Det bliver aldrig bæredygtigt at smide skoven i ovnen
Afbrænding af træbiomasse udleder store mængder CO2, og uanset hvor meget skovlobbyen så end kalder det bæredygtigt, er afbrænding af træbiomasse ikke godt for klimaet, skriver Alexander Holm.
Alexander Holm
Biolog med speciale i naturbeskyttelse, radiovært, debattør og foredragsholderI Danmark har vi et ekstremt stort forbrug af biomasse. Mængden af træ, vi brænder af for at lave energi, har været højt og nogenlunde konstant i mange år, og vi ser kun ud til langsomt at ville ændre kurs, på trods af anbefalinger fra forskere og eksperter.
En af grundene til, at netop forbruget af træbiomasse er blevet så populært, er nok, at det ikke tæller i CO2-regnskabet. Talte det med, ville Danmarks klimaregnskab være markant mere rødt, da afbrændingen af biomasse udleder i omegnen af 20 millioner ton CO2 om året - hvad der svarer til cirka 30 procent af Danmarks samlede udledninger.
Netto er udledningerne dog mindre, når der tages højde for, at det anvendte træaffald naturligt vil forrådne og blive til CO2.
Tendensen, hvad angår udledninger fra afbrænding af biomasse, viser også tydeligt, hvor begejstrede vi er for det i Danmark; Det er steget med knap 400 procent siden 1990.
Faktisk er vores forbrug af biomasse så stort, at selv udenlandske eksperter retter kritik af det. Det bliver blandt andet kritiseret af embedsmænd i Klima- og Energiministeriet, af ledende forskere og af Klimarådet.
Det er også svært at se det grønne i, at verdens skove ender til afbrænding på danske fjernvarmeanlæg. Regeringen ser ikke ud til at ville gøre nok ved det. Tværtimod.
Hvor meget skovlobbyen og andre så end kalder det bæredygtigt, er afbrænding af træbiomasse ikke godt for klimaet.
Tværtimod, det udleder store mængder CO2 at rydde ægte naturskov, for så at brænde træet, hvorefter plantageskov anlægges. Det er desuden ikke godt for biodiversiteten, når naturområder ødelægges, for derefter at blive erstattet af noget, der mest af alt minder om landbrug eller tændstikker i en mark.
Der bliver godt nok ofte lavet små pletter af "biodiversitetsskov" og urørt skov i plantagerne, men det er svært at se, hvordan de er forskellige fra remiserne på landbrugets opdyrkede arealer.
Kigger vi på vores store import af træ til afbrænding, har der bestemt også været sager, der har været noget kontroversielle.
Blandt andet kan det nævnes, hvordan verdens største biomasseproducent, Enviva, der har Ørsted som en af sine største kunder, netop har stået i en skandalesag, efter at en whistleblower har afsløret, hvordan de ikke blot laver rester og affald fra tømmerproduktionen til træbiomasse, som de havde påstået – de bruger derimod også hele træer. Enviva har netop erklæret sig konkurs.
Det er ikke fint, at vi bliver ved med at kalde biomasse grønt og bæredygtigt.
Alexander Holm
Desuden har Danmark markeret sig som kunde, når Estland og Letland sælger ud af træet fra deres "beskyttede" naturområder, og der har været tale om rydning af den unikke cerrado i Brasilien for at lave træ til afbrænding i Danmark.
Hvis vi, som nation, vælger at brænde skove af i klimaets navn - hvilket der i øvrigt ikke umiddelbart lyder som en optimal løsning - bør vi sætte ekstremt høje krav til, hvilke skove vi er villige til at brænde af.
Ideelt set ville disse krav være så høje, at vores energiproduktion i Danmark ikke førte til afskovning.
Opsummeret set er det fint at lave produktionsskov i begrænset omfang, så vi kan få tømmer til byggeindustrien og lignende. Det er fint at brænde resterne fra tømmerproduktion af som træpiller, og det er fint, hvis man kan erstatte olie, kul og græs med træflis, mens man er i transition over til ægte grønne energikilder.
Men det er ikke fint at give 6.600.000.000 kroner i støtte til afbrænding af træ mellem 2020 og 2030, hvilket er mere end det, der gives til havvind, som vi gør det i Danmark. De penge kunne bruges på grøn energiproduktion i stedet.
Sidst, men ikke mindst, er det ikke fint, at vi bliver ved med at kalde biomasse grønt og bæredygtigt, for der er ingen af de to ord, der passer på den praksis, som det er at smide skov i ovnen.