Danva, DN og Better Energy: Energiparker må ikke blive en ladeport til nye kontorbyggerier

Det er bekymrende, at lovforslaget for energiparker lægger op til, at man kan oprette parkerne som erhvervsområder med kontorbyggerier. En grønnere fremtid kræver højere krav til helhedstænkning i arealplanlægningen, skriver Carl-Emil Larsen, Jens Anton Tingstrøm Klinken og Esben Billeskov.

Lovforslaget for
energiparker er netop kommet i høring, og det kan godt bekymre, at lovforslaget
ikke i højere grad lægger op til at tænke flere hensyn sammen,
skriver Carl-Emil Larsen, Jens Anton Tingstrøm Klinken og Esben Billeskov. — Lovforslaget for energiparker er netop kommet i høring, og det kan godt bekymre, at lovforslaget ikke i højere grad lægger op til at tænke flere hensyn sammen, skriver Carl-Emil Larsen, Jens Anton Tingstrøm Klinken og Esben Billeskov.Foto: Foto: Better Energy

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Grøn omstilling er en holdsport.

Det handler om at få tingene til at spille sammen, og jo flere hensyn, der tænkes ind, når en energipark skal planlægges, desto større bliver sandsynligheden for, at vi kan løse flere udfordringer samtidig.

Af samme grund bør det lange lys være tændt, når energiparker anlægges. Opgaven må bestå i at løse både klimakrisen og biodiversitetskrisen på samme tid.

Energiparker, som vind- og solcelleparker, spiller selvsagt her en central rolle i den grønne omstilling.

Det er afgørende, at vi i langt højere grad integrerer naturgenopretning, miljø- og drikkevandshensyn som centrale hensyn i arealplanlægningen.
Carl-Emil Larsen, Jens Anton Tingstrøm Klinken og Esben Billeskov
Hhv. Danva, DN og Better Energy

Men det er samtidig afgørende, at parkerne integreres klogt i landskabet og i sammenspil med lokalsamfundet. Det kræver helhedstænkning og øje for sammenhængskraften.

Landbrugsjord går til energiparker

Folketinget har vedtaget en målsætning om at firedoble VE-produktion på land. Skal målsætningen indfries, kræver det cirka 0,9 procent til 1,2 procent af landbrugsarealet til henholdsvis sol- og vindkraft.

Skal energiparkerne samtidig bidrage til grundvandsbeskyttelsen, er det en bunden opgave at omdanne områder, som i dag dyrkes og sprøjtes, til sprøjtefrie arealer - såkaldte grundvandsparker.

I dag er over halvdelen af drikkevandsboringerne påvirket af pesticidrester og andre giftstoffer, og forureningspresset er stigende.

Det stiller krav til, at energiparkerne i videst mulige omfang understøtter flere funktioner.

Lovforslaget for energiparker er netop kommet i høring, og det kan godt bekymre, at lovforslaget ikke i højere grad lægger op til at tænke flere hensyn sammen.

I stedet lægges der op til at dispensere fra miljøregler og give mulighed for, at nye energiparker bliver oprettet som deciderede erhvervsområder med kontorbyggerier og lignende, som ikke nødvendigvis behøver at ligge i nærheden af de nye energianlæg.

Læs også

83 ekstra arealer i spil til nye energiparker på land

Derfor er det afgørende, at lovforslaget ikke bliver en ladeport til nye erhvervsområder uden om den eksisterende planlægning, men at der først lempes, når der ikke findes alternative placeringer i tilknytning til eksisterende bebyggelse, i erhvervsområder og lignende.

Energiparkers potentiale er uudnyttet

Nye energiparker har potentialet til at blive store energi-klima-natur-projekter, hvis der stilles større krav til, hvor mange funktioner, parkerne har.

I dag findes der eksempler på denne type af projekter, eksempelvis i Kolding Kommune, men potentialet er fortsat stort og uudnyttet.

Vores vej mod en grønnere fremtid kræver, at vi begynder at stille højere krav til helhedstænkning i arealplanlægningen.
Carl-Emil Larsen, Jens Anton Tingstrøm Klinken og Esben Billeskov
Hhv. Danva, DN og Better Energy

Ved at integrere grundvandsinteresser, naturgenopretning og rekreative hensyn i planlægningen af energiparker har vi samtidig mulighed for at åbne landskabet op på nye måder.

Dette kan eksempelvis gøres gennem etablering af stier, løberuter, skovrejsning eller frugtparker, som inviterer lokalsamfundet ind i de grønne områder.

Vigtigheden af energiparker understreges dels af den beskedne andel, som grøn strøm udgør i vores aktuelle energiforsyning, og dels af den presserende biodiversitetskrise.

Vi står over for en dramatisk nedgang i biodiversiteten, som truer økosystemernes stabilitet og vores naturoplevelser.

Derfor er det afgørende, at vi i langt højere grad integrerer naturgenopretning, miljø- og drikkevandshensyn som centrale hensyn i arealplanlægningen.

I Danmark er vi konfronteret med en særlig stor opgave, da vores natur er blandt de dårligst beskyttede i EU. Kynikere vil måske hævde, at helhedstænkning og øget krav om multifunktionalitet blot vil fordyre VE-projekterne. Men det er ikke en umulig opgave.

Vores vej mod en grønnere fremtid kræver, at vi begynder at stille højere krav til helhedstænkning i arealplanlægningen, og her kan større projekter skabe større synergier.

Læs også