljøsektionen, DI Byggeri

Hvorfor vil Afatek ikke udbyde slaggen på vilkår, hvor alle bydere har en reel mulighed for at byde til den bedste pris til gavn for både markedet og borgerne i ejerkommunerne, som jo i sidste ende betaler?

Vi mener, at politikerne bør ophæve dispensationen for slaggemarkedet og generelt sikre bedre tilsyn med offentlige selskaber, der agerer konkurrenceforvridende på velfungerende private markeder.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00