Dansk virksomhed ønsker opgør med fjernvarmen, som vi kender den: "Den etablerede energisektor er simpelthen vant til at brænde ting af"

Behøver vi altid at brænde ting af for at lave fjernvarme? Nej, der er andre opskrifter, lyder det fra energivirksomheden Heliac. Vicedirektør Lars Wiggers Hyldgaard vil have politikerne til at "sparke benene væk under forbrænding" med CO2-afgift og nye krav, og så roser han diskussionen om fremtidig affaldsafbrænding.

Træ-biomasse på kajen på vej til afbrænding. 
Træ-biomasse på kajen på vej til afbrænding. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Fjernvarmen er Danmarks vigtigste våben i kampen mod den russiske gas, er det blevet sagt.

Mange steder rundt i landet er man derfor godt i gang med at skifte olie- eller gasfyr ud med en fjernvarmetilslutning, og et flertal i Folketinget aftalte i februar at fordele yderligere 200 millioner til det.

Jeg synes diskussionen om fremtidig affaldsafbrænding er et godt eksempel. For det viser, at enten kan man ikke øge sin kapacitet, eller så skal man tippe balancen, for man kan ikke bare fortsætte med det, man er vant til. Det er sådan noget, som CO2-afgifter også kan gøre.

Lars Wiggers Hyldgaard
Vicedirektør, Heliac

Kommuner lægger planer i turbotempo for at udvide fjernvarmenettet, og gravearbejdet er allerede sat i sving med at lægge fjernvarmerør.

Men skal energien til fjernvarme komme fra at brænde ting af, som vi plejer at gøre i Danmark? Den diskussion mangler, lyder det fra Lars Wiggers Hyldgaard, der er vicedirektør i energivirksomheden Heliac.

Ifølge ham er fjernvarme ikke det samme som grøn teknologi. For eksempel importeres fortsat affald til afbrænding, og større byer har også fået dispensation til igen at importere og afbrænde kul.

”Der er ingen, som bekymrer sig synderligt om, hvor energien til fjernvarme skal komme fra,” siger han.

Det er der ellers god grund til, mener han.

Grøn med flammernes hjælp

Selve kernen i klimaproblemet er drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændsler, og selvom de værste klimaskadelige brændsler så godt som er udskiftet med halm, træ og affald i Danmark, er det ikke uden miljø-, biodiversitets- og klimaproblemer, at vi får varmen fra at sætte ild til sager.

Er vi en grøn stormagt, er vi i høj grad blevet det ved flammernes hjælp.

Men sådan behøver det ikke være, lyder det fra Lars Wiggers Hyldgaard. Hans egen virksomhed har et bud, men der er også andre muligheder, siger han.

Hvad er fjernvarme?

Den kollektive varmeforsyning består især af fjernvarme, hvor varmt vand eller damp føres fra et fjernvarmeværk ud til husstandene. To ud af tre boliger opvarmes på den måde. Størstedelen af varmen kommer fra kraftvarmeværker, der producerer både el og varme.

Varmen kan produceres på mange forskellige måder og med forskellige typer brændsler, såsom affald, gas, kul og biomasse. Derudover udnytter man også industriens overskudsvarme, solvarme og store varmepumper.

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde biomasse 75 procent af Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2018, mens den resterende vedvarende energi kom fra sol, vind og vand. Biomasse til energi er især træpiller, flis og halm. Afbrænding af biomasse antages at være klimaneutral og slipper derfor for CO2-afgift.  

Heliac har oprindeligt afsæt i DTU Science Park i Hørsholm og producerer solfangere af plast, der omdanner høje temperaturer fra solens stråler til CO2-fri varme til for eksempel fjernvarme, og udvikler teknologi til energilagring.

Med kombinationen af solvarme og lagring kan man pludselig lave energidækning på op mod 100 procent af tiden, selvom solen kun skinner 20 procent af tiden i Danmark, lyder vicedirektørens pitch.

Vant til at brænde ting af

Men det kræver politikerne hjælper til, hvis det skal op i større skala i Danmark, for der i dag direkte og indirekte ”rigtig mange penge i støtte, der stadig går til afbrænding.”

”Det kan man ikke rende fra,” siger Lars Wiggers Hyldgaard og tilføjer:

”Den etablerede energisektor er simpelthen vant til at brænde ting af. Det er min påstand, at man brænder af, som man aldrig har brændt af før. I virkeligheden flytter man bare afbrænding af olie og gas i husstande til afbrænding af affald, gas og diverse biomasse centralt på fjernvarmeværkerne.”

Læs også

Men vil det ikke både blive dyrere og langsommere at komme væk fra Putins gas, hvis vi skal se på nye løsninger og ikke bare køre med det, vi allerede kender?

Ikke nødvendigvis, svarer energidirektøren. Massive prisstiginger under energikrisen og ambitiøse klimamål skubber til det hele. Men et skifte væk fra afbrænding kræver, at flere kigger andre veje end de plejer.

”Jeg er helt med på, at der er krig i Europa, og dermed forsyningskrise. Men udbygningen af fjernvarmen er lige nu ikke særlig fantasifuld eller med blik for at udforske fremtidens muligheder. Man sætter måske ’bio’ foran noget, og så er det som om, det ikke er afbrænding. Men det er det jo,” siger Lars Wiggers Hyldgaard.

Hvad vil politikerne? 

Han fortæller, at særligt halmafbrænding, der er fritaget fra CO2-afgifter, fordi afbrænding af biomasse antages at være klimaneutralt, er vanskelig at konkurrere med for nye teknologier. Lige nu er det billigste for mange bare at smide mere halm i ovnen. Og eventuelt bygge endnu et halmafbrændingsanlæg.

Det er konsekvensen af de nuværende rammer, og det indretter fjernvarmeselskaberne sig ”selvfølgelig” bare efter, konstaterer vicedirektøren.

Politikerne sætter nogle skibe i søen, og de sejler lystigt derud, men man stopper ikke op og navigerer.

Lars Wiggers Hyldgaard
Vicedirektør, Heliac

Men politikerne, som vil have turbo på fjernvarmen, bør overveje, om det faktisk også er den vej, de ønsker. Og tidspunktet er ikke et minut for tidligt, for der er allerede ved at blive lagt nye fjernvarmerør ud til villavejene.

”Politikerne sætter nogle skibe i søen, og de sejler lystigt derud, men man stopper ikke op og navigerer,” siger Lars Wiggers Hyldgaard.

Stil krav ved støtte og indfør afgift 

Stod det til ham skulle målet på længere sigt være en ”askefri” varmeforsyning. Og direkte adspurgt har han også en række bud på, hvad politikerne bør gøre nu og her, der i det mindste kan få flere i varmesektoren til at tænke i de baner.

”Jeg synes, at man mangler at betinge den grønne støtte, så den trækker væk fra forbrænding, som er det store problem og bliver ved med at skabe problemer. En CO2-afgift kunne også indrettes, så den hjælper med at sparke benene væk under forbrænding og fremtvinger et skifte mod nye teknologier,” siger han.

Klimarådet og Concito har ad flere omgang langet ud efter Danmarks store forbrug af biomasse i energisektoren, og har argumenteret for en biomasseafgift. Argumentet bag er, at afbrænding af biomasse uden for regnearkenes verden reelt fører til en nettoudledning af CO2. Og som minimum en meget tidligere CO2-udledning end hvis biomassen ikke var gået op i røg.

Ifølge Energistyrelsens seneste analyse af Danmarks globale påvirkning medførte det danske forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme i 2021 i forbrugsåret en udledning på 10,6 milioner ton CO2. Efter ti år vil mængden af CO2 i atmosfæren, der er knyttet til det konkrete forbrug i 2021, være faldet til 5,8 millioner ton. 

Afgift kan få varmeregning til at stige

En afgift vil dog kunne give forbrugerne højere priser.

Ea Energianalyse har tildligere for Concito vurderet, at omkostningen ved at reducere biomasseforbruget med 40 procent i energisektoren er 1,6 milliarder kroner i perioden 2020-2040. Med 1,7 millioner fjernvarmekunder vil det bive en ekstra regning på knap 1.000 kroner per kunde i gennemsnit.

Læs også

Uden en afgift er det dog svært at konkurrere med afbrænding af halm, lyder vurdering fra Hyldgaard:

”Indtil det sker, så holder man bare fast i at brænde af. Vanens magt er stor.”

I øjeblikket forsøger politikerne så at skubbe til vanerne i en del af fjernvarmesektoren: affaldsforbrænding. Med  klimaaftalen om affald og cirkulær energi ønsker et flertal i Folketinget, at kapaciteten af affaldsforbrænding skæres ned med 30 procent i 2030.

Fremtidig affaldsafbrænding er godt eksempel

Det vil i så fald ramme en række af landets 23 affaldsforbrændinger. Måske også Norfors i Nordsjælland, som Heliacs 144 solfangere i DTU Science Park er koblet op på. 

Norfors er er et fjernvarmeselskab, som ellers er bygget på affaldsforbrænding, og ejet af Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Allerød kommune. Og er et af de fjernvarmeselskaber, som frygter konsekvenserne af politikernes aftale.

Men på Heliac-kontoret i Nivå kan man godt se noget ræson i den ellers udskældte aftale om affaldsforbrænding.

”Jeg synes diskussionen om fremtidig affaldsafbrænding er et godt eksempel. For det viser, at enten kan man ikke øge sin kapacitet, eller så skal man tippe balancen, for man kan ikke bare fortsætte med det, man er vant til. Det er sådan noget, som CO2-afgifter også kan gøre,” siger Lars Wiggers Hyldgaard.

Hvad er Heliac?

Heliac blev stiftet i 2014 af Henrik Pranov, som et spin-off fra selskabet InMold, der arbejdede med plastteknologier. Det nye selskab skulle udnytte InMolds opfindelse, en billig og tynd plast-linse, til solvarme.

Første produkt var Solar Cooker, hvor solens energi kunne bruges til madlavning i tredjeverdenslande.

Siden er det blevet til højtemperatur solvarmeanlæg, hvor det nye ved teknologien er, at den kan levere solvarme til procesvarme til industrivirksomheder og fjernvarme verden over, som kræver høje temperaturer i deres produktion og som i dag bruger naturgas eller olie.

Senest er projektet RockStore kommet til, hvor Heliac vil lave energilager på Norfors’ affaldsfyrede kraftvarmeværk. Heliacs nye teknologi kan lagre varme i sten ved høje temperaturer gennem fordampning og kondensering af varm olie under vakuum. Teknologien integreres i Norfors kraftvarmeanlæg og udnytter fluktuerende overskudsvarme. 


Kilde: Energiforskning.dk og Energiwatch

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00