Techsave og IT-Branchen: Kom nu med en plan for elektronisk affald i kommunerne

DEBAT: Kommunerne skal indføre konkrete mål for levetiden af forbrugerelektronik og skærpe kravene til affaldshåndteringen på området. En samlet plan er afgørende, hvis vi skal sikre langt mere genanvendelse af kasseret elektronik, skriver Henrik Rafn og Ditte Haugaard Clausen.

Hvis vi skal skrotmentaliteten til livs, kommer vi ikke uden om politiske greb, som fremmer genanvendelse, skriver Henrik Rafn  og Ditte Haugaard Clausen. — Hvis vi skal skrotmentaliteten til livs, kommer vi ikke uden om politiske greb, som fremmer genanvendelse, skriver Henrik Rafn og Ditte Haugaard Clausen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Henrik Rafn og Ditte Haugaard Clausen

Direktør i Techsave og formand for IT-Branchens bæredygtighedsudvalg

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De seneste uger har man i medierne kunnet følge med i, hvordan tonsvis af potentielt giftigt elektronikaffald ligger gemt væk i lagerhaller og på industrigrunde.

Kommuner landet over ligger nemlig i konflikt med grundejere og elektronikproducenter om, hvordan e-affaldet skal håndteres, alt imens de giftige materialer trænger ned i jorden.

Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor bliver elektronik stemplet som affald i stedet for at blive genanvendt? Vi bliver nødt til at starte en samtale om, hvordan vi forlænger levetiden af elektroniske devices og stopper med at betragte kasseret elektronik som affald.

Mange aktører står på spring for at tage et ansvar. Både for miljøet, grundvandet og skatteborgernes pengepunge
Henrik Rafn og Ditte Haugaard Clausen
Direktør i Techsave og formand for IT-Branchens bæredygtighedsudvalg

Opskriften er faktisk enkel – mere genanvendelse og mindre bortskaffelse. For vores børn og børnebørns skyld. Mængden af e-affald og dermed også CO2-forbrug går kun én vej, og det er op. Ikke bare i kommunerne, men overalt i Europa. Det skyldes, at vi tænker kasseret elektronik som skrot i stedet for at tænke på det som forretning. Det er en fejl.

Går den gale vej
Alene i Danmark er levetiden for en smartphone cirka syv år, men i gennemsnit bruges den kun i cirka 18 måneder, hvorefter den kasseres. Og der er ingen tegn på, at det ændrer sig.

Også på globalt niveau er tendensen det samme: World Economic Forum estimerer, at e-affaldet i 2018 var 48,5 millioner ton, hvoraf 50 procent udledes i Europa og USA, og vil udgøre 52 millioner ton i 2021 som følge af voksende befolkning.

FN bekræfter tendensen og fremskriver, at affaldet vil udgøre 74 millioner ton i 2030, mens genanvendelsen fortsat er begrænset til 17,4 procent. Kan vi være det bekendt? Vi synes det ikke.

Kommuner har nøglerolle
Hvis vi skal skrot-mentaliteten til livs – og det skal vi – kommer vi ikke uden om politiske greb, der fremmer genanvendelse. Derfor skal vi kigge på flere ting, og kommunerne har en nøglerolle i arbejdet.

For det første skal kommunerne have en samlet plan for genanvendelse af kasseret forbrugerelektronik. Der er ingen grund til at skrotte elektronik, der med en kærlig hånd er så god som ny.

Det indebærer et opgør med den måde, som vi betragter forbrugerelektronik på. Det er ikke skrot. Det er værdifulde materialer, der kan genbruges.

Kommunerne skal således sætte klare målsætninger for levetiden af forbrugerelektronik og desuden stramme op på kravene til branchen for affaldshåndtering – også på e-affaldsområdet.

Markedet for genanvendelse af elektronisk affald er allerede i gang, og mange aktører står på spring for at tage et ansvar. Både for miljøet, grundvandet og skatteborgernes pengepunge.

Nu mangler vi bare, at kommunerne får lavet en samlet plan.

Politik har aldrig været vigtigere