Ekspert: Der er brug for et gedigent teknologiløft i affaldssektoren

Af Ditte Lysgaard Vind
Managing partner, Lendager: The Circular Way

I Danmark har vi længe haft alt for lidt fokus på efterspørgslen og anvendelsen af vores indsamlede affald. Det er det faktum, at vi indtil nu blot har målt vores genanvendelsesprocent af affald på, hvor meget der blev indsamlet til genanvendelse – og ikke hvor meget, der rent faktisk bliver genanvendt – desværre et godt eksempel på.

Men den går snart ikke længere. For med Miljø- og Fødevareministeriets nye affaldsbekendtgørelse, skal EU's nyeste krav og direktiver indarbejdes i eksisterende praksisser.

Det betyder helt konkret, at der fremover stilles krav til, at danske kommuner og samarbejdspartnere skal kunne dokumentere, hvor meget af det indsamlede affald, der reelt er blevet genanvendt eller forberedt med henblik på direkte genbrug.

Den nye måde at føre statistik på vil forventeligt give Danmark et dyk på EU-ranglisterne over, hvilke lande der er bedst til at genanvende sit affald. Det må naturligvis give endnu et politisk incitament til at øge mængden af affald, der genanvendes.

Men spørgsmålet er, om politikerne også er klar til at fokusere på øget kvalitet i genanvendelsen af vores affald, og dermed også klar til at prioritere de tiltag, der skal til for at sikre dette?

Hvis ikke vi begynder at prioritere investeringer og rammevilkår dertil politisk, er jeg bange for, at vi ender med at indsamle affald, som ingen vil bruge, og som derfor genanvendes til en minimal kvalitet, blot for at opnå EU's målsætninger. 

Ditte Lysgaard Vind

Styrk samarbejdet mellem affaldsbranchen og industrivirksomheder
En ting er at øge indsamlingen af affald til genanvendelse – for eksempel gennem skærpet husstandssortering i snart 10 forskellige fraktioner. En anden er at øge den reelle genanvendelse af disse ressourcer, hvilket hverken kan eller skal sikres i affaldssektoren alene.

Reel genanvendelse sker først, når private virksomheder i Danmark (og Europa) begynder at efterspørge det sorterede og oparbejde affaldsressourcer som input til deres produktion. Det bliver altså helt essentielt at sikre, at det indsamlede affald er i en tilstand, der nemt kan genanvendes.

Kort sagt, at udbud matcher efterspørgsel. Dette kræver en højnet kvalitet – forstået som renhed i affaldsfraktionerne – og at prisen på de cirkulerede ressourcer kan konkurrere med de virgine.

Et godt eksempel på både muligheder og udfordringer, finder vi i Mariager, Nordjylland. Her har plastvirksomheden Aage Vestergård Larsen i samarbejde med TI – og med udviklingsstøtte fra Miljøstyrelsens MUDP-program – udviklet en ny maskine døbt ”Georg”.

Georg kan oprense, vaske og granulere plastaffald fra private husstande i så høj en kvalitet, at det kan genanvendes til samme værdi og formål som før, igen og igen. Men en klar flaskehals for nyttiggørelsen af en sådan teknologi, er manglen på anlæg, der kan for-sortere plastik fra blandt andet privat husstandsindsamling. Uden sortering vil langt den største del af dansk plastaffald havne i udlandet – for eksempel Malaysia, Filippinerne eller Indonesien – på trods af danske innovationer som AVL's maskine Georg.

Skab rammevilkårene for innovation og teknologiudvikling
Som jeg ser det er, er det derfor politikernes fremmeste opgave at sikre både god infrastruktur såvel som strategiske investeringer i teknologi til sortering og oparbejdning af affald i Danmark.

Dertil må det også være i deres klare interesse at forenkle de regler, der gør det nemmere at få genanvendte materialer tilbage på markedet, såvel som at kickstarte efterspørgsel gennem offentlige udbud og forbrug.

For der er brug for et gedigent teknologiløft i den danske affaldssektor. Igennem mange år har vi stirret os blinde på forbrænding af affald, hvilket desværre har betydet, at vi danskere ligger i top, når det gælder produktion af affald – og det modsatte, når det kommer til at investere i genanvendelse og teknologien dertil.   

Man kunne næsten fristes til at sige, at vi med ekspertise i affaldsforbrænding har gjort os selv en bjørnetjeneste, der har tilladt indsamling af affald i alt for dårlig en kvalitet og nedprioritering af teknologien til oparbejdningen af affald, så det kan genanvendes til en fornuftig pris.

Hvis ikke vi begynder at prioritere investeringer og rammevilkår dertil politisk, er jeg bange for, at vi ender med at indsamle affald, som ingen vil bruge, og som derfor genanvendes til en minimal kvalitet, blot for at opnå EU's målsætninger. Til stor ærgrelse, da vi både glipper muligheden for at styrke dansk konkurrenceevne og eksporteventyr, men også fejler i at opnå de konkrete CO2-reduktioner, som vi må og skal opnå for at holde klimaforandringerne nede.

Prioriter de fysiske forsøg og demonstrationsprojekter 
Der er blevet talt og skrevet rigtig meget om cirkulær økonomi. Det gør jeg også selv (indeværende indlæg inkluderet). Og for ikke så mange år tilbage, var det eneste produkt, jeg som konsulent og meningsdanner havde leveret, udarbejdet indenfor Microsoft Office-pakken. Altså strategidokumenter, trends-forecasts, præsentationer, position papers og meget mere. 

Der er ikke noget galt med hverken Word, PowerPoint eller Excel. Men jeg tror på, at tiden er til, at vi vender tingene lidt på hovedet og prioriterer det fysiske fremfor det teoretiske. Det er trods alt i det fysiske rum, at både udledninger og forbedringer ligger.

At skrive en strategi, der sætter mål for plastgenanvendelse, øger ikke i sig selv genanvendelsen. Det gør det til gengæld, når vi fysisk laver komposit plastaffald om til nye produkter – som vi for eksempel gør i det i vores opstartsvirksomhed Re-Plastic.dk (med stor hjælp fra føromtalte Aage Vestergaard Larsen, for øvrigt). Eller når vi hver især helt fysisk undlader at købe de plastprodukter, vi som private forbrugere sagtens kan undvære.

Skal vi så holde op med at lave strategier, mål og milepælsplaner? Nej, måske ikke. Men jeg synes immervæk godt, vi kan konstatere, at der er blevet talt for meget og gjort for lidt.

Derfor bliver vi nødt til at fokusere på og prioritere handlinger. Det kræver mod. Mod til at prøve, og ikke mindst mod til at fejle. Når vi skriver en strategi eller tilsvarende, kan vi altid bruge et par timer mere på at rette til og skrive nyt. Når det kommer til fysiske materialers udseende, kvaliteter, styrke, brandklasse og så videre, bliver det straks sværere.

Derfor skal politikerne hjælpe dem, der netop gerne vil og tør. Vil og tør at innovere og skabe nye, danske løsninger, som både vi og det store udland kan få glæde af. En start derpå vil være at øremærke økonomi til demonstrationsprojekter, og ikke mindst afsætte ressourcer til at hjælpe projekterne med at få de nødvendige dispensationer osv. til netop at kunne teste, hvordan vi øger kvaliteten i affaldsgenanvendelsen.

Min bøn til affaldsbekendtgørelsen
Helt kort er min bøn til affaldsbekendtgørelsen og det politiske system: Husk at efterspørgslen sker uden for affaldssektoren. Der er dem – de danske SMV’er og store virksomheder – I skal have med på råd, så vi sikrer at udbud og efterspørgsel matcher.

Prioriter dansk teknologiinnovation og støt den. Inviter til dialog og lyt til eksperterne. Affaldspolitik er erhvervspolitik og et kæmpe eksportpotentiale, hvis vi gør det smart.

1. Glem aldrig, at genbrug og genanvendelse er godt, men at vores fornemmeste mål er at reducere den samlede affaldsmængde fra begyndelsen.  

2. Store kvantiteter i genanvendelsen er godt, men ikke hvis det er på kompromis med kvaliteten.

3. Efterspørgslen skal i fokus; og det kræver nye typer samarbejder med industrien uden for affaldssektoren.

4. Skab rammerne til innovation og dansk teknologiudvikling via øremærkede midler og ressourcer til demonstrationsprojekter, der kan højne kvaliteten i genanvendelsen.