Bjarke Møller svarer på kritik: Jo, klimaskadelig biomassefyring får masser af statsstøtte

I et indlæg i Altinget 10. april retter Anders Frandsen fra Dansk Skovforening, Martin Dam Wied fra Green Power Denmark og Michael Gehlert, De Danske Skovdyrkere, en skarp kritik af undertegnede og Rådet for Grøn Omstilling, fordi vi mener, at "den helt overdrevne statsstøtte til biomasseafbrænding, såvel som CO2-fangst, bør skaleres kraftigt ned".
Umiddelbart efter påstår I, at "biomasse ikke får statsstøtte". Det er forkert.
Jeg ved ikke, om I tænker, at læseren ikke vil opdage, at I lyver dem op i ansigtet. Eller om I gerne vil så tvivl om min troværdighed?
Påstanden er dog forkert på flere måder. Mit oprindelige indlæg i Altinget 19. marts handlede om at stoppe unfair statsstøtte til fossile og klimaskadelige brændsler - og herunder kritiserede jeg også statsstøtten til afbrænding af fast træbiomasse, fordi det udleder 15 til 16 millioner ton CO2e om året i Danmark.
Jeg går ikke "til angreb på biomassen", som I skriver. For i Rådet for Grøn Omstilling ønsker vi meget mere skovrejsning for at få suget CO2 ud af atmosfæren. Vi ønsker biomasseafbrændingen udfaset senest i 2035 og stoppe statsstøtten til den.
Biomasse får statsstøtte
I burde være vidende om, at der gives statsstøtte både til biomasse, bioenergi og biomasseafbrænding i Danmark.
I påstår, at der ikke gives statsstøtte, men tilføjer at biomasse er "fritaget for de afgifter, der pålægges fossile energikilder som olie, gas og kul".
Enten er man gravid, eller også er man ikke gravid. I EU's statstøtteregler er fritagelse fra afgifter også medtaget som statsstøtte.
I Danmark er der i de seneste tre årtier givet tilskud til statslig og privat skovrejsning – hvis det er det, I mener med "biomasse" – senest via Klimaskovfonden.
Der gives også statsstøtte til biomasseafbrænding.
I et svar til Folketinget har Lars Aagaard (M) opgjort, at de samlede statslige tilskud vedrørende biomasse vil være 6,6 milliarder kroner fra 2020 til 2030 ud af i alt 48,2 milliarder kroner i skønnet støtte til vedvarende energi i perioden.
Udover støtte til blandt andet afbrænding af fast træbiomasse, der konverteres til el, gives 30,7 milliarder kroner til biogas.
Omprioriter midler for energi
Den voldsomme favorisering af bioenergi, som udleder drivhusgasser – hvor man bagefter lobbyer for dyr statsstøtte til CO2-fangstanlæg – er vi stærkt kritiske over for i Rådet for Grøn Omstilling.
Pengene ville være meget bedre brugt til energieffektiviseringer, varmepumper, ren vedvarende energi som solceller, vindenergi eller jordvarme, udbygning af elnettet eller nye energilagre.
Jeg deler jeres frustration over, at udbygningen af sol- og vindenergi går alt for langsomt.
Bjarke Møller
Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
Realiteten er bare, at biomasseanlæggene i dette årti har udsigt til at få 22 gange mere i statslige tilskud end solceller, som er ren vedvarende energi, der kan skaleres hurtigt, og som ikke påfører samfundet negative sideeffekter i form af luftforurening.
Og biomasseanlæggene får mere i støtte end landvind.
Oveni modtager de statsstøttede biomasseanlæg også oprindelsesgarantier, som de kan videresælge på markedet, hvilket er diskriminerende i forhold til nye støttefrie VE-anlæg.
Jeg deler jeres frustration over, at udbygningen af sol- og vindenergi går alt for langsomt.
Siden Putin invaderede Ukraine, har jeg efterlyst meget mere handlekraft, så vi kan få accelereret frigørelsen fra de fossile brændsler.
Faktisk har vi i Rådet for Grøn Omstilling fremlagt forslag til at syvdoble den rene vedvarende energi frem til 2030, hvis man klipper snubletrådene over og slipper markedet mere fri for blandt andet offshore vind. Det burde være skribenterne velkendt, da Rådet for Grøn Omstilling også er med i Alliancen for Vedvarende Energi.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Her er partiernes nye energi- og forsyningsordførere
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet



















