Direktør for forsyningsselskab: Statslig prisregulering af fjernvarme løser ikke problemerne

Det helt store problem for fjernvarmeudrulningen – og ikke mindst prisen for kunden, som jeg forstår, at regeringen vil regulere – er, at markedspriserne på anlægsprojekter er steget som følge af den politisk skabte efterspørgsel, afstedkommet af regeringens udmelding om, at det skulle være slut med gas til opvarmning i danske hjem hurtigst muligt.

Der er ganske enkelt ikke nok ledig arbejdskraft og kapacitet – altså udbud – til de projekter, branchen skal gennemføre som følge af den politiske beslutning, og det forårsager øgede priser. Det er dét problem, regeringen burde forsøge at løse. Og det hjælper et prisloft altså ikke på – det sætter blot alle projekter i stå.

Prisloft løser ikke problemet
Prisen på fjernvarme er altså paradoksalt nok udfordret af netop den store politiske opbakning, som har afstedkommet en efterspørgsel på simultanudrulning landet over. Når landets regering beder samtlige 98 kommuner om at fremtidssikre varmeplanlægningen med fokus på udfasning af naturgas, hvor kommunernes eneste virkemiddel er fjernvarme, så er det en naturlig konsekvens, at efterspørgslen på entreprenører, materialer og kapacitet i elnettet eksploderer.

Det politiske ønske om fjernvarmeudrulning er ind til videre fremlagt uden at være ledsaget af en faciliterende struktur og et reguleringsmæssigt handlerum til at opfylde ønsket.

Michael Brandt
Adm. direktør, Fors

Når efterspørgslen stiger, så stiger prisen. Punktum. Når prisen stiger, så falder kundernes efterspørgsel. Det stiller helt naturligt fjernvarmen svagere i konkurrencen med individuelle varmeløsninger. Men det politiske mål består, selvom forudsætningerne ikke længere er til stede.

Varmeselskaberne skal stadig levere på den politiske efterspørgsel – og det vil vi også gerne – men forventes at konkurrere på kommercielle vilkår, selv om markedskræfterne er blevet underløbet af de politiske målsætninger. Hvordan varmeselskaberne konkret skal lykkes med at indfri ønsket, det kunne jeg bedre tænke mig at høre regeringens bud på.

Et af de greb, der har været og er i spil, er fjernvarmepuljen. Den er også meget vigtig for gennemførslen af nye fjernvarmeprojekter, men varmesektoren har brug for flere redskaber, hvis regeringen vil lykkes med at nå de af sine klimamål, som vedrører varme- og energiforsyning.

Det kræver, at regeringen vedtager initiativer, der imødegår overophedningen af markedet, hvis varmeselskaberne skal kunne gennemføre sine nuværende projektforslag – både i forhold til pris, udbud og efterspørgsel.

Eksempler på redskaber kunne være en konverteringsløsning for varmepumpeejere og en afkoblingsdato for gasnettet til private, så varmeselskaberne kan opnå tilstrækkelig tilslutning til, at varmeprojekterne er forbrugermæssigt rentable og selskabsøkonomisk bæredygtige. Det kunne også være en genindførsel af tilslutningspligten.

Under alle omstændigheder kræver det politisk fokus på sektorkobling og overensstemmelse mellem reguleringer, hvis varmeselskaberne skal kunne udarbejde gennemførlige projektforslag, der også udnytter overskudsvarme. Måske er det nogle af de redskaber, der ligger gemt i formuleringen ”samt andre tiltag”. Det håber jeg, at det er.

Det politiske ønske om fjernvarmeudrulning er ind til videre fremlagt uden at være ledsaget af en faciliterende struktur og et reguleringsmæssigt handlerum til at opfylde ønsket. Det ændrer en revision af varmeforsyningsloven med henblik på at ”øge transparensen i varmesektoren gennem en prisregulering af fjernvarme samt andre tiltag” i udgangspunktet ikke på. Men jeg kan jo nå at blive overrasket endnu.