Direktør: Emballagepolitik skal ikke kun handle om nedbringelse af forbruget

I rapporten fra regeringens klimapartnerskab på handelsområdet konkluderede man efterfølgende, at:

”Der ligger store forretningsmuligheder i at opfatte affald som en værdifuld ressource, og der er derfor behov for rammevilkår, der understøtter dansk grøn vækst i form af dels udviklingen af emballageløsninger, dels genanvendelsesteknologi.”

I branchen deler vi ubetinget den opfattelse. Vi skal tale positivt og konstruktivt om emballage, og danske emballageproducenter er ikke modstandere af miljøkrav til produktion og genanvendelighed.

Faktisk tværtimod. Danske virksomheder er omstillingsparate, innovative og kreative. De ser muligheder og ønsker at tage medansvar. Mange har arbejdet med cirkulær økonomi, før det overhovedet blev moderne at tale om det.

Staten i førertrøjen
Nye grønne emballageformer er løsningen, og danske emballageproducenter er klar til at kaste sig over en af tidens største forretningsmuligheder. Det kræver dog gode politiske rammebetingelser, der øger forbrugernes efterspørgsel og supporterer virksomhedernes grønne omstilling.

Desværre er det stadig ofte pris, der driver markedet for grafiske produkter – herunder emballage. Hverken virksomheder eller stater føler sig endnu reelt forpligtede.

I Danmarks europæiske indsats bør derfor ligge et pres for, at EU forpligter medlemslandene til at fremme udviklingen, anvendelsen og genanvendelsen af grøn emballage.

En ambitiøs og forpligtende aftale via et ambitiøst emballagedirektiv er første skridt på vejen mod målet om miljø- og klimavenlig emballage.

Den danske regering har netop besluttet at prioritere grønne indkøb via statens nye grønne indkøbsstrategi, og vi ser frem til at samarbejde med myndighederne herom. Men spørgsmålet er, hvilken betydning en dansk indkøbsstrategi reelt kan få, hvis resten af verden ikke følger trop.

Faktum er, at medlemslandenes offentlige sektorer besidder langt større økonomisk kapacitet end forbrugerne.

Når myndigheder og offentlige institutioner går forrest og efterspørger grønne løsninger, fremmer det produktionen af grønne emballager, udvikler markedet og øger mulighederne for private virksomheder og lægger pres på erhvervslivet for at prioritere klima og miljø.

Forbrugerne skal være med
Skal den grønne omstilling for alvor slå igennem, er det afgørende at have forbrugerne med. Forbrugerne skal nemlig skabe den efterspørgsel, der skubber til den grønne omstilling nedefra. Også her spiller EU en afgørende rolle.

De europæiske forbrugere bliver mere og mere miljø- og klimabevidste, men selvom mange gerne vil understøtte den grønne omstilling, er det svært for den enkelte at føre ønsket ud i livet, idet der mangler pejlemærker og kommunikation fra autoriteter.

Her bør Danmark også stille krav til EU om at drive oplysningen af Europas borgere, så forbrugerne ikke lader sig styre af mavefornemmelser, smarte buzzwords og fake news, som ofte skaber fejlagtige opfattelser.

Eksempelvis nytter det ikke noget, at alle af princip vender sig mod for eksempel plastik, da det kan betyde, at vores fødevaresikkerhed kompromitteres, og at vi vil få langt mere madspild.

Omvendt kan der være andre emballager, hvor anvendelsen af plastik er uhensigtsmæssig, da plast ikke er en fornybar ressource. Det optimale bæredygtige valg vil derfor ofte være en afvejning, og der er brug for at guide forbrugerne i deres valg.

Det kræver en nuanceret tilgang til valget af emballage, og det fordrer mere oplysning.

EU bør derfor understøtte den grønne omstilling med indsatser for forbrugeroplysning, der går i rette med greenwashing, og som fremmer forbrugernes reelle kendskab til klima- og miljøvenlige alternativer.

Symbolet på det rigtige valg
Til gavn for forbrugeroplysningen besidder EU – og Danmark for den sags skyld – allerede et fremragende værktøj. De anerkendte og vidt udbredte miljømærker skal aktiveres offensivt og være forbrugerens symbol på det rigtige valg.

Desværre tabes mange muligheder på gulvet, idet miljømærker oftest slet ikke kan anvendes på emballage. Fraværet af miljømærker medfører, at miljøkrav derfor slet ikke er et tema for hverken producent eller forbruger. Det er ikke godt nok.

I EU bør man derfor udbrede miljømærkeordningen EU-blomsten til også at omfatte emballage. I Danmark bør vi naturligvis udbrede vores højtestimerede, officielle Svanemærke til også at kunne anvendes til mærkning af emballage.

Dette vil sikre, at emballagen produceres miljøvenligt med henblik på at blive genanvendt og dermed indgå i den cirkulære økonomi. Svanemærket er kendt af stort set alle danskere og vil gøre det nemmere for forbrugerne at træffe de rigtige, grønne valg.

Affaldshåndtering skal være ensartet
En af betingelserne for en velfungerende cirkulær økonomi på emballageområdet er, at der er styr på affaldshåndteringen. Her har EU langt igen.

I Danmark traf regeringen og Folketinget i 2020 nogle fremtidsorienterede og vigtige beslutninger om ensartede affaldsfraktioner. Igen risikerer vi dog, at det reelt forslår som en skrædder i helvede, hvis resten af Europa ikke følger trop.

Med en mere ensartet affaldssortering i EU vil det nemlig være meget lettere for emballageproducenter at producere til genanvendelse. Det er selve kernen i cirkulær økonomi.

Anskuer vi udelukkende emballage som et problem, vil der straks ske det, at de sædvanlige redskaber med tonedøv automatik tages frem fra værktøjskassen, og den politiske håndtering af udviklingen vil alene dreje sig om reduktion, forbud og afgifter.

Det vil være en fejl. Her er som beskrevet konkrete muligheder nok at tage fat på. Hvis vi kan finde de store ambitioner frem, er der både en stærk, grøn omstilling samt gode forretningsmuligheder i vente.

I Danmark har vi mulighed for at gå forrest. Så lad os gøre det.