CIP Foundation: Vi mangler de politiske beslutninger, der kan sætte fleksibiliteten i elnettet fri

Den store forskel er, at elektronerne både er grønne og mere effektive. Vi har været gode til at gøre elproduktionen grønnere, og nu skal vi blive lige så gode til at gøre energiforbruget elektrisk.

Varmepumper skal erstatte gasfyr, elbiler skal tage over fra diesel- og benzinbiler, og industrien skal bevæge sig væk fra fossile brændsler og over mod elektriske løsninger.

Det er et grundlæggende skifte fra en afbrændingsøkonomi til en elektrisk økonomi.

Vi har været gode til at gøre elproduktionen grønnere. Nu skal vi blive lige så gode til at gøre energiforbruget elektrisk.

Eva Berneke og Charlotte B. Jepsen

Fleksibilitet i forbruget

Men under overfladen gemmer sig et problem, der truer hele omstillingen: Vores elsystem kan ikke følge med. Men det er ikke kun elnettet, der halter bagefter.

Vi mangler løsninger fra netselskaberne, der effektivt understøtter et mere fleksibelt elforbrug, hvor kunderne får incitament til at flytte forbruget til tidspunkter, hvor elnettet er mindre belastet.

Det forværrer en allerede alvorlig situation. Lokale udfald på grund af overbelastning er ikke længere en sjældenhed, og i dag står virksomheder i kø for at blive tilsluttet elnettet.

Omkring 60 gigawatt venter på at komme ind i distributionsnettet og på transmissionsnettet.

Samtidig er store dele af elnettet fra 1970'erne og 80'erne og ved at nå slutningen af deres levetid. Selvfølgelig skal elnettet udbygges massivt, men det er dyrt og tidskrævende.

Men der findes en løsning, som kan aflaste elnettet hurtigere og billigere: forbrugsfleksibilitet. Det handler ikke om at bruge mindre strøm, men om at bruge den på smartere tidspunkter.

En elbil behøver ikke lade klokken et om natten, blot fordi prisen er lav dér. Den kan lige så godt lade klokken tre, hvor belastningen på elnettet måske er lavere. Og en varmepumpe kan lukkes ned en time, uden at det kan mærkes i stuen.

Det lyder enkelt, og effekten er enorm, når mange gør det samtidigt.

Vi kan ikke bygge os ud af elektrificeringskrisen, men vi kan handle anderledes og bruge elnettet smartere.

Eva Berneke og Charlotte B. Jepsen

I dag flytter digitale platforme allerede mange steder forbruget til de samme billige timer, hvilket skaber helt nye spidsbelastninger for netselskaberne.

Men de samme it-systemer kan også bruges til at flytte forbruget væk fra de kritiske timer.

Gør man det i stor skala – på hundredtusindvis af elbiler, varmepumper og batterier – bliver fleksibilitet en muskel, der kan aflaste nettet markant og udskyde behovet for netudbygning.

CIP Foundation anslår, at husholdningernes samlede fleksibilitet i 2035 kan nå op mod syv gigawatt – på niveau med Danmarks nuværende maksimale belastning af elnettet.

Der er et enormt potentiale og giver et fingerpeg om både mulighederne og om størrelsesforholdene.

Mangler politiske beslutninger

Copenhagen Economics vurderer, at fleksibilitet kan reducere behovet for netinvesteringer med op til 2,2 milliarder kroner om året og sænke danskernes elregning med op til 1,4 milliarder kroner.

Så det handler grundlæggende bare om at komme i gang.

Men hvorfor er det ikke sket? Potentialerne er ikke nye. Allerede i 2010 udgav Energinet og Dansk Energi en rapport, der konkluderede, at fleksibelt forbrug var den mest omkostningseffektive vej frem i et grønt elsystem.

CIP Foundation udgav i april måned en analyse, der peger på fire nødvendige skridt:

• Netselskaberne skal dele viden om elnettet. Uden data ved vi ikke, hvor nettet er presset.
• Tarifferne skal afspejle den reelle belastning. Hvis det koster mere at bruge strøm, når nettet er fyldt, vil forbruget automatisk flytte sig. Det kan styres af intelligente systemer.
• Fleksibilitet skal kunne sælges og købes. Når netselskaber kan betale for, at forbrugere flytter deres forbrug, får vi et marked, der belønner kloge valg.
• Elnettet skal gøres digitalt. Så kan priserne ændre sig løbende og vise, hvor der er plads i nettet – og hvor der ikke er.

Og nej, det betyder ikke, at danskerne skal sidde med et stopur og følge elpriser time for time. Moderne styringssystemer fungerer fuldautomatisk. Forbrugeren angiver bare sine behov, og resten sker af sig selv.

Vi har været gode til at gøre elproduktionen grønnere. Nu skal vi blive lige så gode til at gøre energiforbruget elektrisk.

Vi har teknologien. Vi har potentialet, og vi har haft den nødvendige viden i over et årti. Nu mangler vi de politiske beslutninger, der kan sætte fleksibiliteten fri.

Vi kan ikke bygge os ud af elektrificeringskrisen, men vi kan handle anderledes og bruge elnettet smartere.